 |
sponsors |
        |
|||
|
Presse
10.10.2010 - Ironman Hawaii Epilog Målet er nået og det fleste sidder tilbage med en træt og brugt krop. Hovedet derimod er helt ovenpå og midt i ansigtet sidder et smil, som fortæller at turen har været alle anstrengelserne værd. For Team Torpedo blev Ironman Hawaii et festfyrværkeri af en afslutning på et succesfuldt år. Hurtigste mand blev Mads Vittrup, som i sin debut på Hawaii kom under de magiske 9 timer og endnu engang løb under 3 timer på det afsluttende marathon. En fantastisk præstation og efter den samlede 42. plads og en andenplads i klassen kunne Mads kun sige: "Det var SÅ fedt. Kroppen kunne bare blive ved og ved og ved". Tilsvarende ramte Frantz Andersen også dagen. I lighed med Mads fulgte han sin gameplan hele vejen og kunne slutte af med en flot løbetid på 3.06 og dermed blive den næsthurtigste danske amatør på Hawaii efter Mads. Thomas Nortvig havde i forløbet op mod Hawaii haft store udfordringer med træningen og han endte med at træne 4 dage om ugen. Ikke desto mindre kom han flot igennem konkurrencen side om side med klubkammeraten Anders Steffensen. Tiderne var meget hurtige og det overskyede vejr var med til at give hurtige sluttider. Desværre var det ikke en hjælp for danske Rasmus Henning, som ikke ramte dagen. TIl gengæld fik en anden dansk pro en god debut på Hawaii og kunne krydse målstregen på en samlet 18. plads. Endnu en Ironman Hawaii er ovre og det er tid til at vænne tilbage til Kona kaffen på bordet og den skriftlige MBA opgave. 08.10.2010 - Ironman Hawaii del III Det er en let træningsdag for de fleste og dog en ret stresfuld dag. Cyklen skal afleveres. Køen ind til skiftezonen kan være lang og når du står og venter lige midt i solen, får du en fornemmelse af, hvor stor en modstander solen og varmen bliver i morgen. Cyklen bliver parkeret i skiftezonen og luften tages ud af dækkene, så lufttrykket ikke bliver for højt i solen og springer dækket. Formiddagen er gået med at pakke poser til skiftezonen og gennemføre mellem 30 minutter og 1 times træning. Det lyder ikke af meget, men lige nu er alt en pestilens og en forhindring på vejen mod en stor oplevelse. Fra nu af har alle atleter ét fokus: Afslapning og søvn. To ting som er meget svært at gennemføre, fordi nerverne sidder uden på tøjet. I morgen gælder det og jeg glæder mig til at følge alle de danske deltagere. Go Rasmus, go Anders, go Thomas, go Martin, go Annette, Go Frantz og resten af den danske trup. Det bliver fedt. 07.10.2010 - Ironman Hawaii del II For deltagerne i Ironman Hawaii har de sidste par dage været hektiske. Selv for den store gruppe af atleter, som vælger at holde sig en hviledag, i dag torsdag, har haft en del at se til. I begyndelsen af ugen skal deltagerposen hentes, senere er det tid til at deltage i nationsparaden. Derudover er der en race briefing, en expo, som skal tjekkes ud og pasta party. Ud over disse praktiske gøremål skal træningen gennemføres og hele den mentale gameplan skal trænes igen og igen. Mads Vittrup er en af de danske deltagere på Hawai og han kan måske, som førstegangsdeltager, give et godt indtryk af forholdene: "Hawaii, bedre sent
end aldrig! Det er den sætning som bedst beskriver min situation
og min ankomst til Hawaii. Den hårde flyvetur blev uheldigvis
afbrudt af en ufrivillig overnatning i New York grundet dårlige
vejrforhold. Her på 3. dagen føles det som om at
mit jetlag er aftagende, og jeg føler mig efterhånden
helt ovenpå igen. Det er ved at være tid og alle ved det. Nerverne er ved at indfinde sig og selv om det er verdens bedste triathleter, som er på lavaøen, så vil mange begynde at tvivle på sig selv. To som ikke tvivler på sig selv er Martin Jensen og Rasmus Henning. Tjek de to interview, med hhv. Martin og Rasmus, ud på www.tri226.org 03.10.2010 - Ironman Hawaii del I Nej jeg er ikke på Hawaii i år, så der er ikke nogen journal fra Hawaii. I hvert fald ikke i en traditionel forstand. Hen over de sidste år har jeg skrevet lidt fra Hawaii, men i år er det anderledes. Jeg regner med at bringe lidt nyt fra lava øen forud for konkurrencen om en uge via min 'ambassadør' Mads Vittrup. Mads er en ud af 4 af mine atleter, som deltager i konkurrencen på Hawaii. Han vil rapportere lidt her på siden, så hold fast hen over de næste par dage. Bliv i øvrigt ikke overrasket over at finde en, to eller flere podcasts på tri226 med interview fra Hawaii. En uge før konkurrencen ville jeg normalt have gennemført mit sidste reelle træningspas bestående af ca. 3,5 timers træning. Tidligere på ugen ville jeg normalt have trænet lidt cykling på opkørslen til Havi (vendepunkt) Det var netop hvad Frantz Andersen gjorde tidligere på ugen og til sin overraskelse kunne han konstatere at ruten faktisk er kuperet og udsat for vind. Vejret har i år været vådt og knapt så varmt som tidligere år. Det kan betyde lidt for akklimatiseringen for de atleter, som er ankommet i god tid. Det bekymrer nok ikke Niels-Otto Silkjær og så alligevel! Niels-Otto kommer ikke til at gennemføre Ironman Hawaii i år. Han har brækket kravebenet i forbindelse med svømmetræningen. Uheldigt og ufatteligt at Niels-Otto hvert år skal være forfulgt af uheld i det omfang. God bedring til ham. I morgen er det hviledag
krydret med en lille svømmetur kl. 06.50 på 2,5 km
i havet 19.09.2010 - Ironman Hawaii Årets største triathlon begivenhed rykker tættere og tættere på. I år bliver Ironman Hawaii uden min deltagelse for første gang i 8 år. Min sæson har i år været skruet anderledes sammen, således at jeg for en gangs skyld var i form i den Europæiske sæson. Normalt topper jeg først til IM Hawaii, men altså ikke i år. Er det underligt ikke at tage til Hawaii? Det er et spørgsmål, som jeg ikke har brugt meget tid på at tænke over, så svaret er vel at det ikke er så underligt endda. Måske det ændrer sig den 9. oktober, hvor konkurrencen løber af stablen. Jeg regner med at jeg i lighed med tidligere år kan komme med nogle opdateringer fra lava øen via mine ambasadører på Hawaii. Jeg har 4 atleter til start i år, hvilket svarer til ca. 20% af danskerne. På mange måder er jeg glad for at jeg ikke skal af sted i år for min form er meget beskeden lige nu. Jeg kan løbe ca. 7 km uden de store problemer, cykle en lille time og svømme 20 minutter, igen uden at ødelægge mig selv, men det skal ikke være meget mere end det. Faktisk har jeg trænet omkring 10 gange siden Challenge Copenhagen, så selvom jeg ikke ligger helt stille, så må jeg erkende at formen forsvinder hurtigt med så lille en indsats. 31.08.2010 - Silkeborg Triathlon Weekenden bød på Silkeborg Triathlon. Normalt er jeg meget involveret i afviklingen af konkurrencen, men i år har det været anderledes. Faktisk er der igen og igen kommet et eller andet i vejen for mit engagement i Silkeborg Triathlon. Således også på dagen, hvor jeg endte med at være 'barnepige' for Matt og dermed ikke rigtigt kunne lave noget reel arbejde. Det havde naturligvis ingen indvirkning på afviklingen, som gik rigtig godt. Det blev en super konkurrence, som var spændende at følge. På den korte distance blev det lokale Thomas Strange, som lavede en super konkurrence og vandt foran Emil Dalgård. Faktisk kunne afslutningen være blevet endnu mere spændende hvis Mads Vittrup fra Horsens ikke var kørt forkert og havde kørt næsten 52 km i stedet for 45 km. Mads var lidt over 9 minutter langsommere end Thomas, men smed næsten 10 minutter på cyklen pga. navigationsfejlen. Mads havde dagens hurtigste løbetur. Han var ikke den eneste fra Team Torpedo, som var til start. Umiddelbart foran Mads løb Frantz Andersen i mål med dagens 3. hurtigste løbetid. På den måde viste begge atleter at de er klar til opbygningen frem mod Hawaii. Endelig var Thomas Nortvig også i ilden, dog på den lange distance. Han lavede et godt resultat, som var et niveau over det han normalt viser på den halve distance. Han ser også ud til at være klar til Hawaii træningen. 17.08.2010 - Team Torpedo og Challenge Copenhagen Challenge Copenhagen var vel den største triathlon konkurrence på dansk jord til dato. Af samme årsag var der en vis tilfredsstillelse i at se 5 atleter fra Team Torpedo på podiet i forbindelse med præmieoverrækkelsen til CC. Hvis jeg tæller mig selv med havde Team Torpedo faktisk to personer i top 10 og det er vist ikke helt skidt, taget i betragtning at der var i alt 7 atleter fra teamet i aktion i årets udgave af CC. Det aftvinger stor beundring fra min side at følge arbejdsmoralen og kampgejsten hos disse atleter fra sidelinjen. 6 personlige rekorder ud af 7 startende (én udgik efter to punkteringer) vidner om atleter gjort af et særligt stof og en særlig god moral og ikke mindst en evne til at præstere på dagen. Der er lagt mange timers hårdt arbejde i forberedelsen hos atleterne og derfor giver det en ekstra stor tilfredsstillelse at se arbejdet udmønte sig i gode resultater. Tre atleter kom under 9 timer og én havde hurtigste løbetid hos pigerne. Det vidner om en vis klasse hos disse atleter. Det bliver spændende at følge deres udvikling. 16.08.2010 - Challenge Copenhagen lige i skabet... Aldrig har opbakningen været større! For hver 50 eller 100 meter langs ruten var der én eller flere tilskuere som heppede begejstret på mig. Det giver naturligvis en sensationel stemning, som jeg nød i fulde drag. TUSIND TAK for opbakningen. Det var enestående og helt klart det bedste ved Challenge Copenhagen 2010. Jeg mødte mange kendte og glade ansigter blandt deltagerne (og tilskuerne), hvilket må være et tegn på et vellykket arrangement. Fedt at det sker i Danmark! Min egen konkurrence gik godt. Det var ikke sensationelt og i modsætning til mange af mine tidligere konkurrencer fik jeg ikke 100% ud af den form jeg havde forud for konkurrencen. Alligevel er jeg godt tilfreds - af flere årsager. Jeg havde lovet arrangørerne mindst en femteplads og den leverede jeg! I 1988 lovede jeg mig selv ikke at stoppe med triathlon før jeg havde knækket 3 timer på det afsluttende marathon i en ironman konkurrence og den boks kan jeg også sætte kryds i nu (også selvom ruten måske var lidt kort!) En tid på 8.20 er verdensklasse og det er (på jysk) ikke helt skidt af en amatør. Svømningen forløb som jeg frygtede. Tre personer havde en top-end som var et niveau over resten af feltet og slap dermed væk. Tilbage var et kæmpe felt af dieselmotorer og det bar tempoet i gruppen præg af. Uden de store anstrengelser havde jeg fast land under fødder igen efter lidt over 49 minutter, hvilket, intensiteten taget i betragtning, fik mig til at tro at ruten var lidt til den korte side. På cyklen tog jeg det med ro de første 5 km. På det tidspunkt havde jeg Bo Ballegård og to atleter fra Down Under hhv. lige foran mig og lige bagved mig. Pga. regnen var vejen meget glat, hvorfor gruppen kørte meget roligt rundt i svingene i midtbyen. Det passede ikke mit gemyt og jeg prøvede at komme væk med et par aggressive sving. Det resulterede i et lille forspring og desværre også et styrt. Mit baghjul ramte hjørnet af de hvide markeringer i et fodgængerfelt og bagenden af cyklen forsvandt under mig. Jeg styrtede og røg fra en side af vejen og over til den anden side for at ende helt oppe på fortovet. Efter at have samlet mine flasker op igen var jeg tilbage på cyklen, men nu bag gruppe to. Den kørte jeg efterfølgende lige igennem og trak den (desværre) med tilbage op til gruppen et. Dermed var 15 personer mere eller mindre samlet inden vi ramte Strandvejen. Min tridragt var ødelagt og jeg blødte en del fra albuen samt hoften og valgte at forholde mig roligt indtil Nivå. I Nivå forsøgte jeg to gange at springe gruppen og få Chris McDonald med væk. Desværre havde han ikke gode cykelben og røg af den første gang og havde svært ved at deltage anden gang. Det passede mig naturligvis skidt, da gruppen dermed forsat var stor og havde Tim Berkel som en af deltagerne. Efter lidt mere end 50 km havde jeg 255 watt i gennemsnit og jeg havde forventet at cykle med 290 watt, så utålmodigheden var ved at indfinde sig! Med ét skete der dog en række ting som vendte op og ned på konkurrencen. Chris McDonald, Justin Granger, Luke Dragsta mf. fik en drafting straf og Tim+Tim's arbejdshest fik en defekt. Med andre ord ville der ved næste væskedepot og straf boks opstå en mulighed for at komme væk. Den mulighed havde Bo Ballegård, Tim Berkel, Jens Grønbek, Christoph Bastie og Keegan Williams også set! Med andre ord blev gruppen splittet efter Geels bakke og gruppen blev reduceret til 6atleter. Jeg ventede fortsat på en chance for at komme væk. Forskellen på at sidde med 7,5 meter og føre en gruppe an er meget stor. Afhængig af vinden kan en atlet spare helt op til 30 watt ved at sidde bagerst med den lovlige afstand! Det er klart at det skaber trængsel bagerst i bussen. Med min amatør baggrund er jeg vant til at gøre alt arbejdet alene og kombineret med en god cykelform forekom cykelturen mig på den ene side meget komfortabel, men også meget urytmisk! På anden runde ved Nivå, efter en meget rolig rulletur op ad Strandvejen, fik Tim Berkel pludselig et kæmpe overskud af at se Martin Jensen stå i vejsiden med en punktering. Med speederen i bund fik han et hul til resten af gruppen og kort efter fik Christoph Bastie en defekt, som minimerede gruppen til 4 atleter. Resten af turen til T2 var begivenhedsløs, bort set fra det faktum at Lanterne Rouge Keegan Williams blev sat på de sidste 15 km af cykelturen, da toget foran ham forsvandt! Det kostede ham over 2 minutter! For Bo Ballegård, kan jeg forstå at det ikke var helt begivenhedsløst, idet hans ene pedalarm knækkede 3 km før T2... Det bragte mig til T2 på an samlet andenplads, hvilket var ufatteligt godt for mig, nåh ja, lige bort set fra det faktum at Tim Berkel var 3 minutter foran mig. Løbeturen startede jeg ud sammen med Jens Grønbek og vi løb sammen ud til det første vendepunkt, hvorefter jeg fik et lille hul. Jeg havde dårlige løbeben, hvilket var en lille overraskelse, da jeg havde løbetrænet meget i forløbet op til CC. Efter en strækning på 1,5 km på brosten foran de gamle pakhuse var benene møre og 7 km senere gav maven også op. Fra km 18 til km 28 kæmpede jeg med dårlig mave og måtte knække mig en enkelt gang. Tempoet var hastigt på vej den forkerte vej! Måske var temposkiftene på cykle alligevel for mange/for store/for hyppige? Kort efter det halve marathon måtte jeg overlade andenpladsen til Keegan William, som løb meget stærkt. Opbakningen var fantastisk hele vejen igennem, men selv ikke verdens bedste opbakning kunne få mig tilbage i gear på dette tidspunkt og til sidst ramte kramperne mig også. Dermed rutsjede jeg hurtigt ned igennem feltet, men endte på en meget tilfredsstillende 5. plads umiddelbar efter Petr Vabrousêk. Jeg havde en god dag, lavede et godt resultat, men vigtigst af alt, jeg oplevede en fantastisk triathlon dag i Danmark... Og jeg vænner mig aldrig helt til at køre PRO - det er ikke helt det samme! 14.08.2010 - Game-on Nu gælder det! 10 timer til start på årets store triathlon begivenhed i Danmark. Min nedtrapning er gået godt og det har været rart at være i København forud for konkurrencen. Jeg har haft lejlighed til at tale med rigtig mange danske triathleter og mærke hvordan det hele summer. Det er fedt. Jeg får en god konkurrence i morgen, ikke mindst takket være min TREK SpeedConcept. Hvis du har lyst til at kigge lidt nærmere på den er du velkommen til at kigge forbi T1 eller T2 i morgen. Har du ikke mulighed for det, så tjek dette link, hvor jeg præsentere mit setup til Challenge Copenhagen: Let the show begin:-) 08.08.2010 - Status Det har været en spændende uge. Ugen startede med en ny rekord på min CP20 værdi (24 watt højere end forud for Hawaii sidste år) på cyklen. Dagen efter ramte jeg min ideal vægt og jeg har holdt den siden. Jeg har ikke før konkurreret med min ideal vægt i Danmark, så jeg er lidt spændt på hvordan det bliver. I går deltog jeg Silkeborg Open Water, hvor jeg svømmede 5 km. Det gik fint. Jeg skulle svømme 200m hårdt og derefter svømme 45 min. med IM intensitet. Jeg førte feltet an efter 200m, så den sad lige i skabet og efter 45 min. førte jeg 5 km distancen. Derefter skulle jeg cruise i mål, men det blev lidt hårdere end forventet. Armene var blevet lidt lange, så det blev halv hårdt at svømme det sidste. Sluttiden blev 1.08 og det var inkl. mellem 20 og 30 stop for at orientere sig (der var meget langt mellem markeringerne) og de 100m som jeg svømmede for langt (jeg kunne ikke se vendemarkeringen. Jeg tænker at min nuværende 3,8 km svømmeform svarer til en tid lige under 49 minutter under normale forhold. Det er tilfredsstillende og måske kan jeg løfte niveauet lidt når jeg ikke har trænet hårdt dagen i forvejen. I dag sluttede ugen af med et x-pas over 94 km cykling + 10 km løb. På cyklen holdt jeg lige under 41 km/t og løb efterfølgende 10 km på 37.40 inkl. 2 km nedvarmning. Jeg havde virkelig svært ved at holde farten nede i dag. Jeg håber på en tilsvarende dag på søndag. Nu kan konkurrencen bare komme. Min træning er forløbet 100 % efter planen og min form er bedre end forventet, så nu kan jeg ikke vente med at komme i konkurrence. Det har haft kæmpe betydning for mig, at jeg stort set ikke har været skadet i år og mentalt er det rart at vide, at jeg ikke igen står med 70 % af mit potentiale bag startsnoren, men har realiseret godt 90 % af mit potentiale. Det bliver fedt. Vi ses. 01.08.2010 - 15 dage endnu August måned kunne ikke blive skudt bedre i gang end det var tilfældet med dagens træning. Den sad lige i skabet. En række SMT'ere lavede X-træning sammen og jeg cyklede først 96 km med 311 watt og lidt over 42 km/t. Derefter løb jeg 12 km på knap 46 minutter for igen at cykle. Denne gang blev det til 15 km med 301 watt i snit. Hele træningspasset blev lukket med 7 km løb pace 4.05. Det var en god dags træning, hvor jeg overraskende nok havde overskud hele vejen på trods af en meget hård træningsuge. Det blev 111 km cykling og 19 km løb på lidt under 4 timer uden skifte. Jeg har nået det niveau, som jeg sigtede efter for 2 måneder siden og jeg er klar til CC 2010. 30.07.2010 - Hvor godt går det så? Det spørgsmål skulle naturligvis dukke op efter min lidt uklare post nedenfor. De to højdepunkter i denne uge var hhv. en løbetur på 21 km pace 3.48 min/km og en 4,5 timer lang cykeltur med ironman intensitet (svarende til 180 km) Som det fremgår af watt filen nedenfor holdt jeg knap 280 watt i gennemsnit og det er jeg tilfreds med, idet jeg er i min 4. hårde træningsuge i træk - uden pause!
Faktisk har jeg to uger i træk slået min egen træningsstressscore og det betyder at jeg er i stand til at adoptere mere træning end nogensinde før både målt i volumen og i intensitet. Med 10 dages nedtrapning før Challenge Copenhagen kunne den konkurrrence godt gå hen og bliver lidt kortere end først beregnet:-) 29.07.2010 - Hvordan går det? Det spørgsmål som jeg har fået stillet oftest indenfor de sidste 2 uger er helt klar: Hvordan går det med forberedelsen til Challenge Copenhagen? Kort fortalt har jeg en god fornemmelse forud for konkurrencen og træningen er gået fantastisk godt de sidste 4 uger. Et par hårde træningspas mere og jeg er klar til at nedtrappe og blive 100 % frisk til konkurrencen. Det bliver godt. 23.07.2010 - Nu går det stærkt Lige nu går det stærkt, meget stærkt. Det mener jeg i mere end én forstand. Tiden går ufatteligt hurtig og der er sket meget i løbet af den seneste måned. Jeg har opsagt min nuværende stilling og begynder et nyt job i begyndelsen af august. Samtig påbegynder jeg MBA studiet i slutningen af september. Det vil givetvis stille mig nye udfordringer som jeg ser frem til. Træningen går også hurtigere. Ikke mindst på cykel, hvor jeg efterhånden har vænnet mig til den lidt højere hastighed på min nye Speed Concept fra TREK.
Cyklen er en drøm og et teknisk vidunder, ikke mindst i kraft af fantastisk aerodynamik. Cyklen bliver en vigtig del af min taktik til Challenge Copenhagen. I den forgangne periode har jeg været i København for at træne på ruten. Ruten passer mig godt og jeg ser frem til et godt ræs. Det er endnu for tidligt at sige om der bliver tale om en hurtig ironman konkurrence, idet vind og vejr vil være afgørende for tiden på dagen på den rute. Jeg er dog sikker på at jeg står bag startsnoren med en ekstraordinær god form - i alle tre discipliner. Det har været muligt for mig at forbedre min form en del siden IM Hannover og samtidig er jeg blevet et par KG lettere. Hvad det betyder for min fart i CC, må vi vente med at se til konkurrencedagen. 19.06.2010 - Challenge Copenhagen Så er det officielt! Jeg er på startlisten i Challenge Copenhagen. Som det nok efterhånden er gået op for de fleste, så bliver Challenge Copenhagen det primære mål for mig i år. Konkurrencen i Hannover blev det første alvorlige træningspas i forløbet frem mod Challenge Copenhagen. Efter konkurrencen i Hannover er jeg allerede nu helt tilbage i den normale træningsrutine. Kroppen er frisk og denne uge har allerede budt på flere opmuntrende træningspas. Det giver optimismen frem mod Challenge Copenhagen et nøk op. Jeg starter som PRO i København udfra en betragtning om, at jeg tidligere har kørt lige op med de fleste af deltagerne i PRO feltet. Dertil kommer at jeg finder det naturligt at støtte op omkring Challenge Copenhagen i forsøget på at udbrede kendskabet til trisporten på den baggrund. Mit bidrag i den forbindelse vil realistisk være at give lidt dybde i feltet blandt de danske deltagere og dermed forhåbentlig en spændende konkurrence. De målsætninger opfyldes bedst ved at køre PRO. Med andre ord træner jeg ikke mere end tidligere og jeg arbejder ikke mindre, men min rutine er bestemt ikke blevet mindre og hvem ved om ikke det faktum kan gøre en forskel på dagen? Hvis du vil læse mere, kan du klikke på dette link: http://www.challengecopenhagen.com/da/challenge-copenhagen/kompetencer/pro-starters/133-profile-tommy-nielsen 07.06.2010 - Sejr i Hannover Ironman Hannover hører til historiebøger nu. Konkurrence blev afviklet i går under rigtig gode vejrforhold, især hvis man godt kan lide varmt vejr. For varmt var det, ikke mindst på på det afsluttende marathon, hvor temperaturen svingede mellem 28,5 og 29,5 grader. Skygge? Arrangørerne havde valgt en rute, som var afvekslende, men bestemt ikke skyggefuld. Det udfordrede alle! Konkurrencen startede ud med en lang svømning, hvor jeg svømmede de sidste 1500m uden at bruge benene. Det skyldtes krampe i højre lægmuskel. Dermed blev den i forvejen lange svømmetur lidt længere end beregnet og med yderligere 600m løb op til skiftezonen forsvandt mit håb om at køre rigtigt stærkt også. Jeg havde valgt en 'enten eller' strategi til konkurrencen og jeg havde i bedste fald 3 minutter at give af for stadig at nå mit mål. Efter T1 var jeg 4 minutter efter min ideelle tidsplan. Ikke godt. Ikke desto mindre startede jeg fornuftigt ud på cyklen, men kun for at fastslå at arrangørerne ikke var på plads endnu. De havde ikke forventet så ´hurtig´ en svømmetid (det er sjovt hvordan perspektivet kan være så forskelligt afhængig af standpunkt) og derfor var brandvæsnet ved at afspærre vejen og trak en kortege på 15 biler igennem forstaden Limmer. Jeg kunne ikke overhale kortegen pga. helleanlæg og sving mv. Dermed gik der reelt 4 km før jeg kom i gang med min cyklingen (mit snit var 31,5 km/t på det tidspunkt!) og enhver chance for at nå min målsætning var væk. Resten af cykelturen var reelt en skøn tur igennem landskabet omkring Hannover med små 40 km/t. Jeg havde ikke længere et alibi for at gå til grænsen. Dermed var jeg frisk og klar til et afsluttende marathon i mere end 28 graders varme. Jeg løb meget afslappet og ønskede blot at komme igennem det afsluttende marathon så let som muligt. På den måde ville jeg måske kunne tage en del af min super form med mig til Challenge Copenhagen senere på året. Efter 21 km løb var der stadig kun 2 deltagere på løberuten: Andreas Borch og jeg! Efter 29 km løb begyndte løbeturen imidlertid at bide og for første gang i konkurrence begyndte jeg at møde lidt modstand. Jeg sænkede mit pace til 4.30 min/km på de sidste 12-13 km og kunne løbe i mål som vinder af IM Hannover 2010 i ny rute rekord. Den gamle rekord blev pulveriseret med over 20 minutter og dermed kunne jeg tage hjem med en fin kontant bonus. Små 2 timer efter konkurrencen kørte jeg familien hjem til Danmark igen efter en god weekend i Hannover. Jeg fik bekræftet at formen var god og endnu vigtigere jeg fandt ud af at jeg sagtens kan løbe under 3 timer på det afsluttende marathon, så længe jeg blot er skadefri. Jeg har løbet omkring 40 km om ugen i lang tid og det har gjort en stor forskel ift. min løbeform. Såvel min løbeform som min svømmeform kommer op på et langt højere niveau inden Challenge Copenhagen og jeg er altid bedre i årets anden ironman end den første. Dermed tør jeg godt sige at vindertiden i Challenge Copenhagen bliver under 8 timer og 20 minutter hvis vejret blot spiller lidt med! I modsætning til de sidste par måneder kommer jeg ikke til at arbejde 60 til 75 timer om ugen i perioden op til Challenge Copenhagen. Det er klart, at når jeg kan køre 8.42.30 på ironman distancen samtidig med at jeg næsten arbejder så meget som to fuldtidsansatte på én gang, så er det kun himlen, som sætter begrænsninger under normale forhold! Keep Tuned.. 04.06.2010 - Hviledag i Hannover Selvom vejret i den grad ansporede til træning, så holdte jeg en træningsfridag. Det gav mulighed for at gøre cyklen klar og få mange af de praktiske ting klaret forud for konkurrencen. Min fornemmelse er stadig god og jeg sigter efter en god konkurrence. 03.06.2010 - Ankomst Hannover Vejret i Hannover er godt og vejrudsigten ser god ud frem til og med søndag. Hvis det holder kunne jeg komme til at cykle stærkt hernede. Tilgengæld kan den høje temperatur blive en udfordring på det afsluttende marathon, ikke mindst fordi vejret i Danmark har været meget koldt. Jeg er dog ved godt mod og dagens træning er gået helt efter planen. 30.05.2010 - Nedtrapning Der er en uge til at jeg skal køre sæsonens første ironman konkurrence og det sker i Hannover. Det blev til 15 timers træning i denne uge og dermed er jeg klar til nedtrapningen. På nuværende tidspunkt ser det ud til at cykelformen er god, mens både svømningen og løbet halter lidt. Det skal dog bemærkes at løbet er en joker. Jeg har løbet uafbrudt i lang tid og måske er løbeformen tilbage igen efter 2,5 års fravær, men jeg har ikke noget at sammenligne med. Som andre patterdyr er jeg ikke kommet mig helt over den kolde vinter og min krop er fortsat i delvis dvale. Det betyder at min forbrænding endu ikke helt er kommet på sommertid og derfor er jeg en anelse tung. Det kan blive dyrt i Hannover, ikke mindst hvis det bliver over 25 grader varmt. Jeg har ikke sat mig et decideret mål for konkurrencen i Hannover, da min forberedelse har været varierende i år. På det seneste har jeg arbejdet 14-15 timer om dagen og selvom jeg trives med et dagligt pres, så kan den slags koste på præstationen. Omvendt har jeg det godt med store udfordringer, så lad os nu se om ikke eventyret i Hannover får en lykkelig slutning. 25.05.2010 - Første delmål for sæsonen står for døren Jeg er på nippet til at tage hjem fra en rekogniseringstur til Hannover. Inden jeg tager hjem skal jeg lige til en lille koncert med AC/DC i aften. Det har været en god tur til Hannover og jeg har trænet godt. På mange måder er det fantastisk at mærke forskellen på træning hjemme under normale stressede forhold og så træning under helt afslappende forhold. Jeg kan mærke at mit træningsniveau har været højt hernede og udbyttet har været godt. I sidste uge trænede jeg 15 timer og 20 minutter. Omregnet var det knap 14 km svømning, 330 km cykling og 45 km løb. Jeg cyklede med 38,2 km/t på cyklen og jeg løb 4.08 km/min i gennemsnit for hele ugen og det er inkl. op- og nedvarmning, intervaller og pauser. Med andre ord har intensitet været høj for min standard. Ironman Hannover bliver mit første sæsonmål og jeg har brugt de sidste 4 uger på at komme i form til konkurrencen. Jeg skal i ilden om 2 uger og jeg er tilfreds med mit cykelniveau. Svømmeniveauet er på op igen efter min skulderskade i vinters og jeg er ikke løbeskadet. Faktisk har jeg ikke rigtig været løbeskadet i år. Bort set fra marts måned, hvor jeg havde 4 uger med meget lidt løbetræning, har jeg løbet stabilt. Jeg mangler lidt top-end og lidt udholdenhed, men det udligner jeg i konkurrencen med en lille portion rutine:-) Når konkurrencen i Hannover er overstået påbegynder jeg forberedelsen årets højdepunkt: Challenge Copenhagen. 23.05.2010 - Sådan! Jeg er kommet i form! I går cyklede jeg 181 km på 4.28 minutter på ironman ruten i Hannover. Det krævede 289 watt i gennesnit (297 normalized) og er faktisk ny watt rekord for mig. Når aerodynamikken bliver optimeret og vejret måske også spiller med, så er det realistisk at pille yderligere et par minutter ud af den cykeltid i konkurrencen. Dertil kommer at reguleringen af 66 lyskryds på ruten nok kun kan give mig en yderligere fordel :-) Løbeturen hernede er lidt teknisk, men ikke langsom og kombineret med en svømmetur i en kanal, kan det blive en hurtig IM konkurrence om 2 uger. Det kræver dog at vejret spiller med. Ruten er åben og har ingen skygge. Det betyder at både varme og vind kan gøre ruten langsom. Tidligere på ugen deltog jeg i endnu en afdeling af Midtjysk Enkeltstart Mesterskab og jeg fik endnu en 6. plads med ca. 44 km/t. Endnu et tegn på at jeg cykler godt i øjeblikket. I går havde jeg en række atleter i ilden på Lanzerote og de gjorde det godt. Niels-Otto blev igen bedste dansker i en ny personlig rekord på ruten. Generelt betød en varm konkurrence at sent tilrejsende danskere blev hårdt ramt af varmen og måtte kæmpe hårdt for at komme i mål. Den kolde vinter og det kølige forår betyder også noget vore resultater i det varme udland. 13.05.2010 - Holstebro Triathlon Det blev en god dag for Team Torpedo til Holstebro Triathlon med 4 podiepladser. Den samlede førsteplads blandt mændene gik ikke overraskende til Aksel Nielsen fra Aalborg. Han overtog spidsen efter 2 km løb. Indtil det tidspunkt havde jeg haft fornøjelsen af at ligge forrest. Det var nu ikke i kraft af en god svømning. Faktisk svømmede vi på min bane usædvanlig langsomt og jeg tog mig selv i at svømme rygcrawl i den sidste del af svømmeturen. Det var mest for at tjekke de hurtige svømmeres forspring på de andre baner og for at spare lidt på energien. Da jeg først kom på cyklen var badeferien forbi. I løbet af de første 5 km havde jeg kørt mig i spidsen af konkurrencen, selvom jeg var sat med omkring et minut til de hurtigste svømmere. Så langt så godt. Ved vendepunktet kunne jeg se Søren Hyldahl og Aksel Nielsen ret tæt på mig. Forspringet var vel lidt over et minut på det tidspunkt. Dermed var ræset stort set afgjort! Jeg ville næppe kun øge det forspring nok til at holde Aksel bag mig på løbet. Jeg holdte mit forspring til T2, men på det afsluttende løb var jeg helt ved siden af mig selv og allerede efter 2 km løb var jeg distanceret. Aksel kom suverænt i mål som vinder, mens jeg krydsede målstregen på andenpladsen laaaangt bag efter. Det overordnede indtryk var godt. Jeg fik den træning, som jeg kom efter og fik klaret endnu en belastningstest. Holstebro Triathlon var som altid en velafviklet konkurrence, som det altid er en fornøjelse at deltage i. Det der fra morgenen af mindede om en mild snue blev i løbet af dagen til en lille forkølelse og inden jeg havde cyklet de 70 km hjem igen fra konkurrencen, i alt for lidt tøj, var næsen godt stoppet til. Nu sidder jeg med ekstra tøj på for at få varmen igen. Er det bare mig eller er det lidt koldt i år? 09.05.2010 - DM Duathlon, X-træning og meget mere Som overskriften antyder, har det været en travl weekend. Ålborg lagde jord til årets DM Duathlon og det blev en stor succes for SMT-Silkeborg, som fik tre nye danske mestre i form af John Hvass Møller, Thomas Strange og Keld Thomsen. For Team Torpedo var der også et par flotte resultater, idet Mads Vittrup tog sølv (igen!) i elite feltet efter en kanon flot konkurrence. Hvad skal det ikke blive til med Mads i år? Derudover var Betina Schmidt hurtigste amatør blandt pigerne flere minutter foran nummer to. Stærkt! Inden DM Duathlon blev skudt i gang var området syd for Silkeborg fyldt med træningsivrige triathleter fra hele Jylland til årets konge-X-træningspas. Det gik godt og blev en hård, hård træningsdag, som for mit vedkommende endte med over 140 km i kuperet terræn og 280 watt i snit samt 18 km løb pace 3.55. Jeg havde et stort overskud hele dagen, hvilket var lidt overraskende efter gårsdagens konkurrence, som stadig sad i benene. Det kommer nok til at tage mig 7 til 9 dage at komme helt ovenpå igen efter så hård træning. Det kunne true min deltagelse i Holstebro Triathlon på torsdag, men jeg kommer uanset hvad! Det er en god konkurrence og en vigtig del af min forberedelse til sæsonen. Selvom det ikke skulle blive til en top placering i konkurrencen, så er jeg sikker på, at jeg får en god dag med optimal underholdning. Faktisk har jeg løbet fornuftigt i 4 uger i træk og i denne uge var det gennemsnitlige tempo for alle løbeturene under 4 min/km. En indikation på at formen kommer tættere på! 08.05.2010 - Årets første triathlon konkurrence Efter 3 uger på en penicillin kur, som har været særdeles trættende, følte jeg mig rimelig frisk i dag og udnyttede den følelse til at deltage i Brande Mini Tri. Konkurrencen tjente som test af mit udstyr og ikke mindst en ærlig vurdering af min nuværende form. Konkurrencen gik i det store hele godt og selv et par små fejl undervejs i konkurrencen var ikke nok til at spolere det overordnede indtryk. Jeg var nok mest tilfreds med min løbetur. Jeg sluttede af med at løbe 3.37 min/km på en kuperet rute, som i bogstaveligste forstand gik over 'stok og sten' på lokale markveje. Koblet sammen med min 21 km løbetur i går med 4.03 min/km tænker jeg at løbeformen er ved at indfinde sig. Jeg mangler stadig en del topend, ikke mindst på løbet og i bassinet, men mit marathon tempo sidder lige i skabet. Min sluttid blev lidt over 50 minutter for 400m svømning, 17 km cykling og 4,7 km løb. Det bragte mig over målstregen 4 minutter foran nummer 2. Arrangementet var hyggeligt og fungerede godt. Det kunne godt komme på sæsonplanen igen i fremtiden. I morgen består træningen af en ondt omgang X-træning og så må tiden vise, om stængerne kan blive klar til 5 timer benhård træning... 21.04.2010 - Enkeltstart Forberedelse og fokus på detaljen er to områder, som jeg dyrker, når jeg deltager i konkurrencer. Derfor var jeg også nærmest den første, som ankom til scenen for den første afdeling af en Midtjysk enkeltstart serie. Distancen var 17 eller 18 km på en kuperet rute. Nu kunne man forvente at jeg, efter at være kommet i god tid, havde tilsvarende styr på min forberedelse, men ak! 30 minutter før starten ville jeg i gang med min opvarmning, men fandt straks ud af at min forskifter ikke virkede. Efter 10 minutters arbejde med forskifteren fik jeg placeret den således at jeg kunne bruge den store klinge og kun den! Så var jeg klar til at varme op igen, men ak! Wattmåleren virkede ikke. Det viste sig at sensoren ikke var på cyklen. Tilbage til bilen for at finde en magnet til at erstatte sensoren. Igen smed jeg 15 minutter på at fastgøre en magnet med strips og klar tape! Jeps Storm P har ikke levet forgæves. I det øjeblik råbte speakeren: "klar til start" Pis! Jeg havde start nummer 2 og skulle i ilden 30 sekunder senere. Halvt omklædt, uden overtrækssko og uden handsker, løb jeg fra bilen med cyklen til startområdet i 2 graders varme og regn og nåede starten i sidste øjeblik. Føj det var ubehageligt at starte ud på en så kort enkeltstart uden opvarmning og uden handsker!! Efter et par minutter kiggede jeg ned på wattmåleren for første gang - den virkede. Desværre viste den 530 watt - på flad vej- og dermed var den konkurrence ødelagt. Det udlæg var naturligvis alt for hårdt og jeg endte med at køre en ukonstant enkeltstart under standard. Alligevel var det god træning og det blev hårdt nok. Jeg endte på en 6. plads et minut efter den hurtigste. Der var hurtige atleter til start så placeringen var sikkert fin nok. Tiden blev 25.23 og det kan gøres hurtigere, men lige nu fokuserer jeg blot på at få varmen igen. Mon ikke 24 timer mere med lange underbukser og med handsker på hjælper lidt på det! 11.04.2010 - Matt 1 år Vi har holdt fødselsdag for Matt i dag. Han blev 1 år gammel og viste sig lidt frem ved at gå lidt, men han er nu mest glad for at kravle. Formiddagen brændte jeg af med en 4,5 timer lang cykeltur inkl. et længere interval, som faktisk gik ret godt. Cykelturen gik i det hele taget godt og formkurven stiger pænt i øjeblikket. I morgen af holder jeg en cykelworkshop i TREK Bicycle Store, så det bliver en ny spændende dag at starte den kommende uge med. 10.04.2010 - Flere tips Det er nok ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at jeg strækker mig vidt for at opnå forbedringer, indenfor rammerne af loven naturligvis. Ved varme konkurrencer anvender jeg fx is i stor udstrækning og hvad er nu årsagen til det? Studier (flere end 150 studier) har vist at såvel hudtemperatur, puls, og koncentrationen af laktat i blodet falder, når kulde anvendes korrekt. Derudover øges hjertets slagvolumen og transporten af ilt rundt i blodet stiger også. Det betyder at trætheden kommer senere og kulden kan faktisk også forbedre restitutionstiden. Det er muligt for elitesportsudøvere at løfte præstationsniveauet med 2 % og mere, mens almindelige motionister kan opnå forbedringer helt op mod 20 %. Årsagen er den, at kroppen normalt bruger op mod 97 % af energiforbruget under belastning på at køle kroppen ned. En kølende vest fyldt med is eller kølende beklædning evt. med lommer til is kan altså være vejen frem mod bedre resultater. 07.04.2010 - House Of Pain Nej der er ikke tale om Pandurosvej 8 i Silkeborg! Derimod dækker navnet over en gusten hård form for træning på cykel, hvor en gruppe stærke atleter mødes med ét formål: Find den svageste i gruppen! Det er et træningspas, hvor alt gør ondt og hvor stolthed står på spil. Grænserne flyttes mentalt og fysisk. I dag fik jeg kamp til håret, ikke mindst af Mads Vittrup fra Horsens. Efter 15 minutters hård kørsel sad han og jeg alene tilbage fra gruppen og var godt brugte. På trods af muligheden for at sidde på hjul og i læ i en betydelig del af de første 15 minutter havde jeg 355 watt i gennemsnit og havde haft 5 minutter med 412 watt. Efter en kortere pause kom dagens andet interval i form af 8 km enkelstart i modvind og denne gange havde jeg knap 350 watt i snit. Kort sagt en dag, hvor jeg opsøgte grænserne og blev belønnet med benhård træning. Det næste HOP pas er på onsdag. Det bliver ondt! 04.04.2010 - Cykeltræning Påsken har hidtil indeholdt meget cykling for mit vedkommende og jeg cyklede over 400 km i den forgangne uge. Det sker meget sjældent, men det gik nu alligevel meget let. Måske er årsagen til det, at jeg holder meget igen med løbet. Jeg er lidt usikker på hvor stabile løbebenene virkelig er og holder derfor lidt igen. Forhåbentlig er min skulderskade efter styrtet snart så hel, at jeg kan begynde at svømme rigtigt igen. Jeg er i hvert fald begyndt at styrketræne igen, så det er et positivt tegn. 01.04.2010 - Påsken er skudt i gang ...og det skete på en ganske fornuftig måde. I dag valgte jeg for førse gang i år at 'løsne bremsen' på cyklen og træde fornuftigt. Jeg var meget tilfreds med de tal, som watt måleren viste i displayet. Jeg ser det som et klart tegn på, at der intet er tabt ved at gennemføre sin træning indendørs fremfor udendørs i perioder. Ti dage mere af samme skuffe og så skulle jeg være klar til at påbegynde min opbygning til den næste ironman konkurrence. Men hvilken konkurrence bliver det? 29.03.2010 - Aspirin ven eller fjende? Aspirin er smertestillende pga. det aktive stof acetylsalicylsyre og har derfor været anvendt i sportslig sammenhæng for at forbedre præstationerne. Hverken aspirin eller andre lignende smertestillende lægemidler står på dopinglisten og det skyldes ganske enkelt at det aktive stof acetylsalicylsyre aldrig er bevist præstationsfremmende. Faktisk forholder det sig modsat! Syren kan i større mængder rent teoretisk hæmme stofskiftet og ikke mindst give maveproblemer under fysisk belastning. Når vi træner hårdt, er det forbundet med smerte og den smerte kan Aspirin ikke fjerne og dermed kan vi heller ikke træne hårdere ved indtagelsen af Aspirin. Aspirin anvendes til at lindre bestemte smertetyper og i visse tilfælde til at fortynde blodet med. Det sidste kan være en fordel for personer med forkalkede blodårer i forsøget på at undgå blodpropper. Forvent ikke andet af aspirin end det medikamentet i 1899 blev opfundet til! 28.03.2010 - Er foråret på vej? Vejret veksler meget for tiden, men virker det ikke som om foråret er lige om hjørnet? Jeg håber meget på at Påske vejret arter sig, så jeg kan få lidt flere km i benene. De sidste par uger er gået godt ift. cykeltræningen, så det vil være perfekt, hvis de næste to uger kunne afvikles i naturlig forlængelse heraf. Svømningen hænger lidt. Jeg kan ikke svømme igennem efter mit styrt for et par uger siden, så træningen i det våde element er sat på standby. Det gælder også for min løbetræning. Jeg er bange for at jeg i denne uge har skruet intensiteten lidt for meget i vejret og for at komme en potentiel skade i forkøbet har jeg reduceret omfanget lidt. Faktisk tror jeg næsten at Matt og jeg er på omgangshøjde rent kilometermæssigt i denne uge. Det er resultatet efter Matt tog sine første skridt i onsdags! Han skal nok komme efter det:-) 26.03.2010 - Behøver jeg at opvarme? Opvarmning er forbundet med en masse myter, men rent videnskabeligt er der god belæg for at sige, at opvarmning har en positiv indvirkning på præstationsevnen. Der har også været undersøgelser. som viser at opvarmning kan være skadesforebyggende. Det er ikke det samme som at sige, at du holder dig helt skadefri ved at lave opvarmning, for skader kan sagtens opstå alligevel, når kroppens restitutionstid ikke overholdes! Der findes ikke et optimalt opvarmningsprogram, men grundlæggende skal et opvarmningsprogram sætte gang i blodgennemstrømningen, bevægeligheden og ikke mindst den hormonelle situation. Roligt arbejde (fx løb) forbedrer ilt niveauet i muskulaturen, idet blodgennemstrømningen øges i det arbejdende område. En rolig belastning igangsætter produktionen af hormoner, som letter bevægeligheden. Derudover kan der spekuleres i at hjerne-til-muskel-kommunikationen (centralnervesystemet) forbedres ved at en bestemt bevægelse gentages igen og igen og således skaber grundlag for rekruttering af flere muskelfibre efterfølgende. 21.03.2010 - God uge Det har været en godt træningsuge, som er forløbet langt bedre end forventet efter styrtet i sidste uge. Jeg kæmper godt nok stadig med hovedpine, men jeg kan efterhånden klare mere og mere intensitet. Faktisk lavede jeg en meget vellykket cykeltest fredag, som lover godt for den kommende periode. Jeg skal være tilfreds med det nuværende niveau. En anden atlet, som nok også er tilfreds i dag, er Mads Vittrup, som leverede et super resultat til DM Cross Duathlon, hvor han blev nummer 2 i elite klassen. Mads holdt sig til den fastlagte gameplan og klemte sig i mål foran Jens Kofoed fra OTK. Førstepladsen gik suverænt til Peter Bech fra min klub SMT-Silkeborg. I sandhed en god dag i Torpedo lejren. 20.03.2010 - Træning FAQ Jeg har besluttet mig for at lave en lille Trænings FAQ med jævne mellemrum. Det vil typisk være svar på spørgsmål, som jeg enten modtager på e-mail eller som ikke diskuteres så ofte. Det første spørgsmål i den serie er: "Kan aqua jogging erstatte rigtigt løb fuldstændigt?" Det er måske rimeligt først at slå fast hvad aqua jogging er? Svaret på det sidste spørgsmål er simpelt, idet aqua jogging blot er løbetræning henlagt til svømmebassinet i den dybe ende. Ofte anvendes en svømmevest eller et korkbælte til at holde overkroppen på plads. Vandmodstanden er 16 gange større end luftmodstanden, hvilket betyder at kalorieforbruget ved aqua jogging er noget større sammen lignet med traditionelt løb. Universitetet i Virginia i USA har bevist at aqua jogging i gennemsnit kræver 1000 kalorier i timen, mens løb 'kun' kræver mellem 600 og 800 kalorier per time. Det er naturligvis den høje vandmodstand, som er årsagen til dette, men det skyldes også at benene er tvunget til at arbejde mere, da de møder modstand både fremadrettet og bagudrettet! Det betyder igen at flere muskelgrupper bliver brugt i aqua jogging frem for almindeligt løb og det giver også svaret på spørgsmålet indledningsvist, nemlig at aqua jogging kan ikke erstatte løb fuldstændigt. Løbekoordinationen bliver forringet og dermed også løbeøkonomien. Hvorfor skulle jeg så kaste mig ud i aqua jogging? I tilfælde hvor skader sætter en stopper for løbetræning er aqua jogging et godt alternativ. Faktisk har jeg blandt mine atleter set adskillige personlige løberekorder i en sæson, som startede ud med aqua jogging pga. en løbeskade. Det eneste man skal vænne sig til er de sære blikke fra de andre badegæster... 14.03.2010 - Op og nedtur Det var nok mest omvendt: Først nedtur og så optur. Weekenden begyndte ikke helt som planlagt. Fredag begik jeg en tåbelig fejl ved at vælge min MTB til cykeltræning i skoven. Det resulterede i et styrt af bunden af en 2 km lang nedkørsel i skoven. Jeg kom simpelthen fra god skovbund til 400m isbane i løbet af et splitsekund. Desværre kunne jeg ikke holde balancen hele vejen ned og endte derfor med hovedet og skulderen i isen. Resultatet af det stunt var en grim hovedpine og en meget øm skulder, som gjorde det meget vanskeligt at svømme dagen efter. Øv. Efter svømningen lørdag morgen var programmet tætpakket. Først reception hos Bo Christensen som er blevet 50 og efterfølgende en tur til Tyskland for at hente mine Powerbar produkter. Opturen kom i dag søndag, hvor jeg for første gang i lang tid cyklede udenfor. Vejret var perfekt og det blev en god rolig tur rundt i Midtjylland. Fedt. 07.03.2010 - Løbe workshop To weekender med løbe workshops er bragt til ende. Det er en fornøjelse at møde andre entusiastiske atleter, som med et klart mål for øje, dedikeret og engageret arbejder på at skabe forbedringer i deres sport. Hen over de to weekender har atleterne modtaget instruktion ift. deres løb og fået værktøjer, som fremadrettet vil forbedre løbeniveauet. Jeg er meget spændt på at følge alle i den kommende sæson. Historien viser at der kan vindes mange minutter ved at målrette indsatsen på løbestilen og løbetræningen. Min egen træningsuge blev lidt mere hektisk end planlagt. Uheldigvis måtte jeg acceptere to sygedage pga. en dårlig mave først på ugen. Med ét var jeg bagefter ift. mine planer omkring workshoppen. Det var dog ikke noget, som lidt ekstra arbejde kunne råde bod på. Det kom dog til at påvirke min egen træningsindsats. 30 minutter svømning på en uge er lige i underkanten, selv for mig! Derimod er det tydeligt at jeg cykler klart bedre nu end i de foregående uger. I dag blev det til 3 timer og 10 minutter på Computraineren med 262 watt normalized inkl. opvarmning og nedvarmning. Det er ikke helt skidt. 28.02.2010 - Er vinteren på vej væk? Det er nok ikke gået nogens næse forbi at det er koldt i Danmark for tiden. Alligevel forløber min træning helt efter planen. Selvom meget af træningen foregår indenfor, så føler jeg ikke, at jeg går på kompromis med min træning. Både cykelformen og løbefundamentet er på plads. Det giver et godt udgangspunkt for resten af sæsonen. I denne weekend afholdte jeg den første af årets to løbe workshops. Det gik godt og det var en fornøjelse at være sammen med dedikerede atleter. Flere var også med sidste år og det var ufattelig berigende at se deres store fremskridt det forgangne år. Næste weekend løber den anden løbe workshop over scenen. Der er en enkelt plads tilbage, så hvis du har lyst at deltage, så tjek denne invitation ud og kontakt mig. Meget af sneen i Silkeborg er forsvundet hen over weekenden, så jeg har forhåbninger om at komme på landevejen igen i næste weekend. Om jeg skifter rullerne ud med landevejen kommer dog meget an på, om jeg mener, at jeg kan træne med samme kvalitet på landevejen, som jeg kan på rullerne. 07.02.2010 - TREK er også med ombord i 2010 De sidste uger har været hektiske med sponsorpleje på Sportex messen i Vejle og besøg hos flere af mine sponsorer. Det har i lang tid ligget fast at aftalen med TREK ville fortsætte i 2010, men de sidste detaljer skulle lige helt på plads. Det er de kommet og jeg ser rigtig meget frem til det kommende års samarbejde. TREK har i den grad været vigtig for mig i år og al data fra cykeltræningen i år viser tydeligt at det har været gavnligt for mig at skifte til TREK! Det er som bekendt forsat koldt udenfor, så en betydelig del af træningen foregår indenfor. Det gør det vanskeligt at gennemføre lange cykeltræningspas, men til gengæld må jeg sige at kvaliteten af træningen er i top. Når sneen forsvinder, vil det vise sig om jeg har anvendt min træningstid fornuftigt hen over de sidste uger. Løbet går godt og jeg har løbet 8 gange i denne uge. Det blev til knap 70 km løb og det er rigtig meget. Målet er at opbygge tilstrækkeligt styrke i benene til at kunne klare en hel sæson uden skader. Det er en stor ambition, men afgørende hvis jeg skal indfri dette års målsætning. Og hvad er det så? Hmmm hæng på - det skal nok blive offentliggjort... 17.01.2010 - Up-date Ugen har levet op til forventningerne. Træningsvolumen var på niveau med sidste uge og det glæder mig at løbetræningen går rigtigt godt. Jeg løber 5 til 6 gange om ugen og udviklingen tegner godt. Fredag aften brugte jeg sammen med SSK svømmerne. Denne gang var det dog ikke for at løfte mit eget svømmeniveau og svømme sammen med svømmerne. I stedet stod jeg bag et indlæg omkring konkurrence rutiner og mental forberedelse til vigtige konkurrencer. Derudover barsler jeg med årets første løbe workshop, som kommer til at indeholde en række nye og udfordrende elementer. Hvis det kunne være interessant for dig at deltage, så konkakt mig for at modtage en invitation. 10.01.2010- Så er vi i gang! Det kan godt være at vejret ikke var helt optimalt rent træningsmæssigt, men det har været en kanon træningsuge. Efter Hawaii og frem til årsskiftet trænede jeg 4,5 timer i gennemsnit per uge, men allerede i årets første uge blev det til knap 10 timers træning. Træningen er gået over al forventning og niveauet i de tre discipliner er langt højere end forventet. Jeg har lavet en bench-mark test i hver disciplin for at være i stand til at følge udviklingen hen over de næste måneder. Udgangspunktet viste sig overraskende nok at være højere end forventet. Jeg kan kun tilskrive det nuværende niveau at jeg flere gange mellem jul og Nytår fik trænet fornuftigt. Ugens højdepunkt var i bogstavelig forstand dagens 2 timers mtb tur, hvor den enestående udsigt fra Himmelbjerget stadig sidder på nethinden. Fantastisk:-) 03.01.2010 - "Jeg er ikke fed; jeg er blot godt i stand" Obelix ved hvad han taler om i Uderzos helt fantastiske tegneserie og i mine øjne er Obelix den kloge i makkerparret Asterix og Obelix. Hvorfor nu det? Hvem er det, som altid skal redde den 'kloge' Asterix? Obelix naturligvis. Obelix ved nemlig det, som mange andre stadig ikke forstår. Du kan ikke sulte dig til resultater. Kroppen fungerer kun når den og hovedet er i balance. Inden du begynder en fanatisk kur her i begyndelsen af januar, så overvej lige, hvad du ønsker at opnå med din kur? Udseende er midlertidig. Du bliver ældre hver dag og du kan ikke kæmpe imod alderdommen og slet ikke ved at sulte dig eller på anden måde misligeholde din krop. Derimod har du hvert eneste minut i hvert eneste døgn i resten af dit liv til at etablere et fundament for velvære, nu og her og ikke mindst i morgen! Det gør dig ikke yngre, ikke ældre, men det holder dig i høj grad i live, så nyd det:-) 02.01.2010 - Ny aftale med Saucony Samarbejdet med Saucony fortsætter i 2010. Jeg er glad for, at jeg også i 2010 kan stille op i vigtige konkurrencer med Tangent på fødderne. Det er, som jeg har nævnt mange gange her, de sko som jeg løber bedst i og som jeg har løbet alle mine hurtigste IM tider i. Endelig føler jeg, at det er rart at arbejde sammen med en partner som er: "Loyal To The Sport" Det slogan blev i den grad understreget i forbindelse med at Helle og jeg deltog i Sauconys "Athletes Dinner" på Hawaii sidste år. Jeg håber at jeg kan tilbagebetale lidt på den konto i år med nogle gode resultater. 31.12.2009 - Godt Nytår Jeg har tilmeldt mig den første konkurrence i 2010. Hvilken? Det løfter jeg sløret for næste år. Dog kan jeg godt afsløre at sæsonen som helhed kommer til at tage sig anderledes ud, end det har været tilfældet i seneste år. Jeg kan se tilbage på et godt triathlon år, hvor jeg i lighed med sidte år var tvunget, af omstændighederne, til udelukkende at være fokuseret på processen omkring triathlon og ikke resultaterne. I realiteten har jeg været i en genoptræningsfase siden december måned 2007 og dermed har jeg ikke kunne gennemføre en komplet træningsopbygning siden. Alligevel er det lykkes mig at hive enkelte fornuftige resultater i land. I år var de mest markante resultater nok sejren i IM Østrig og 70.3 Østrig. Jeg var meget tilfreds med begge konkurrence, selvom tiderne kom til at lide en del under mine skader. Tredjepladsen på Hawaii stod ikke til at ændre. Som ræset udviklede sig, kunne jeg ikke have gjort det bedre. Set i det lys var det tilfredsstillende. Alligevel levede resultatet ikke helt op til mine forhåbninger forud for konkurrencen. Turen til Hawaii var dog fantastisk primært fordi familien var med og kunne opleve forholdene på nærmeste hold. Det mest positive ved sæsonen 2009 var helt klart, at min cykelform nåede nye højder. Specielt i maj var formen god og min svømme/cykel kombination havde internationalt niveau! Niveauet faldt lidt i takt med at nattesøvnen blev kortere, men alligevel viste jeg i IM Østrig, at jeg hørte til de stærkeste i det felt i de to discipliner, på trods af at jeg kørte helt alene hele vejen (det var i øvrigt det fedeste ved den konkurrence) Jeg har lavet en skarp plan for 2010 og hvis der ikke dukker de store forhindringer op, så bliver 2010 ikke et gennemsnitsår, men et år med store overskifter! Med årets største oplevelse på skødet ønsker vi (Matt og jeg) alle et godt Nytår. 30.12.2009 - Hvad skal det ikke ende med? ADVARSEL! Inden du læser nedenstående, så vær opmærksom på at jeg er en super veltrænet atlet, som har løbet 32,50 på 10 km, gennemført en IM på 8.33 og svømmet 1500m på lidt over 17 minutter! (Læses med meget dyb og myndig stemme) Det er snart Nytår. Det er faktisk vist i morgen? Tiden flyver og hold kæft hvor kommer man hurtigt i dårlig form! Det er ikke fordi, jeg ikke træner. Faktisk træner jeg næsten hver dag. Fx løb jeg 28 minutter i går. Det meste af min træning foregår alene og i et lavt tempo, men ikke i går! Efter ca. 1 km løb blev jeg overhalet af to midaldrende piger. Jeg hævede tempoet (en del) og kom til at ligge i læ af de to piger. Det gik fint (især i starten) og mit åndedræt virkede ikke (for mig) væsentligt mere besværet end de to pigers åndedræt. Lægmusklerne begyndte måske nok at blive lidt spændte, ikke usædvanligt når jeg løber intervalløb. Jeg tjekkede mit Garmin 405 ur - pace 4.52 og puls 162. Jeg havde løbet 2,234535 km (jeg begynder at sætte pris på det der Garmin ur) OK; jeg er måske ikke ligefrem i god form for tiden, men jeg skal nok runde de 5 timers træning i denne uge og dermed slå sidste uges bench-mark. Det går altså fremad. Kroppen var brugt i morges, da jeg stod op, men det er intet sammenlignet med kroppens tilstand nu! Ved et uheld (jeg kom til at at svare på en e-mail med en opfordring til fællestræning) endte jeg med at cykle sammen vej som Martin Jensen på en mtb tur rundt i skovene omkring Silkeborg. Inden jeg kom hjem igen, havde jeg tilbagelagt det længste træningspas siden IM Hawaii. Langt? 1 time og 58 minutter - altså en rigtig langgarver for mig. Til gengæld var ruten flad, eller det prøvede jeg i hvert fald at bilde mig selv ind (på vej op af Himmelbjerget - og for de af jer som mener vi ikke har bjerge i Danmark, så er I velkomne til at skube mig op hele vejen næste gang) Snarrådig som jeg nu er, fik jeg overtalt Martin til at vende om kort før toppen (man kunne se Tårnet i horisonten!!) og kunne på den måde (måske) redde evt. tilbageværende stolthed inden benene stod helt af. Anyway, det var rart at cykle med Martin og stille og roligt gøre klar til en ny sæson med forhåbentligt mange gode oplevelser. 13.12.2009 - Ægget eller hønen? Det går godt med Matt. Han er efterhånden blevet over 8 måneder gammel. Tiden går hurtigt og så småt begynder vi, som forældre, at kigge efter de første tegn på at han vil kravle. Derfor blev jeg også lidt overrasket over at han med ét begyndte at lave armstrækninger (også i folkemunde kaldet armbøjninger) midt på gulvet. Matt er ikke just en lille baby, så præstationen svarer vel nærmest til at Amin Jensen sprang 2 meter i højdespring! Jeg tror ikke der er behov for en muskelbiopsi for at fastslå muskelfibertypen, den er så afgjort fasttwitch (eksplosiv) Dermed tyder det også lidt på at Matt nærmere er 100m sprinter end en kommende Ironman atlet. Det viser blot at den lille tænker på sin far og ikke ønsker at holde ham fanget som tilskuer til en fremtidig 10 timer lang konkurrence, men blot 10 sekunder. Det ville ikke være til at overskue 10 timer som tilskuer, vel:-) 29.11.2009 - Aero test Med ét var chancen der. Jeg modtog en SMS fra Jesper Hansen som lød: "Aerotest nu?" Jeg kiggede ud af vinduet og kunne se at det var vindstille. En kontrast i forhold til dagene i forvejen. 20 minutter senere stod jeg klar med alt udstyret og var på vej til at gennemføre mit første gennemløb. 1,5 timer senere havde Jesper og jeg de data, som vi skulle bruge. Nu var det et spørgsmål om at analysere data. Jesper fik rigtig gode data ud af seancen, mens jeg ikke var helt tilfreds med mine gennemløb. Jeg frøs som en lille hund. Tridragt i 85 % frugtighed og 3 graders varme(læs: kulde), på en tri cykel med 20 til 40 km/t i 1,5 timer er ret koldt (hvis du skulle være i tvivl)! Om kulden var årsagen til manglende koncentration ved jeg ikke, men jeg er klar til en ny runde næste gang vejret arter sig! 14.11.2009 - Cykel workshop I går afviklede jeg sammen med Jesper Hansen fra TRI226 en workshop hos TREK Bicycle Store i Århus. Det blev en god seance med mange deltagere.
Efter et indlæg omkring aerodynamik og ikke mindst et bud på hvordan deltagerne på en økonomisk overkommelig måde kunne skære minutter af deres enkelstarttider. Derefter blev seancen mere praktisk og deltagerne fik indstillet deres cykler.
Endnu engang kunne jeg konstatere at rigtig mange triathleter har et ufatteligt stort potentiale at hente ved at få indstillet deres cykel korrekt. Flere deltagere bemærkede i øvrigt at de følte at det var vanskeligt at få kompetent vejledning hos deres lokale cykelbutik ift. cykelindstilling..... 08.11.2009 - IM Florida I går blev IM Florida afviklet og en af mine atleter deltog med stor succes. Thomas Nortvig kvalificerede sig til Hawaii i sin blot anden ironman og med godt 1 års reel triathlon træning bag sig. Tidligere på året havde Thomas sin debut i Roth, hvor han gennemførte lige under 9.50. Den tid blev forbedret i Florida, da Thomas krydsede målstregen i tiden 9.24 og dermed tog 3. pladsen i sin klasse. Thomas driver til dagligt egen virksomhed og har i store perioder begrænset mulighed for at træne. Alligevel har Thomas været meget dygtig til at få det maksimale ud af sin træning og ikke mindst kunne forvandle en god form til et godt resultat på race-day. Thomas er dermed den første af mine atleter, som er klar til Ironman Hawaii 2010. NB. Thomas kørte superstærkt på cykel med tiden 4.42, men det var vel næppe en overraskelse, eftersom han kører på en TREK Equinox:-) 06.11.2009 - TREK cykel workshop Flere gange i løbet af en sæson afholder jeg enten på egen hånd eller i samarbejde med TRI226 cykel work-shops rundt om i Danmark. Den 13. november er det muligt at deltage i en sådan i Århus. Work-shoppen afholdes i TREK Bicycle Store i Århus. De to primære temaer, er hhv. aerodynamik i et håndgribeligt sprog og indstilling af enkelstart / triathlon cykler. Hvis du har lyst til at deltage, så tjek invitationen ud her. Der er fortsat 3 frie pladser til atleter, som ønsker at få deres cykel indstillet. Hvis du blot har lyst til at lytte til foredraget, så er der ingen deltagerbegrænsning. 05.11.2009 - Hvem er de virkelige mutanter? Måske kan jeg kaldes stædig. Bare lidt. Mange tænker nok også: "Hvorfor gidder han blive ved!? Den achilles sene er alligevel færdig!" I alle andre sportsgrene, end lige triathlon og løb, ville jeg nok være blevet klassificeret som en defekt! En returvare, uden handelsværdi. Deri ligger ironien, idet min tilstand, i de to sportsgrene er fuldstændig naturlig. Faktisk er de virkelige mutanter, de løber, som ikke bliver skadet!
04.11.2009 - Sponsorkontrakt forlænget Jeg har forlænget min sponsorkontrakt med Craft med yderligere to år. Det er en god kontrakt og et samarbejde, som jeg sætter meget stor pris på. Her har jeg en partner, som har teknisk indsigt og tager atletens perspektiv. Det betyder at inputs bliver taget alvorligt og efterfølgende bliver til produkter, som alle får glæde af. Det er her jeg henter de sidste 1-3 % i Ironman konkurrencer. Ja du læste rigtigt! Den rigtige beklædning løfter dine præstationer, ikke mindst under ekstreme forhold, fx ironman konkurrencer generelt eller specifikt Ironman Hawaii. Ambitionerne er store i den nye kontrakt, men mere herom senere.......... 26.10.2009 - Første træningspas Weekenden bød på det første træningspas efter Ironman Hawaii. Det blev til 400m svømning, så det tæller vist som en rolig start. Dagen efter stod den på en familietur til LEGOLAND. Det var til gengæld knapt så roligt, ikke mindst med fire børn. Turen kostede mig i øvrigt en forkølelse, så dermed behøver jeg ikke at tænke på mere fysisk træning de næste par dage. I øvrigt stort tillykke til Martin Jensen (tidligere SSK'er) med den meget flotte tredjeplads ved VM på langdistancen. 20.10.2009 - Tilbage i det kolde nord igen Det var en kold fornøjelse at komme tilbage til Danmark. Der er unægteligt stor forskel på plus 30 grader og minus 2 grader! I løbet af de næste par dage kommer det sidste indlæg i Hawaii journalen 2009. Så hold øje med den:-) Jeg holder i øjeblikket pause fra træningen pga. achilles senen. Hvis du har lyst til at se hvordan senen tog sig ud på Hawaii, så tjek TREK bloggen ud.
02.10.2009 - Følg med i Kona bloggen 2009 Allerede nu kan du følge med i begivenhederne på den magiske lavaø under menupunktet Journal. Jeg vil gøre mit yderste for at opdatere siden hver dag og give et indblik i forholdene omkring Ironman Hawaii. I morgen deltager jeg i svømmekonkurrencen Kukio Blue Water Swim sammen med et par andre danskere. Resultatet følger under Journal 2009. Mahalo. 25.09.2009 - Sved, sved og mere sved Træningen foregår indenfor i øjeblikket. Jeg sveder i øjeblikket lige knap 2 liter væske pr. time, når jeg træner med ironman intensitet. Det er forholdsvist meget og det presser min krop en del. Ikke mindst fordi det er svært at bevare en fornuftig mineral- og væskebalance fra dag til dag med 1,5 til 2,5 timers træning pr. dag indenfor. Cyklingen foregår på Computrainer enten med Ergvideo eller 'direkte' på Ironman Hawaii ruten. Løbetrænignen derimod foregår i Equinox på løbebånd. Svømmetræningen har naturligvis ikke ændret sig, måske bort set fra at jeg konsekvent har svømmet med SSK én gang om ugen i seneste 4 uger. På trods af det føler jeg faktisk at svømmeformen er faldende i øjeblikket, men det kan alene være udtryk for 4 ugers hård træning. Det begynder efterhånden at kunne mærkes - på den gode måde! 22.09.2009 - Udholdenhed Weekendens nøglepas var en 6,5 timer lang træningstur. 185 km i sadlen efterfulgt af 7 km løb i meget omskifteligt vejr. Heldigvis havde jeg lokomotivet Niels-Otto til at trække mig rundt hele vejen, så turen blev alene af den grund lidt mere overskuelig. Sjovt nok havde jeg trådt lidt flere watt end Niels-Otto, selvom jeg kørte på hjul stort set hele vejen rundt og endda er et par kg lettere. Forklaringen er naturligvis den at Niels-Otto lå i bøjlen hele vejen, mens jeg cyklede oprejst på landevejsrammen. Træningspasset gik perfekt og jeg var ikke på noget tidspunkt mærket og havde endog stort overskud på den efterfølgende løbetur. Ugen blev dermed den klart største træningsuge for mit vedkommende i år målt på volumen x intensitet. Der er stadig 10 dage til min nedtrapning begynder og de kommende 5 dages træning kommer til at foregå indendørs. 19.09.2009 - Mere løbetræning Det lykkedes i dag at løbe 24 km i et fornuftigt tempo efter en god 5 km svømmetur. Løbeturen blev overstået helt uden problemer og jeg brugte samtidig det gode vejr til at teste version 1 af min Kona beklædning. Jeg har endnu ikke truffet den endelige beslutning om, hvilken beklædning jeg vælger, men jeg tror, jeg kom den beslutning en del nærmere under løbeturen i dag. Jeg ved godt at det, for nogle, nærmest kun svarer til en rolig opvarmningen, men det var faktisk en ret krævende træningsdag for mig og en træningsdag, som bringer mig en del tættere på mit mål. Træningen har i det hele taget fungeret rigtig godt de sidste 10 dage. Der er stadig ting, som jeg ikke kan (fx løbe i bakker), men jeg er meget tilfreds med det, som jeg pt. kan. 18.09.2009 - Maximum overdrive Traditionen tro har jeg lagt ca. 20-25 % oven i min normale træning her i september. Dermed bliver oktober måned den eneste måned i år (såvel som de andre år), hvor jeg reelt er i god form. Træningen kører i højeste gear og jeg har ikke trænet så hårdt tidligere i år, som det er tilfældet i øjeblikket. Denne uges træning har bl.a. både indholdt svømning med SSK, Motorpace i 2,5 timer med 300 watt og 46 km/t og endelig mit første løbepas med intervaller i 6 måneder. Det hele er gået godt og bentøjet holder fortsat. Den hårde træning fortsætter 4 dage endnu. Derefter begynder jeg at akklimatisere mig ved at træne koncentreret indendørs. Nedtrapning? Nej ikke lige forløbig, jeg skal jo lige i form først:-) 13.09.2009 - X-træning I dag udnyttede en håndfuld atleter det flotte, men blæsende vejr til at lave et X-træningspas. Distancen var 91 km cykling + 12 km løb + 23 km cykling og endelig 6 km løb. Det gik ufatteligt godt for mig og jeg cyklede den samlede distance med 39,4 km/t og løb 4.06 min/km. Det var særdeles tilfredsstillende ikke mindste med min skade i baghovedet. Faktisk var jeg dagens hurtigste i kraft af et godt løb (overraskende nok) Imidlertid vil jeg tro at Niels-Otto kunne have været tilsvarende hurtigt, hvis han havde disponeret kræfterne lidt bedre på de første 91 km cykling:-) Uanset hvad så var det en fed generalprøve, som viser at formen langsomt kommer snigende. 12.09.2009 - Kompressionsstrømper II Næppe havde jeg skrevet nedenstående, før WTC selv indså det tåbelige i forbudet mod kompressionsstrømper. Efter en hurtig regelændring, så er kompressionsstrømper igen tilladt til Ironman Hawaii 2009. Tak for det. 09.09.2009 - Kompressionsstrømper For et par dage siden blev det offentliggjort at kompressionsstrømper ikke vil blive tilladt i Ironman Hawaii. Årsag? Den officielle forklaring er den, at strømperne dækker over klassemarkeringen på lægmusklen. I virkeligheden kunne man mistænke organisationen bag IM Hawaii for at have andre bevæggrunde! Muligvis skal konkurrencen gøres 'lækker' for potentielle købere eller sponsorer og her skærer strømperne / beklædningen i tri-sporten generel måske lidt i øjnene. Det er i min verden en tåbelig beslutning. Der er så mange andre ting som er tilladt, fx lange ærmer, som dækker over numret på armen eller en svømmedragt som dækker både lægmuskel og armen. Dertil kommer at numre og markeringer alligevel forsvinder efter 9 timer udsat for solcreme, saltvand, vand og svampe. Tydeligvis en regel, som er skabt udfra hensynet til ejerne af IM Hawaii fremfor deltagerne i konkurrencen. WTC tag jer nu sammen! 08.09.2009 - Köln II Köln226 er et fint arrangement med en spektakulær kulisse i form af domkirken. Selve ruten er knap så ophidsende, men til gengæld hurtig under de rette vejrforhold. En af mine atleter, Andreas Borch, deltog i konkurrencen og han leverede en god konkurrence, hvor han bl.a. var første mand ude af vandet og hele dagen igennem var synlig i fronten af feltet. Havde det ikke været for en mystisk tidsstraf på cykelruten, så havde Andreas lavet en podieplacering. Han endte konkurrencen som samlet 6'er i tiden 8.56. Dermed er han min 4. atlet i år, som når under de magiske 9 timer. Samtidig med konkurrencen fik jeg presset en 22 km løbetur ind langs Rhinen og det gik rigtigt godt. Jeg løb 4.20/km helt uden problemer, så det var et nyt højdepunkt i bestræbelserne på at blive klar til IM Hawaii. Næste test foregår på søndag i form af 5 timers X-træning. 05.09.2009 - Köln Weekendens træning er henlagt til Tyskland, nærmere bestemt Köln. Det skyldes at byen er vært for en ironman konkurrence, hvor jeg har deltagere bag startsnoren. Starten går i mogen kl. 07.00 og jeg er meget spændt på hvordan konkurrencen udvikler sig. Derudover har jeg tænkt mig at løbe 20 km for første gang i lang tid, så selvom det ikke er mig der skal i ilden i morgen, så har jeg enkelte sommerfugle i maven. Vejret er ikke det bedste, idet det både regner og blæser meget, men det kan jo nå at forbedre sig inden startskuddet lyder i morgen tidligt. 28.08.2009 - Hvorfor tester vi? Igennem hele min atletiske karriere er jeg blevet testet på kryds og tværs fra en alder af 10 år. Resultaterne har været kanongode, smadr dårlige, tvetydige og sygelige afhængig af testtype og tidspunkt, men én ting har alle de tests haft til fælles: De fortalte intet om hvordan mine efterfølgende resultater i konkurrencerne blev. Hvorfor? Var doktorerne, trænerne eller assistenterne ikke dygtige nok til deres arbejde? Svaret på disse spørgsmål er kommet med årene i takt med at jeg har set samme billede hos en række af mine atleter. Middelmådige tests og alligevel gode resultater. Derfor har jeg lavet et blog indlæg på TREKs hjemmeside omkring dette tema. Følg link. 23.08.2009 - Løb Rent løbemæssigt har det været en god uge. Jeg har løbet 27 km i løbet af ugen og i går var jeg i stand til løbe 15 km. Den løbetur gik faktisk ganske godt, selvom jeg har en fornemmelse af at turen ikke skulle have været bare 1 km længere! Løbeturen satte også sit præg på min cykeltur i dag. Mine ben var ristede og jeg skal bruge mindst en dag mere for at komme helt oven på igen. Alligevel er jeg glad for at det var muligt at løbe 15 km. Det giver håb om at jeg kan komme i form til IM Hawaii. 21.08.2009 - Tour de Almind Sø Jeg havde henlagt torsdagens træning til Almind Sø og jeg endte med at svømme sammen med en flok fra Århus1900 samt Aleksandar Sørensen-markovic. Det blev en god tur og der var godt at se et par af de kendte ansigter fra tri miljøet. Inden svømmeturen lykkedes det mig at løbe 6km rundt om Almind Sø og den løbetur gik faktisk ret godt. Måske byder weekenden på en lidt længere tur? I det hele taget er jeg godt tilfreds med min nuværende svømme- og cykelform, mens jeg stadig håber på at næste uge kan byde på lidt mere løbetræning (og helst uden smerter…) 17.08.2009 - Aleksandar Sørensen-Markovic er en af Danmarks bedste triathleter på langdistancen. Han er også en af de atleter, som jeg jævnlig har konkurreret imod de seneste par år. I reglen er de tvekampe faldet ud til Aleksandars fordel ikke mindst takket være hans sublime afsluttende løb. For et par uger siden tog Aleksandar sig tid til at lave et interview med mig og for interesserede er det muligt at læse indholdet på dette link. Når du alligevel besøger Aleksandars hjemmeside, så brug lidt tid på at kigge nærmere på Indholdet. Det er meget underholdende og mange gode grin værd. God fornøjelse. 10.08.2009 - DNF DM lang Det ser ikke pænt ud i resultatlisten, når der efter en konkurrence står DNF ud for ens navn, men det kunne ikke være anderledes for mig i går til DM lang i Juelsminde. Det lå i kortene allerede inden starten at det skulle ende således, da jeg ikke ville risikere en alvorlig skade forud for opbygningen frem mod IM Hawaii. Konkurrencen blev til en god træningsdag, hvor tingene fungerede OK for mig. Jeg er ikke helt tilfreds med mine gennemsnitswatt på cyklen. De to første runder kører jeg alene, hvorefter jeg bliver fanget af en gruppe bagfra. Fra det punkt af og til T2 falder mit wattgennemsnit med ca. 20 watt, hvilket tyder på at jeg har haft en ret stor fordel ved at ligge i gruppen, da min gennemsnitshastighed steg med 0,2 km/t på det samme stykke! Nu er mit mål at lave en kontrolleret genoptræning af achilles senen frem mod IM Hawaii. 05.08.2009 - DM lang I den kommende weekend afholdes DM på den lange distance. Jeg er tilmeldt og jeg står bag startsnoren, når det hele begynder. Imidlertid kan jeg ikke sige hvor lang tid jeg holder. Jeg har ikke fuld tillid til mit bentøj og jeg har kun løbet 3-5 km et par gange siden IM Østrig. Det er meget lidt sammenlignet med de 21 km som skal gennemføres på søndag. Mine behandlinger hos Silkeborg Rygcenter med ESWT har været rigtig gode, men jeg er nervøs for at det ikke er nok til at kunne gennemføre en 1/2 IM. Svømmeformen har ellers vist sig meget solid og blev i går bekræftet i form af en sejr i vores lokale 500m svømmekonkurrence i Almind Sø foran junioren Thomas Stange Hansen. Jeg er tilsvarende tilfreds med cykelniveauet og konkurrencen på søndag bliver en foreløbig test på den front inden jeg begynder opbygningen frem mod Hawaii. 22.07.2009 - Ferie Det er ferietid og den tilbringer jeg sammen med familien i Vestjylland helt ude ved havet. Det har givet god anledning til at fiske og bade lidt i saltvand og derved nyde det gode vejr. Det bliver også til lidt træning ind imellem og overraskende nok virker det til at kroppen allerede er frisk efter IM Østrig. Det betyder at jeg træner næsten hver dag. 16.07.2009 - Cocktail er ikke noget jeg nyder i det daglige, men farven på min cykel. OK, hvis du kommer fra Jylland, så er cyklen vist bare orange, men det gør den ikke et sekund langsommere. Jeg har kørt meget, meget stærkt på den cykel i år og det er ikke noget tilfælde. Cyklen er en fantasitisk fartmaskine, sidst illustreret i Klagenfurt, hvor jeg kørte den 10. hurtigste tid af alle. Hvis du har lyst til at se den cocktail farvede cykel live, så følg linket! 15.07.2009 - Ny Blog I forbindelse med mit samarbejde med TREK skriver jeg med jævne mellemrum på Bloggen: "Livet i cykelsporet" Her kan interesserede følger lidt mere med i hvad jeg foretager mig og i visse situationer også hvad jeg går rundt og tænker på:-) Du kan også finde bloggen ved at besøge www.trekbikes.com/dk/da og kigger nederst på siden. 12.07.2009 - IM Roth Challenge Roth over IM distancen er en af Europas mest respekterede konkurrencer og i dag havde jeg 4 atleter i ilden. Det blev til 4 personlige rekorder og to af deltagerne kom sågar under 9 timer! Dertil kom en debut tid på 9.39. Ikke dårligt for Team Torpedo. Bagved gemmer sig en ufattelig flot arbejdsindsats af hver af de 4 atleter. Det er dejligt at se 8 til 10 måneders arbejde blive belønnet med et flot resultat - et unikt punktum på en lang proces. Den hurtigste Torpedo atlet blev Niels-Otto Silkjær foran Thorstein Gystad. Niels-Otto bliver giftig på Hawaii i år, hvor han vil jagte en revanche ift. sidste års nedtur grundet sygdom på race-day. 08.07.2009 - Godt en meter franskbrød rigere I weekenden vandt jeg min klasse i Ironman Østrig. Det var en overraskelse for mig selv, men naturligvis en behagelig en af slagsen. Sejren kom i hus i kraft af mentalt overskud og villighed til at trykke smerten i hånden. Der var nemlig langt fra tale om en dag, hvor tingene flaskede sig, som jeg havde ønsket mig det. Først kiksede svømmestarten for arrangørerne og efterlod over 2500 uforberedte amatør atleter inkl. mig på stranden, mens pro feltet var i fuld gang 150m foran! Jeg kom til at kæmpe hårdt for at komme i front for amatørfeltet og efter godt 1000m var jeg i spids for amatørerne sammen med en anden atlet. Vi arbejdede sammen indtil omkring 2800m, hvor jeg begik en navigationsfejl og endte midt i en gruppe pro atleter. Den gruppe kom jeg ikke fri af og tempoet faldt meget de sidste 1000m. I skiftezonen fortsatte elendigheden, da to hjælpere ønskede at hjælpe mig ud af våddragten og i stedet hev mig ned af en bænk. Derved ladede jeg med ballen på bænkens kant og mit baghovedet ramte ind i en bagvedstående bank. Ballen var efterfølgende så øm, at jeg ved hvert pedaltråd mærkede en smerte fra venstre balle og hele vejen op til nakken under de første 90 km cykling. Jeg var mildt sagt ikke tilfreds. Cykelturen gik imidlertid godt for mig og jeg overhalede den ene pro deltager efter den anden i takt med, at de faldt af de foranliggende grupper. Jeg måtte dog lade en enkelt pro atlet overhale mig, nemlig den meget omtalte, tidligere cykelrytter, Hannes Hempel. Han endte med at cykle 3 minutter hurtigere end mig. Omkring 5 km før T2 hentede jeg gruppe to, som havde Andreas Borch forrest som lokomotiv. Gruppen talte 6 pro atleter og da jeg forsøgte at gå forbi gruppen begyndte kræfterne at slippe op og jeg fik krampe i benene. Derfor blev jeg tvunget til at trille til T2 med gruppen lige bag mig. Tiden blev 4.39 og det er godkendt på en rute med 1600 højdemeter, hvor jeg kørte alene hele vejen!! Jeg havde valgt at gribe løbeturen an, som om jeg havde løbetrænet normalt de sidste 7 uger. Risikoen var derfor, at jeg kunne gå frygtelig kold til sidst, ikke mindst fordi vejret var varmt, meget varmt. Måske var det netop vejret, som gav mig de maveproblemer, som jeg havde under løbet. Langsomt men sikkert fik jeg dog arbejdet mig frem i feltet og selvom det blev meget hårdt til sidst var jeg i stand til at holde mit forspring i mål. Det afsluttende maraton blev løbet på 3.12 og gav mig en sluttid på 8.49. Som 'belønning' fik jeg bl.a. et franskbrød på over 1 meters længde i forbindelse med præmieoverrækkelsen. Det er nok ikke svært at gætte hvad middagsbordet består af i disse dage... Resultatet lover godt for min kommende deltagelse i Ironman Hawaii til oktober. Med reel løbetræning bør jeg kunne hæve niveauet betydeligt! Det bliver i øvrigt min 10. deltagelse i Ironman Hawaii. 28.06.2009 - En uge til Ironman Austria Det sidste reelle træningspas inden ironman Østrig er gennemført og nu gælder det om at få hvilet ud, inden det rigtigt går løs i Klagenfurt om 7 dage. For 3 dage siden havde jeg løbet 6 gange på 5 uger, men efter dagens træning har jeg nu løbet 8 gange. Især træningen i går var en stor lettelse for mig, da jeg var i stand til at løbe 21 km uden alt for store problemer med lægmusklen. Det giver håb for at jeg kan løbe det meste af det afsluttende marathon i Østrig. Jeg glæder mig meget til at komme af sted og nyde området omkring Wörther See. 21.06.2009 - 180 km enkelstart Sammen med et par andre triathleter her fra området kørte jeg en 180 km enkelstart med ironman intensitet i dag. Det var en fin test for mig og selvom jeg kørte små 5 watt mere end jeg normalt sigter efter i konkurrence, så var jeg tilfreds med tiden på 4 timer og 35 minutter. Når jeg først piller indlægget ud af fordækket og sætter mit konkurrence forhjul på, så begynder det at ligne noget. Jeg havde et kæmpe overskud på cyklen og kunne sagtens have kørt hurtigere, men testens formål var ikke at køre stærkt, men øve mig i at ramme ironman intensiteten og ligge i bøjlen lang tid ad gangen. Nu gælder det om at få benet helet, så jeg også kan begynde at løbe rigtigt igen. 20.06.2009 - It's a long way to the top (If you wanna Rock 'n roll) Sådan lyder titlen på en af de AD/DC sange, som jeg lytter til på min iPod, inden jeg skal i konkurrence. I går var det ikke min iPod, som leverede lyden, men det var den ægte vare, som bombarderede trommehinderne. Det var i sandhed fedt at opleve AC/DC igen og denne gang i et brag af en koncert. Lyden var traditionen tro ikke god i Parken, men trods alt ikke så ringe, som jeg tidligere har oplevet det og slet ikke dårlig nok til at ødelægge oplevelsen. Det er vel over 20 år siden jeg var til min første AC/DC koncert og den gang hørte jeg til de yngste. Det var sjovt nok også også mit indtryk i går! På mange måder fyldte M35, M40 og M45 rigtigt godt på tribunerne, ligesom de gør i ironman konkurrencer rundt om i verden. Tilgangen af unge er til stede, men ikke markant. Indtrædelsesbarrierene er simpelthen for store. Triathlon kræver en del kapital for at kunne udøve sporten og det er svært for helt unge og studerende at få skrabet nok penge sammen til at kunne være med på samme niveau, som de ældre med fornuftige indtægter. På den måde deler AC/DC' publikum og triathlon sporten samme skæbne - de bliver ældre og har svært ved at samle nye unge disciple op! Rent
atletisk har jeg 'lang vej til toppen'. I denne uge brød
min skade i lægmusklen op igen og dermed virker det nærmest
urealistisk med en start i Ironman Østrig. Jeg var klar
til at afskrive konkurrencen i onsdags, men et besøg hos
en kødbokser fik humøret lidt op igen. Skaden kan
nok godt heles inden IM Østrig, men jeg skal ikke forvente
at kunne lave reel løbetræning inden afrejsen. Det
er problematisk set i forhold til min nuværende (manglende)
løbeform. Hvis jeg tager af sted må jeg forvente
en meget svag løbetid! 12.06.2009 - Kniven mod struben Efter St. Pölten har jeg kæmpet med at få min lægmuskel helet igen. M. Soleus blev meget hårdt medtaget efter sejren i St. Pölten og selvom jeg afstod fra at løbe i 10 dage var det ikke nok til at hele min skade. I denne uge er jeg kommet i gang med løbetræningen, men det er ikke helt uden problemer. Oprindelig var min plan den, at jeg ville påbegynde en seriøs løbetræning efter St. Pölten, men nu hvor jeg er / har været skadet betyder den plan, at jeg har kniven mod struben ift. Ironman Østrig. Reelt har jeg to uger til at bringe mig i løbeform. Jeg har løbet 2 ture i 2009 over 20 km og året har først og fremmest været dedikeret til genoptræning efter min achilles seneskade fra 2008. Derfor er min løbeøkonomi også ramt og jeg løber ikke specielt godt i øjeblikket. Det er en situation, som jeg har prøvet før. I 2001, 2003, 2006 og 2008 var jeg under samme pres og i alle konkurrencerne, bort set fra Ironman Hawaii 2003, var jeg i stand til at løbe fornuftigt på trods af manglende løbetræning. Det er de oplevelser samt min rutine, som holder mig oppe i øjeblikket (ift. sporten) 11.06.2009 - Sejr i enkelstart I lighed med de tidligere år afholdte SMT en intern enkelstart i SMT Cuppen og endnu en gang lykkedes det mig at hive en sejr hjem. Det var vist den 4. eller 5. sejr i træk. Tiden var ok og jeg kørte med 43,7 km/t, men jeg var langt fra godt kørende. Faktisk cyklede jeg med så få watt, at jeg bagefter havde svært ved at tro SRM'en. Det er lidt foruroligende, men jeg går ud fra, at jeg havde en off-day og at resultatet ikke er et billede af min nuværende form på cykel. Når det alligevel bliver til en sejr skyldes det udelukkende en god position på cyklen og perfekt aerodynamisk udstyr fra TREK og Bontrager. 25.05.2009 - Sejr i St. Pölten I går blev det til blev til min første sejr i min nye klasse i forbindelse med 70.3 St. Pölten, Østrig. Det blev oven i købet en sejr af netop den slags, som jeg sætter størst pris på: Forrest fra start til slut:-) Det er ikke nogen hemmelighed, at det også var mit mål inden starten. Det skal ses i lyset af, at det jo netop var for præcist et år siden, samme sted, at jeg måtte udgå efter 5 km løb med min achilles sene skade. Motivationen var derfor i top ift. at opnå revanche for skuffelsen sidste år. Konkurrencen startede blødt ud og
jeg fik meget hurtigt skabt et hul til de øvrige i svømning
og derfor svømmede jeg den sidste halvdel på cruise
control og sparrede kræfterne til cykelturen. Her ventede
dels en meget flot rute, men også en rute med et par grumme
bakker. Svømningen blev tilbagelagt i 26 minutter, hvilket
ikke er skræmmende med mindre man kender forholdene. Den
svømmetid skjuler nemlig det faktum, at jeg igen skulle
svømme igennem tre foran startende felter med tilhørende
forhindringer og modbølger. Jeg overhalede omkring 500
personer på svømningen. Det taler vist sit eget sprog!
Langt fra optimalt, men set i forhold til resten af min startgruppe
var jeg ikke ringere stillet end dem. Jeg startede blødt
ud på cyklen, men ikke desto mindre fortsatte jeg her med
at overhale et hav af deltagere og jeg formoder at jeg har overhalet
yderligere 4-500 personer på de første 60 km, som
i øvrigt blev tilbagelagt med 41 km/t. Derefter kom lige
en lille stigning på 8 km, som pressede gennemsnitsfarten
ned på 37,8 km/t på toppen. Det blev forbedret lidt
inden jeg stillede cyklen tilbage i skiftezonen efter 92 km cykling
og 38,9 km/t. Resultatet
vidner om at selv 42 søvnløse timer forud for konkurrencen
(bl.a. pga. et bryllup på hotellet med ufatteligt højt
hornmusik indtil kl. 04.00!) ikke nødvendigvis betyder
at du ikke kan lave et fornuftigt ræs. Det viser også
at jeg er klar til at påbegynde min opbygning til Ironman
Østrig i år og forsøge at gøre en fornuftig
figur netop der. 23.05.2009 - Så er det i morgen Alt er vel i Østrig. Vi er alle klar til en god dag i varmen i morgen. Det er et stærkt felt, så der bliver bliver kamp til stregen. Cyklerne og poserne er afleveret. Nu gælder det om at få sovet lidt selvom der er bryllup på hotellet... Ellers vil jeg blot ønske Niels-Otto Silkjær og Carten Jørgensen tillykke med deres meget flotte resultater i IM Lanzarote i dag. KANON! 19.05.2009 - Tilbage på sporet igen? De sidste 11 dage har været en frustrerende periode, som kulminerede i forbindelse med weekendens X-træning. Det blev en hård kamp og jeg var tydeligvis helt ved siden af mig selv, specielt bedømt i forhold til min form for blot 14 dage siden. Derfor valgte jeg, at hive mit sidste es ud af ærmet og bookede en tid hos Lisbeth Lantto hos Silkeborg Rygcenter. Hun var en vigtig brik i min forberedelse til Hawaii sidste år og i den efterfølgende genoptræning hen over vinteren. Behandlingen hos Lisbeth var igen en god oplevelse og min mistanke om at styrtet var årsagen til mine problemer blev bekræftet. Hoften sad skæv, muskulaturen var hævet, senerne var meget stramme i mit venstre ben og endelig var min nakke låst. Med andre ord et arsenal af undskyldninger for ikke at køre godt i den kommende weekend. Og dog! For efter behandlingen valgte jeg at køre en 10 km enkelstart identisk med den rute, hvor jeg satte en personlig rekord 3 uger tidligere. Det gik godt. Jeg havde ingen af de problemer, som jeg har kæmpet med på det seneste og jeg trådte præcis lige så mange watt, som sidst. En rigtig god generalprøve og ikke mindst bekræftelse af Lisbeths magiske hænder. I morgen er det afgang til St. Pölten, hvor jeg i øvrigt afholder en lille pre-race talk for mine 9 atleter og andre interesserede, som er til start i Østrig. Temaet er ganske kort, at sikre sig, at alle får det optimale ud af den forestående konkurrence. Udover de 9 atleter i Østrig har jeg en lille håndfuld atleter til start på Lanzerote og endelig har jeg et par til start i Holstebro Triathlon, så det bliver en heftig weekend! 15.05.2009 - Godt en uge til 70.3 St. Pölten Træningen, efter mit styrt for en uge siden, har været langt under niveauet i de foregående 6 uger. I princippet er jeg ikke sikker på at styrtet er skyld i det. Fra mandag til torsdag lykkedes det kun at få 10 timers søvn og der er ingen tvivl om at det påvirker indsatsen i daglige. Omvendt må jeg sige at det er fedt af have en baby i huset igen og et eller andet sted er det et spørgsmål om at finde en god balance hen over de næste par uger. Med det mener jeg, at jeg skal finde det træningsleje, som dagligdagen kan bære. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i konkurrence igen og det bliver første gang i over 18 måneder, at jeg stiller til start i en triathlon konkurrence med en længere periode med konstant løbetræning. Det er et år siden at jeg blev skadet i achilles senen og jeg ser 70.3 St. Pölten som en god mulighed for at rejse mig ved det træ, hvor jeg blev fældet sidste år. Forhåbentlig kan jeg løfte præstationsniveauet op i nærheden af den styrke, som jeg havde for 10 dage siden. Hvorvidt mit styrt kommer til at begrænse mig, er jeg lidt usikker på. I dag (en uge efter styrtet) har jeg fået de første blå mærker og jeg har stadig en lidt indskrænket bevægelighed i skuldre- og hofteregionen. Mit mål forbliver dog at lave en god konkurrence i St. Pölten og hvem ved, måske rækker det til en podieplacering i min klasse? 08.05.2009 - DM Duathlon I dag løb Rasmus Henning med sejren ved DM i Duathlon i Aalborg. Set i lyset af det seneste interview med Rasmus på Tri226.org, så må man sige at Rasmus forstår at sætte handling bag sine ord. Stor respekt. Det aftvinger også stor respekt fra mig til de fem af mine atleter, som deltog ved DM. De kom hjem med 4 medaljer (1xguld, 2xsølv og 1xbronze) på trods af, at ingen af dem var nedrappet. De er alle i hård og tung træning frem mod deres primære sæsonmål. Det lover godt for resten af sæsonen. Mens atleterne kæmpede ved DM i Duathlon var jeg millimeter fra at miste livet i et styrt ved Vestkysten. Den kraftige vind fangede mit forhjul og tvang den ned i rabatten, hvorved jeg styrtede og landede et stykke inde på vejbanen, hvor en forbipasserende bil kørte ind i min hjelm (på hovedet), mens jeg lå på asfalten. Derved roterede jeg rundt og endte efterfølgende en halv meter længere inde på vejbanen, hvor en bagved kørende bil akkurat fik stoppet sin bil inden den kørte over mig. En grim oplevelse, men ikke værre end jeg fik kørt mine 2x15 minutters enkelstart efterfølgende med (det der var tilbage af) tøjet flagrende i modvinden. I morgen ved jeg, hvor hårdt medtaget jeg er... 07.05.2009 - Jernmand i København Nu er det endelig officielt: København bliver vært for en jernmand konkurrence i 2010. Rygterne har været der længe og nu ligger det fast at København får en event i Challenge serien. Det bliver spændende at følge med i og for interesserede er det muligt at tilmelde sig fra den 15. maj. København har tidligere været vært for store triathlon konkurrencer, men aldrig en jernmand og forhåbentligt bliver dette arrangement en større succes end de tidligere! 06.05.2009 - Formen spiller Lad os få katten ud af sækken! Min cykelform spiller max i øjeblikket. I de seneste 6 træningspas på cyklen har jeg sat 4 personlige rekorder. Hvis jeg ser bort fra to restitutionstræningspas, så har jeg lavet en personlig rekord i hvert cykeltræningspas i 2 uger. Det er vist aldrig sket før. Målet er nu at holde den form ved lige, indtil jeg skal i ilden første gang i denne sæson i St. Pölten i Østrig. Det er også min fornemmelse at svømmeformen er god, men jeg har ikke lavet en svømmetest i lang tid, så derfor er det svært at sige hvor svømningen er i øjeblikket. Løbet har i lang tid voldt mig problemer, men på det seneste har det været en del positive tegn og jeg er optimistisk ift. den kommende konkurrence. 27.04.2009 - Travl weekend Det har været en hektisk weekend, hvor Jesper Hansen og jeg sammen afholdte en cykel workshop i Holstebro. Her fik deltagerne indsigt i hvor vores energi forsvinder hen, når vi cykler og hvordan den viden kan bruges til at hente minutter i en 40 km enkelstart. Derudover fik deltagerne indstillet deres cykler og efterfølgende testet den nye position i en aerotest. Godt arrangement, hvor mange deltagere fik forbedret deres position betydeligt. Søndag cyklede Jesper og jeg en god 145 km cykeltur med 36,5 km/t inkl. nogle gode lange intervaller undervejs. Jeg ramte en ny milepæl ift. løbet, idet jeg fik løbet 50 km på en uge og 20 km på én enkelt løbetur. Det tegner godt og jeg er ret sikker på at det betyder at jeg stiller til start i 70.3 Austria sidst i maj. Den kommende uge vil jeg bruge på at optage den hårde træning, som jeg har gennemført i de sidste 4 uger. Derudover deltog en af mine atleter i Hamburg Marathon i weekenden. Han har i en årrække forsøgt at løbe under 3 timer, men indtil søndag uden succes. Han kronede søndag et 4 måneders forløb med den 5. og vigtigste personlige rekord, nemlig et 2.46 marathon. Stærkt! 21.04.2009 - X-træning Årets første X-træning fandt sted i Silkeborg i weekenden og træningen forløb perfekt ikke mindst pga. vejret. Godt 30 atleter var mødt op for at dyste mod hinanden og teste den nuværende form af. Der blev cyklet 96 km, løbet 10 km, cyklet 12 km og til sidste løbet yderligere 4 km. Jeg havde en fin træning og cyklede faktisk med lige så mange watt, som jeg normalt først træder i min Hawaii forberedelse. Dermed er jeg i en lang bedre form på nuværende tidspunkt end tidligere år. De sidste 32 km holdt jeg 40 km/t uden at presse pulsen over min ironman puls. Det var meget positivt, ikke mindst fordi jeg efterfølgende var i stand til at løbe fornuftigt mellem 3.50 og 3.55 min/km. Jeg mærkede intet til min skade og nu går overvejelserne på at øge løbevolumen lidt mere. Jeg tror faktisk godt, at jeg kan holde til 40 km løb pr. uge på nuværende tidspunkt. Svømmeniveauet er næsten på plads og cykelniveauet ser også godt ud. Det lover godt forud for den næste konkurrence, som bliver 70.3 Austria i St. Pölten. Mon jeg kan finde ud af at svømme i den rigtige startgruppe denne gang? Jeg har jo et lille udestående ift. den konkurrence, da jeg måtte udgå med den skade, som har holdt mig fra reel løbetræning i næsten 12 måneder nu! Jeg cyklede på min nye Trek Equinox til X-træning og det var en fornøjelse. Min kraftudnyttelse er simpelthen enestående på den cykel og så siger 'de' at det ikke kommer an på udstyret... hmm... 20. 04.2009 - Far igen Så skete det endeligt. Jeg blev far igen til en søn på 3600 gram og 54 cm lang. Fødslen gik fint og både mor og baby har det godt. Nu gælder det om at få skabt lidt trivsel omkring den lille og dernæst forsøge at etablere en rytme i hverdagen. Det bliver nok en lille udfordring:-) Billeder følger senere. 03.04.2009 - Wauw Så bliver det ikke meget bedre! 50 km cykling på den nye TREK Equinox enkelstartcykel i perfekt vejr. Korte bukser og korte ærmer. Ingen overtrækssko, men til gengæld maksimal fart i cykling. Cyklen kørte perfekt og for første gang i år kørte jeg decideret stærkt. Cyklen er mega skarp og når formen kommer helt op at ringe, så bliver jeg giftig på cyklen. På trods af at jeg først lige har rundet 1500 km cykling i år, så er min power ret god, men vigtigst af alt udnyttelsen af min power virker langt bedre end tidligere. Det skyldes udelukkende cyklen! Hver anden e-mail i øjeblikket spørger til om jeg er blevet far igen. Dertil kan jeg utålmodigt svare: "Nej desværre ikke endnu..." 26.03.2009 - Powerbar Jeg har været en tur i Tyskland hos min sponsor Powerbar og sædvanen tro var bilen fyldt til randen med produkter. Det virker nogle gange helt skræmmende at jeg spiser og drikker så meget på en hel sæson. Omvendt så kender jeg også effekten og det præstationsløft, som produkterne giver, så det retfærdiggøre helt klart indtagelsen. På vejen hjem købte jeg det tyske triathlonblad og kunne til min overraskelse konstatere at jeg var afbildet i bladet i forbindelse med en preview omkring Ironman. Med Powerbar depoterne fyldt helt op igen, så kan sæsonen godt begynde. Selv min krop er ved at opdage at sæsonenstarten kommer nærmere, idet jeg faktik har løbet en hel time uden problemer. 19.03.2009 - Hæder hos Borgmesteren Hvert år bliver de største idrætspræstationer i Silkeborg fejret på rådhuset. I den forbindelse modtog jeg sammen med 6 andre SMT'ere en erkendelighed fra Borgmesteren. En hyggelig aften, hvor der også var god mulighed for at tale med atleter fra andre sportsgrene. 16.03.2009 - Tri226 forum Forumet på Tri226 har fået et nyt ansigt og der god gang i debatten. Tjek bl.a. ud hvor meget de to super svømmere Michael DeBruijn og Martin Jensen har svømmet i år. Hvis du har noget brugt udstyr, som du gerne vil af med, kan du også sætte det til salg i det nye forum. 13.03.2009 - Hård træning er... når man står op med mega-ømme lunger dagen EFTER 6 km svømmetræningen med SSK. Ømme lunger efter hård træning er ikke unormalt, men det er ret usædvanligt, for mig, dagen efter. Om det var 800m medley på lidt under 12 minutter, 2x400m på 4.55, 4x200m på 2.20, 8x100m ryg st. 1.30 eller 16x50m fly; det ved jeg ikke, men løbeturen hjem efter svømmetræningen var pæn hård. Jeg ser frem til det næste svømmepas med SSK; det er enestående livsbekæftende på den måde at forstå, at hver eneste fiber i kropen kan mærkes på godt og O N D T. 09.03.2009 - OL og triathlon I sidste uge blev jeg (igen) spurgt om, hvornår jeg skulle være med til OL. Der er svært at forklare udenforstående, at jeg ikke er i nærheden af at have niveauet til at deltage i OL. Især fordi disse personer ser mine præstationer som enestående. Når jeg samtidig fortæller at OL distancen tager knap 2 timer at gennemføre fremstår spørgsmålstegnet tydeligt i deres ansigt og de siger: "To timer! Det er da ikke triathlon, det tager jo en hel dag". Der er en klar forskel mellem den almindelige danskers (og nok også det meste af verdens) opfattelse af hvad triathlon er og så det som ITU (International Triathlon Union) forsøger at markedsføre som triathlon. Hvem har ret? Det er der ikke nødvendigvis nogen der har, men faktum forbliver, at magien ved triathlon knytter sig til Ironman Hawaii og kampen mod uvisse. Den ene kortdistrance atlet (OL deltagere) efter den anden forlader OL ræset og jagter nu trisportens hellige gral - Ironman Hawaii. Seneste har OL deltageren Dirk Bockel kvalificeret sig til IM Hawaii i forbindelse med Ironman New Zealand og før det har vores egen Rasmus Henning erklæret sig moden til at prøve kræfter med laveøen Hawaii. De følger i fodsporet af en række Ol deltager, som nu jagter noget andet og mere betydningsfuldt, nemlig sportens hjerte - IM Hawaii. Som en modvægt til denne flugt fra ITU konkurrencerne er det netop blevet offentliggjort at OL programmet udvides med endnu en 'triathlon' disciplin, nemlig en stafet. Hvis den kære læser nu bliver lidt forvirret er det ikke uden grund. Især ikke når det tilføjes at stafetten består af to piger og to mænd. Ikke at kombinationen mellem mænd og piger på nogen måde er skidt eller forkert, men det ligger unægtelig langt fra trisportens udgangspunkt, hvor individet kæmper mod sine egne grænser og på lige fod, uden nogen former for hjælp. Jeg er spændt på at se om også dette tiltag bliver markedsført som 'triathlon'. De fleste udenforstående ville nok forvente at en tilføjelse i OL programmet under 'Triathlon' automatisk ville betyde, at Ironman konkurrencen ville blive en olympisk disciplin, men for personer tæt på sporten er det indlysende at det aldrig vil kunne ske. Derimod forsøger man igen, til gunst for TV og til skade for atleterne, at devaluere sporten triathlon til at omfatte en vandskabt konkurrence, som i værste fald skulle have haft et andet navn og i bedste fald aldrig skulle have blevet til noget. OK nok fra den sure gamle mand i denne omgang! (man vælger jo trods alt selv, hvor man bruger sin energi og hvor man ikke bruger den!) 08.03.2009 - Sæsonen 2009 Jeg er blevet spurgt 1000 gange i år om, hvordan min sæsonplan bliver. Okay, måske ikke 1000 gange, men så 15 gange da. Senest blev jeg spugt om det på en cykeltur i dag fra Mosehuset i Utterslev Mose. Svaret er; at planen ikke kan laves helt færdig før jeg ved, hvor meget achilles senen kan belastes. Det er dog et faktum at jeg er tilmeldt Ironman 70.3 i St. Pölten samt Ironman Austria senere på året. Derudover kan jeg kun bekæfte deltagelsen i SMT cuppens legendariske enkelstart i begyndelsen af juni. Nåh ja så bliver der talt lidt om et Tri226 mesterskab i Søhøjlandet i forumet på Tri226. Måske deltager jeg også der:-) Uanset hvad opdaterer jeg min sæsonplan i løbet af kort tid, så følg med... 07.03.2009 - Mere Svømning Piv. Av. Av. Omtrent sådan
tænkte jeg efter svømmetræningen i går.
Mine lunger var 04.03.2009 - Silkeborg Rygcenter Jeg havde endnu en behandling hos Lisbeth Lantto i går ift. min achilles sene og det var meget opløftende. På trods af at jeg ikke har været i stand til at følge behandlingsplanen på det seneste, pga. tidsmangel, så er senen alligevel blevet stærkere. Det har jeg også selv haft en klar fornemmelse af og det betyder at jeg i den kommende tid vil øge løbetræningen lidt mere. 27.02.2009 - Svømning med SSK Nu er træningen for alvor i gang. I går svømmede jeg for første gang med SSK's førstehold. Det var heldigvis en rolig træningsdag og stor fokus på teknik og balance. Jeg lærte faktisk en del og i den efterfølgende 20x50m serie med fokus på god stil svømmede jeg omkring 33 sek. pr. stk. Det var tilfredsstillende, dels fordi fokus var på netop teknik og ikke fart samt at jeg ærlig talt ikke er i god svømmeform - endnu. Normalt svømmer jeg mellem 4 og 10 km om ugen, men i den kommende periode vil det efter planen blive til 15 til 20 km pr. uge. Så meget har jeg ikke svømmet siden begyndelsen af 90erne. Jeg løb hjem fra svømmetræningen bagefter og det gik selvom benene stadig var hårdt ramt muskulært efter tirsdagens løbetur. Imidlertid brokker achilles senen sig ikke, så det tegner godt. 26.02.2009 - Powerbar Jeg har netop forlænget min aftale med Powerbar på samme betingelser som sidste sæson. Det betyder at jeg er sikret adgang til markedets bedste energiprodukter i endnu et år. Det er lidt sjovt at tænke på, at jeg faktisk har anvendt Powerbar siden 1992. På den måde har det været en naturlig hjørnesten i min ernæring, ikke mindst i konkurrencerne. Powerbar har altid været et sikkert kort i mine konkurrencer og har i mere end én konkurrence reddet r*ven på mig i en vanskelig situation! 24.02.2009 - Løb Så startede intervaltræningen op igen. De seneste sæsoner har jeg stået for den i Silkeborg og den tradition blev holdt ved lige i dag. Fremmødet var større end forventet og det blev en rigtig god aften. Det var ikke meningen at jeg selv skulle deltage aktivt, men jeg cirklede rundt på banen i en halv times tid og for at gøre ondt værre var jeg også nødt til at løbe hjem fra stadionet bagefter. Dermed kom jeg op på 1 times løb. I sandhed en progression af de større set i forhold til mine sædvanlige 20 minutters ture. Og ja! Benene er ømme. Jeg frygter lidt for morgendagen... 22.02.2009 - Træning, Træning, Træn... Det har været en god uge i forhold til min træning. Jeg har faktisk trænet meget tæt på 9 timer i denne uge. Jeg må indrømme at jeg dermed ikke har overholdt 10 % reglen, men faktisk har jeg taget imod træningen over alt forventning. Af samme grund begynder jeg i næste uge med at svømme med konkurrencesvømmerne fra Silkeborg. Det er faktisk 3. gang at jeg 'genopliver' en karriere indenfor svømning, men indrømmet, ikke så meget for at deltage i svømmekonkurrencer, men til gengæld for at være sikker mand i frontgruppen i IM konkurrencerne. Nå ja... og så giver det også lidt mere plads til klubkammeraterne i SMT, som skriger på mere plads i bassinet, efter klubben har haft en heftig tilvækst af nye triathleter de sidste par år. Lad mig også hive en kliché frem til sidst - Achilles senen (gaaaab). Det går faktisk ret godt. Senen klarer sig godt (med 3x20 minutters løb om ugen) og hævelsen bliver mindre og mindre uge for uge. Dermed er der udsigt til at jeg snart kan påbegynde et reelt løbe program igen, som ikke er baseret på rehabilitation. 20.02.2009 - Besøg hos Trek I dag brugte jeg noget af eftermiddagen på at besøge min nye cykelsponsor Trek. Besøgets formål var i princippet at gå rundt og vælge udstyr til den kommende sæson. Det er en lidt speciel situation at have 'frit valg' på alle hylder, men på mange måder giver det god mening, når det gælder om at optimere præstationen. Netop 'præstation' er kodeordet, når jeg vælger sponsorer. Derfor brugte jeg hele efteråret på at researche cykelmarkedet for at danne mig et samlet overblik over udbuddet. I forvejen havde jeg et godt indblik i markedet, men jeg prøvede at tage et helt nyt perspektiv og det var en god investering. Valget af cykelsponsor er i nogen grad drevet af tal og ikke mindst en testkørsel i forbindelse med Ironman Hawaii 2008. Når jeg siger: 'drevet af tal', så er det måske en lille overraskelse for nogle, at TREK EQUINOX TTX 9.9 er testet som det mest aerodynamiske stel på markedet. (Dette udsagn er baseret på offentliggjorte tal) For at understrege den pointe, så har jeg linket videre til det sagnomspundne skriv 'TREKWHITEPAPER' Hvad skyldes det? Der er naturligvis tale om flere faktorer, men det Trek har gjort rigtig godt, er at tage udgangspunkt i personen og skabe en geometri, hvor saddelhøjde og overrørslængde er optimeret til at give rytteren en lav vindfront. Derudover har Trek tænkt sig godt om i forbindelse med udformningen af rørene. Underrøret er dråbeformet i vindretningen og ikke i underrørets retning, hvilket giver lavere turbulens. På samme måde er overrøret udformet så stivheden optimeres uden at aerodynamikken straffes. Endelig er forhjulet trukket tæt ind under underrøret for at sikre en god overgang mellem forhjul og underrør. Intelligent arbejde, som er blevet belønnet i talrige vindtunnel tests. Når jeg om nogle uger får den færdigbyggede cykel, skal jeg have mit set-up testet i form af en aerotest. Her skal naturligvis leges lidt med udstyret for at optimere positionen. Det bliver spændende. 17.02.2009 - Løbe workshop De sidste 10 dage har været præget af hårdt arbejde med op til 16 timers arbejde hver dag. Selv om det kun blev til 1 time og 20 minutters træning, så var perioden særdeles givtig. I tæt samarbejde med Michael Maxwell har jeg været rundt til adskillige foredrag omkring biomekaniske ubalancer og i særdeleshed løbeøkonomi. Finalen var i weekenden hvor jeg afholdte en løbe workshop i samarbejde med Michael Maxwell. Det var en god og meget intens weekend, hvor deltagerne blev udfordret til det yderste med relevant information omkring løbeøkonomi og bl.a. stabilitetstræning og mobilitetstræning. Områder som tydeligvis er undervurderet hos danske, såvel som udenlandske triathleter, baseret på observationer fra IM Hawaii og weekendens arrangement. På billedet ses et udpluk af deltagerne, som får instruktion omkring funktionel styrketræning under ledelse af Dr. Michael Maxwell. Samtidig havde Michael og jeg sammen valgt at lave en DVD film til det Nordamerikanske marked omkring netop skadesforebyggelse og løbeøkonomi. Det har været ensbetydende med usædvanlig megen planlægning og praktiske udfordringer med at få et brugbart råmateriale i kassen. Det er indtil videre endt rigtig godt og nu forestår det efterfølgende redigeringsarbejde, som i første omgang bliver udført af en producer fra National Geographics. Jeg er sikker på at beslutningen om at vælge en kvalitetsproducer er korrekt og kommer til at løfte vores produkt væsentligt. 10.02.2009 - Ny sponsor - TREK Contador gør det, Armstrong gør det og Chris Lieto gør det og i den kommende sæson sidder jeg også på cykler fra TREK. Ikke at der ellers er nogen lighed mellem de førstnævnte superstjerner og undertegnede, men jeg kunne ikke dy mig for at skrive det:-) I flere år har jeg haft et godt samarbejde med Nishiki og jeg har altid været tilfreds med deres produkter, men jeg følte at tiden var moden til at bevæge sig et niveau højere op. Jeg følte kun, at der var ét alternativ og derfor opsøgte jeg TREK for at etablere et samarbejde. TREK er langt fra valgt tilfældigt. Jeg har brugt lang tid på at screene markedet og benyttede lejligheden til at prøve de nye cykler fra TREK, da jeg i oktober var på Hawaii. Alt omkring TREK Equinox cyklen er optimeret til enkelstart og testet utallige gange i vindtunnel og cyklen er gennemarbejdet fra top til tå. Derfor faldt mit valg på den cykel. I den kommende tid vil jeg uddybe med hårde fakta, hvorfor jeg valgte TREK Equinox. Sponsoratet omfatter en komplet enkelstartcykel, landevejscykel og mtb samt diverse udstyr fra Bontrager og hjul fra Bontrager efter eget valg. Det bliver en spændende sæson og endnu engang er jeg heldig har have optimal udstyr til rådighed. 09.02.2009 - Michael Maxwell Michael Maxwell er kommet til Danmark og vi har holdt det første af flere foredrag sammen. Det er rart at have Michael i Danmark igen og vi er lige så langsomt ved at bygge op til den kommende weekends løbe workshop. Det bliver en meget intensiv workshop, hvor deltagerne både får rig mulighed for at udvikle deres løb, men samtidig også får en god teoretisk ballast. I løbet af ugen samt i weekenden bliver der optaget en DVD, som i første omgang bliver distribueret på amerikanske marked og derefter muligvis i mindre omfang også på det danske marked. Det er et meget spændende projekt som jeg ser meget frem til at få gjort færdigt. I den sidste tid har jeg brugt store ressourcer på at få hele produktionen på plads sammen med Jesper Hansen fra Tri226. 02.02.2009 - Sponsoraftaler Flere af sponsoraftalerne til denne sæson er ved at falde på plads og i løbet af en lille uge kan jeg berette mere på dette felt. Der er et par spændende navne med om bord i denne sæson. Jeg brugte dele af weekenden på at hjælpe Craft på Sportex messen i Vejle. Det var sjovt og underholdende og gav god mulighed for at se nærmere på efterårets nyheder. Der er flere super nyheder på vej. Udover lidt modeopvisning og catwalk forløb dagen nu stille og rolig for mit vedkommende. Den første bestilling på den speciel udviklede triathlon- og cykelbeklædning er afgivet og ventes i Danmark om ca. 7 uger. Det er tøj, som er udviklet til den krævende triathlet, som stiller de ultmative krav til beklædningen. Dvs. atleten som ønsker at få de sidste 1-2 % ekstra med, når der konkurreres. Tøjet er udviklet sammen med Tri226.org, Craft og undertegnede. Hvis du ønsker at komme i betragtning til at købe tøjet, så tjek hjemmesiden Tri226.org ud - under galleriet eller send mig en e-mail. 21.01.2009 - Workshop Midt i januar afholdte jeg i samarbejde med tri226 et svømmeseminar i Silkeborg. Eventen strakte sig over 2 dage og var meget udbytterig. Faktisk er det lykkes 5 af deltagerne at sætte i alt 6 personlige rekorder i den efterfølgende uge. Et tegn på seriøst arbejde hos deltagerne og ansvar for den videre proces. Det er altid rart at arbejde sammen med dedikerede personer. I uge 7 kommer Michael Maxwell til Danmark igen. Allerede sidste år havde mange atleter mulighed for at stifte bekendtskab med Michael og der har været efterspørgsel efter Michael igen. Derfor kommer han til Danmark. Derudover vil Michael være gæstetaler ved mit løbe seminar den 14. og 15. februar. Derudover vil han deltage i evalueringen af deltagernes løbestil og udpege områder, som hver atlet kan arbejde med i sæsonen, for at få et bedre løb. Jeg har arbejdet sammen med og blevet undervist af mange dygtige løbetrænere (bl.a. Dr. N. Romanov), men ingen har haft samme høje kompetenceniveau, som Michael. Tilmeldingen til arrangement åbner i morgen torsdag den 22. januar. Ønsker du at være med, så send mig en e-mail! 20.01.2009 - Saucony forlænger med Torpedoen Det er en stor fornøjelse at kunne forlænge mit samarbejde med Saucony. Som det jævnligt fremgår her er jeg meget glad for Sauconys produkter. Især modellen Tangent er jeg vildt begejstret for og det er den sko, som jeg har sat mine 6 bedste IM marathon tider! Saucony har for andet år i træk valgt at sætte mit finisher billede fra Hawaii i nordiske katalog. Det er med til at understrege vores gode samarbejde. Jeg glæder mig til endnu en sæson med perfekt fodtøj. 18.01.2009 - Grib nuet Hver gang jeg ser dette skilt, stopper jeg lige op et øjeblik og reflektere over de ting, som jeg har gang i. (Jeg skulle hilse og sige at det godt kan være en hel del) Som den kvikke læser nok har fanget, har jeg aldrig set skiltet, men hvis jeg ser det i morgen, så måske...hvem ved?
17.01.2008 - Hvad skal der blive af os? Den første tanke er nok, at fingeren ikke peger på triathleter, når talen falder på overvægt. Det er for såvidt rigtig nok i 10 af årets 12 måneder, men i de sidste 2 måneder ser billedet unægtelig lidt anderledes ud for mange. De to måneder, som jeg tænker på, er triathletens off-season. Her tager fanden ved den ellers så trimmede triathlet og alt det som er 'forbudt' det meste af året, bliver pludselig ikke alene tilladt, men nærmest et krav! Sodavand, junkfood, kager, sukker og slik fylder menukortet - for en tid. Det er som om triathleten, pga. sit store træningspensum, kan tillade sig at spise meget og oven i købet den slags som kan skade kroppen. Nå ja og hvad så! Selvom triathleten tager 5, 6 eller 10 kg på i løbet af 2 måneder, så forsvinder de jo igen, når træningsmængden hæves og sæsonen nærmere sig igen! Det er såmænd rigtig nok, men enhver person der har prøvet at spise sundt og fornuftigt ved at det giver et overskud i hverdagen på samme måde som sukker, kager og lignende har en tendens til at sløve og manipulerer sindet i negativ retning. Er det her, jeg skal skrive at vi triathleter bør være et godt forbillede for andre i forhold til sundhed, ernæring og dagligt overskud? I så fald vil jeg også være tvunget til at sige at Ironman bør forbydes som distance i sundhedens navn. Så tror jeg alligevel, at jeg hellere vil spise resten af min Othello lagkage og tømme min Cola inden jeg går i seng og opdatere min træningsdagbog: 0 km svømning, 0 km cykling og 0 km løb. Vi starter i morgen (med mindre der er mere Othello lagkage tilbage)
I øvrigt det er mig den bagerste... 01.01.2009 - Godt Nytår I dag, den første dag i det nye år, står mange dansker med årets første rigtig store udfordring. Nej jeg tænker ikke på tømmermænd og hovedpine... Det er i dag det store forkromede nytårsforsæt skal virkeliggøres. Måske er det rygervanerne, eller måske er det konditionen eller måske er det kropsbygningen som skal ændres. Uanset om målet er det ene eller andet, så repræsentere den 1. januar den største udfordring i manges liv. Motivationen er det som skaber nytårsforsættet, men det er ikke motivation, som alene får dig i mål. Det er kun begyndelsen. Efter kort tid, måske timer, dage eller en uge forsvinder motivationen lidt efter lidt og til sidst er der for mange kun mindet om et nederlag tilbage. Det er heldigvis sådan at mange nytårsforsætter faktisk lykkes. Hvad kan gøre forskellen mellem succes og fiasko? Der er givetvis skrevet en masse omkring det før og jeg ønsker ikke at gå i detaljer med en succesrecept. Jeg har dog en meget vigtig pointe omkring motivation, som måske kan være til hjælp til de af jer, som har besluttet jer for et nytårsforsæt eller målsætning. Motivation forsvinder ofte meget hurtigt. Brug den første tid, hvor motivationen er kraftigst, til at skabe nogle gode vaner og etabler en rytme i din dag, uge og måned, som støtter op omkring dit nytårsforsæt (målsætning) Lykkes den del af projektet, så bliver resten af vejen mod målet væsentlig lettere. Det er netop den procedure som ligger bag mine atleters første 4-6 ugers træning. Etablerer en rytme, og dermed en kontinuitet i træningen, som er en af de vigtigste forudsætninger for at nå sit mål. Så står du foran at gennemføre din første ironman konkurrence i år så søg at skabe en ugeplan, som du komfortabelt kan gennemføre 45 uger ud af årets 52 uger. Spænd ikke buen mere end du med sikkerhed kan holde! Hvis du har lyst til at høre, hvordan den plan kunne se ud mere specifikt, så lyt til den seneste Podcast fra Tri226.org. Når talen nu falder på mine atleter, så kan jeg gøre status over 2008 sæsonen. På årets sidste dag blev det til endnu to personlige rekorder til mine atleter, hvilket bringer det samlede antal personlige rekorder op på 43 på én sæson. Det er næsten 3 personlige rekorder pr. atlet, men det mest utrolige i år, er det faktum, at alle på nær én (DNF pga. dårlig mave) lavede en personlig rekord i deres A konkurrence. Alle atleter har ydet en fantastisk indsats og gjort det ekstra sjovt at være coach i 2008. Personligt var 2008 resultatmæssigt ikke på højde med 2007. Atletisk kan jeg dog kun være fuldt ud tilfreds med min indsats. Faktisk er det gået langt bedre end jeg kunne forvente ud fra de forudsætninger, som jeg konkurrerede under. Fra slutning af april og til dagsdato har jeg kæmpet med en meget svær achilles sene skade, som jeg har skrevet mere end rigeligt omkring på siden allerede. Den gjorde træningen og i særdeleshed løbetræningen meget vanskelig og i store periode umuligt. Jeg nåede at deltage i Holstebro Triathlon uden de helt store gener fra skaden. Til gengæld var jeg et stykke fra min idealvægt. Jeg krydsede målstregen som nummer 5. Det var tilfredsstillende formen taget i betragtning. Derefter tog jeg til Østrig for at køre 70.3. Det var en katastrofe. Jeg tog af sted skadet, men startede alligevel. Dog ikke i den rigtige startgruppe, men i en gruppe, som startede 10 minutter senere. På cyklen hentede jeg en del af det tabte tilbage, men allerede efter 6 km løb måtte jeg give op. Achilles senen var så læderet at jeg ikke længere kunne gå og hoppede på ét ben tilbage til mål (4 km hop på et ben – slå den) Der gik flere dage før jeg kunne gå igen og mange uger før jeg kunne løbe bare 5 minutter. Jeg endte dog med at vinde en test konkurrence senere i august måned, da jeg deltog i Aabenraa Triathlon på sprint distancen. Derefter satte jeg alle sejl til for at blive klar til ironman Hawaii. Jeg blev aldrig helt klar til konkurrencen, men jeg blev klar nok til at kunne gennemføre den. Jeg har trænet 550 timer i år, altså lidt mere end 10 timer pr. uge, hvilket ikke syner af meget sammenholdt med den olympiske mester Jan Frodenos ca. 1500 timer pr. år. Alligevel er jeg tilfreds med træningsindsatsen og i særdeleshed det faktum at jeg med træningsindsatsen kunne hente endnu en podieplacering på Hawaii og for fjerde gang løbe over målstregen som hurtigste dansker. Det resultat ville ikke have været muligt uden hjælp fra Lisbeth Lantto fra Silkeborg Rygcenter og Michael Maxwell. Til sidste vil
jeg slutte af med det tema, som jeg startede med. Nye vaner, målsætning
og ambitioner. Der er aldrig et bedre tidspunkt til at starte
en god vane end lige nu. I min verden er nytårsforsætter
et begreb for meget, en undskyldning for at udsætte det,
som kunne gøres lige nu. Jeg skal dog ikke ophøje
mig til at vælge midlet til at nå målet, men
kun opfordrer til at vi fortsætter med at få det bedste
ud af hver dag, også i år 2009. Godt Nytår.
30.12.2008 - Hvor er sheriffen? For de af jer, der jævnligt kigger forbi på siden her, er det nok gået op for jer, at jeg ikke har meget til overs for drafting. Det er snyd på linje med doping og skære hjørner på ruten. Det er et af triathlon sportens største problemer og har givet anledning til frustrationer lige siden de første konkurrencer løb af stablen. Oprindelig var der en 'gentleman agreement' mellem lige sportsmænd, men i takt med at sporten modnede og deltagerantallet steg blev det umuligt at adskille deltagerne. Der har sidenhen været flere initiativer for at løse problemet, bl.a. 7 meter regel og 'stagger rule', men alle forsøg er endt i kaos og utilfredshed hos deltagerne. I Ironman Hawaii er problemet nok størst, fordi kvaliteten af deltagerne i feltet er så høj. Det skyldes dog også grådighed hos arrangørerne, som simpelthen lader for mange atleter stille op. Der er for mange deltagere og for lidt asfalt at fordele dem på! Det giver hvert år anledning til kæmpe frustrationer hos de af deltagerne, som ikke har deres styrke på det afsluttende marathon. Den gruppe kan gøre to ting: Glemme alt om at køre IM Hawaii eller indstille sig på konkurrencens vilkår og løfte løbeniveauet. Efter 7 forsøg på at vinde IM Hawaii som amatør på 'min måde' (gå efter fronten og blive der!), måtte jeg erkende at jeg ikke kunne vinde på den måde. Jeg løftede mit løbeniveau og afventede (kørte stadig alene på cyklen!) hele konkurrencen igennem indtil jeg fik muligheden for at overtage spidsen i den sidste tredjedel af løbeturen. Der blev jeg indtil jeg krydsede målstregen som nummer et.
På Tri226.org's hjemmeside blev Niels-Otto Silkjær kåret til årets draftbuster. Jeg håber at Jimmy Riccitello (head ref i IM Hawaii og på billedet ovenfor) tager handsken op og følger Niels-Ottos eksempel i det kommende år - så kan han og de andre sheriffer stå og klare verdenssituationen på et andet tidspunkt! Selvfølgelig er det urimeligt at lægge hele ansvaret på dommernes skuldre. Hver enkel atlet skal selv bære sit ansvar og være med til at 'gøre sporten ren' ved at lade være med at snyde. Lad det være sportens Nytårsforsæt! 29.12.2008 - Svømmeseminar 2009 Den 10. og 11. januar afholder jeg et svømmeseminar i Silkeborg. Jeg ser meget frem til denne seance, som foregår i samarbejde med Tri226 og Svømmetræner Simon Ditlevsen. Der er rigelig med vandtid til deltagerne som, udover teoretiske indlæg, får mulighed for at komme i vandet 2x2 timer. Dertil kommer individuel undervisning og videooptagelser, som deltagerne får med hjem på en CD-ROM. Det er en eksklusiv seance med et begrænset deltagerantal for at holde kvalitetsniveauet højt. På nuværende tidspunkt er der kun to ledige pladser tilbage. Hører du til en af dem som vil svømme hurtigere næste år, så kontakt mig for at få en af de to ledige pladser. 28.12.2008 - Året går på hæld Inden det sidste punktum skulle sættes i året 2008 bestemte jeg mig for at prøve et par nye ting af. Det første kom lidt naturligt, da drengene fik en Nintendo Wii i julegave. De første par dage efter juleaften var det oven i købet nok mig der brugte Wii'en mest. Jeg er ellers bestemt ikke typen der bruger tid på at spille Playstation eller lignende, men Wii'en udvidede min horisont lidt og således henlagde jeg min træning til virtuel boksetræning, tennis og golf i stuen. Særdeles underholdende og endda fysisk krævende for en udholdenhedsatlet uden udholdenhed:-) Som kompensation for den manglende udholdenhed kastede jeg mig ud i endnu et 'vildt' eventyr med henblik på at forbedre min form. Jeg har lånt et sæt rulleski! Jeg har igennem flere år leget med tanken om at prøve det af og nu skulle det være - inden 2008 forsvinder helt i historiebøgerne. Jeg havde pakket mig godt ind med cykelhjelm og alverdens anden beskyttelse for at undgå de værste knubs. Det skulle vise sig at være en god beslutning. Jeg er absolut ingen haj til at stå på rulleski. Til gengæld stod jeg for underholdningen hos de forbipasserende. De morede sig kosteligt. Det gjorde jeg egentlig også, men reel træning blev det ikke til. Min teknik er simpelthen for ringe til at jeg får et træningsudbytte. De næste par dage er dedikeret til at lære teknikken. Jeg håber at jeg klare den til Nytår uden brækkede ben, arme, buler og blå mærker... 18.12.2008 - Punkteret Det sker ikke så tit på denne tid af året, men jeg er punkteret! Jeg skulle spille smart ved weekendens mtb træning og havde lukket lidt luft ud af baghjulet for at få bedre greb. Resultatet: Jeg lukkede alt for meget ud og fik efter ca. 40 min cykling en pintch-flat (slagen blev klemt mod fælgen fordi jeg havde for lidt luft i dækket) Så kan man lære det! Faktisk er det nærmest utroligt, at jeg kunne få en punktering, når man tænker på hvor sjældent jeg cykler udenfor på denne tid af året. Hemmeligheden er simpelthen at bære sig dumt nok an (altså lukke for meget luft ud af slagen) Når talen nu falder på punkteringer, så kommer jeg automatisk til at tænke på IM Hawaii i år hvor Chrissie Wellington på klassisk vis brændte hendes CO2 patroner af i forbindelse med hendes punktering i IM Hawaii. Var det ikke for en af konkurrenternes barmhjertighed (der smed en ny CO2 patron til Chrissie) var Chrissie aldrig kommet i mål, alene af den grund at hun ikke kunne håndtere en punktering. Det er en trend som startede tilbage i 90'erne (i det små) og som for alvor er slået igennem de sidste 4 år! Midt i 90'erne var Mike Pigg kongen af St. Croix. Han vandt flere gange i træk. Selv når han fik en punktering var han i stand til at overkomme uheldet og komme videre - hver gang. Ingen hyleri, ingen gråd. Det var en mand, som håndterede et problem koldt, kynisk og beregnende og tabte under 2 minutter på operationen og sidenhen vandt konkurrencen. Det gjorde ham til en legende på øen. Modsat den franske playboy og sublime svømme Benjamin Sanson, som i samme konkurrence punkterede på et tidspunkt, hvor han lå i front. Han stillede sig i vejkanten og begyndte at græde som et lille barn uden at forsøge at lappe sit dæk (han havde ingen reserve med!) Man kan roligt sige at der var tale om en opførsel, som lå meget langt fra det typiske idealbillede af en triathlet tilbage i 90'erne. Jeg har set netop den konkurrence på video utallige gange, men jeg har kun én gang set netop det klip! Jeg kan ikke forlige mig med Ben Sansons opførsel og spoler forbi! I 2005, efter omkring halvdelen af cykelruten er tilbagelagt, står Norman Stadler i vejsiden grædende, nej nærmere flæbende, over det faktum at han ikke kan få det punkterede dæk af sit hjul. Han prøver, pinligt udstillende, med pinde, kviste og fingre at få dækket af uden held. Et pinligt øjeblik for verdens triathleter! En forsvarende verdensmester i ypperlig fysisk form er ikke i stand til at håndtere en simpel punktering. I stedet forfalder han til gråd og opgivenhed. Det er svært ikke at tænke den tanke, at hvis Norman havde brugt måske bare 1 eller 2 timer til at lære at håndtere en punktering, ud af hans måske 1100 eller 1200 træningstimer pr. år, så havde han nok leveret en mere respektfuld præstation. Og det værste? "Det er unfair", "Det er de andres skyld", "Jeg kunne ikke gøre for det" STOP, STOP, STOP!! Én ting er, at man ikke er i stand til at klare en simpel problemstilling, men det værste? Ja det er klart undskyldningerne bagefter. Kan du ikke klare en simpel punktering er der ingen undskyldning - du var ikke godt nok forberedt. Du er selv ansvarlig for at sætte dit dæk på, skifte det og lap det. Der er ikke andre, som kan drages til ansvar! Punktum! Må jeg ikke
bruge pladsen her til at opfordre alle triathleter til at bruge
vinteren til at lære at håndtere en punktering (skifte
dæk, slange OG pumpe luft i) Og for dem der aldrig lære
det: Lad være med at tage CO2 patroner og ekstra slanger
- det bliver patetisk. Køb Kleenex og tag dem med i stedet
for!
Hører du til den sidstnævnte gruppe: klik på billedet og kom videre!! 30.11.2008 - Øm fra top til tå De sidste 4 uger har jeg brugt en del af min weekend på at køre mountainbike. Det har resulteret i flere styr på 4 weekender end jeg har prøvet hele mit liv. De første 2 til 3 dage efter weekenden bruger jeg på at komme mig over stive og ømme håndled, skuldrer som ikke kan bevæges og knæ der ikke kan bøjes. Jeg har enten brug for at erkende min begrænsning på nedkørslerne i skoven eller også flytte træningen indendørs igen. Det er nu kanon sjovt at træne i skoven og bortset fra at være meget pylret dagene efter så er der endnu ikke sket noget alvorligt og cyklen er stadig hel! Selvfølgelig
kunne jeg også bare få skiftet bremsebelægning
på bagbremsen, så jeg ikke kun behøvede at
bruge forbremsen. Det ville måske hjælpe lidt.........
:-) 28.11.2008 - Løb Igennem de sidste par uger har jeg modtaget behandling hos Silkeborg Rygcenter og resultaterne af det arbejde begynder at vise sig. Jeg har løbet meget fornuftigt i denne uge og jeg har faktisk været i stand til at løbe med min sædvanlige løbestil. Hvis det fortsætter er der håb endnu for næste sæson. Desværre kom jeg til at sælge skindet før bjørnen var skudt nedenfor! Frantz fik, på trods af en kanon konkurrence, ikke en plads til Hawaii næste år. Antallet af kval pladser blev reduceret fra 5 til 3 og med en 4. plads landede Frantz lige uden for de adgangsgivende pladser. Ufatteligt ærgerligt og i min verden ufortjent, men det ændrer ikke på kendsgerningerne og det faktum at Frantz nu må sætte sin lid til næste års konkurrence i IM Østrig. Her vil han dog ikke få problemer med at kvalle sig forudsat han ikke løber ind i uheld. Han har haft en suveræn udvikling i denne sæson og næste år får han for alvor sit gennembrud. 24.11.2008 - IM Arizona epilog Efter at have brugt en stor del af min søndag med at smugkigge på opdateringerne fra IM Arizona kunne jeg lidt over midnat konstatere, at Frantz Andersen (endelig) nappede kvalifikationen til IM Hawaii 09. Det har været en sæson med mange op- og enkelte nedture for Frantz, som bl.a. i Nice var så uhledig at blive skadet undervejs. Resultatet i går må siges at være højdepunktet. Han cyklede stærkt og måske lidt for stærkt, da det afsluttende løb ikke helt var på sædvanlig niveau. Aligevel blev det til en ny personlig rekord og måske også en klubrekord for Atletica i Horsens? Alexandar tog 'titlen' som hurtigste dansker foran Frantz. Alexandar kørte en veldisponeret konkurrence, men jeg er bange for at det ikke rækker til en Hawaii kval blandt PRO'erne i denne omgang. 20.11.2008 - IM Arizona I den kommende weekend skal deltagerne i Ironman Arizona kæmper om pladserne til Ironman Hawaii 2009. Jeg har en af mine atleter med til start. Det er Frantz Andersen. Se hans hjemmeside her. Han er i god form og jeg tror på at han kvaller sig til Ironman Hawaii. Det bliver dog spændende at følge ham og de andre dansker deltagere i weekenden. I øjeblikket er der en diskussion i gang på www.tri226.org omkring IM Arizona. Du kan selv komme med dit bud på hvem der vinder og hvem der bliver bedste dansker. Har du styr på scenen, så kom med dit bud:-) Følg dette link. 16.11.2008 - Silkeborg Rygcenter Ud over det omfangsrige stabilitetsprogram som jeg omtaler nedenfor, så er jeg tilbage i behandling af achilles senen hos Silkeborg Rygcenter. Af alle de ting, som jeg har arbejdet med, så har behandlingen hos Silkeborg Rygcenter været det mest succesfulde. Derfor er det kun naturligt at fortsætte behandlingen, så jeg kan blive klar til at genoptage træningen i det kommende år. 15.11.2008 - Første træningsfase De sidste par år har jeg anvendt november og december på at finde ind i en træningsrytme, hvor jeg fokuserer på stabilitets- og styrketræning af især min core og mine hofter. I år er mit stabilitetsprogram nok det mest omfangsrige jeg nogensinde har lavet. Fire gange om ugen kommer jeg til at udføre 38 øvelser i et forsøg på at holde skaderne fra døren og samtidig forbedre min løbeøkonomi. Det kræver langt mere disciplin fra min side at gennemføre dette program end tage ud på en 6 timer lang cykeltur i sne og hagl, men de sidste par år har vist at jeg er tvunget til at tage denne del alvorlig, hvis jeg ønsker at gennemføre ironman konkurrencer. Det er mit mål denne gang at holde programmet gående i reduceret form igennem 2009 i modsætning til dette forår, hvor sygdom kostede mig en seks ugers træningspause. De seks uger var i princippet årsagen til at jeg endte med at få den efterhånden meget omtalte achilles sene skade. Hvordan går det så med achilles senen efter mange uger pause? Tjaa ikke så godt som jeg havde håbet på. Faktisk er senen øm, når jeg rører ved den og jeg kan kun løbe mellem 15 og 20 minutter ad gangen. Det er OK lige nu, men om 6 uger er den situation forhåbentlig noget anderledes. Jeg har brug for at komme tilbage til seriøs løbetræning snart. I de sidste 13 måneder har jeg kun lavet rigtig seriøs løbetræning i hhv. uge 8 og 9 i år! 13.11.2008 - Tid til eftertanke Efterhånden bliver det til tæt på 5 timers træning om ugen og det svarer meget godt til sidste års volumen! Efter at jeg har lyttet til et par interview med Crowie og fundet ud af at han 'kun' kørte med 266 watt i snit på Hawaii og en cykeltid på 4.37, så kan jeg ikke lade være med at tænke på forskellen mellem pro feltet og resten af feltet. Samtidig er det kendt at Eneko Llarnos kørte med 270 watt (målt med Powertab ~ omregnet er det ca. 278 watt) og en tid på 4.34, mens Cam Brown for nogle år siden kørte med 215 watt og under 4.30. Sammenholdt med mine 261 watt og en tid på 4.55 giver det jo stof til eftertanke. Det mest oplagte er, at jeg er mindre aerodynamisk end de andre, men jeg kender min CdA værdi og det er utænkelig at de nævnte skulle være så meget mere aerodynamiske end mig med mindre de cyklede på en liggecykel. Forskellen kunne være den forskudte start mellem Pro'erne og resten af feltet, men selvom det giver en fordel til pro'erne (jf. vindforholdene), så kan 15 minutters forskel ikke give så stor tidsforskel på cykeldelen. Derudover er der naturligvis forskel mellem watt målere, men min erfaring siger mig at både Powertab og SRM stemmer ret godt overens (indenfor 3-5 watt) Den sidste oplagte forklaring er at Crowie og Eneko har haft en lille fordel af at sidde i føregruppen hele dagen / halvdelen af dagen. Ain-Alar Juhanson kører den hurtigste tid i år og holder omkring 308 watt i snit for at køre 4.26. Med lidt hjælp fra analyticalcycling.com er det muligt at komme lidt tættere på sandheden. Her er det muligt at beregne fx Ain-Alars og Crowies data i forhold til Ironman Hawaii ruten med en konstant vind (hvilket ikke var tilfældet, men jeg antager at alle har haft ca. samme vindforhold) Resultatet viser at Ain-Alar burde have cyklet på 4.24 (mod de faktiske 4.26), mens Crowie burde have cyklet på 4.51! Eneko burde have cyklet 4.40. Til sammenligning burde jeg have cyklet på 4.54, hvilket er ret tæt på de faktiske 4.55. Det er alt sammen rent teoretisk og naturligvis er der forskel mellem wattmålere og måske har både Browns og Crowies wattmåler være i stykker eller fejlkalibreret, meeeen. Uanset om Crowie kørte efter reglerne eller ej, så er det et faktum at det klart kan betale sig at sidde i en gruppe. Tilsyneladende sparer Crowie (rent teoretisk) 14 minutter ved at sidde i gruppen frem for at kører alene. Det forudsætter naturligvis at man kan svømme stærkt nok og holde til at køre meget stærkt den første time og dermed komme med i den første gruppe, hvis man skal kunne udnytte denne fordel. Den analyse får mig naturligvis til at tænke følgende: Springet til at køre pro er langt mindre end det ser ud til (en tilsnigelse, men alligevel!) Jeg taber, når jeg har et normalt løb, mest tid på cyklen og jeg kan hurtigt løfte mit svømmeniveau, så jeg kan komme ud af vandet med gruppe 1... Det andet perspektiv er naturligvis, at hvis jeg tager til Hawaii igen som amatør, så skal jeg sidde og vente på en stærk cykelgruppe i starten af cykelruten og køre med dem, med 10m afstand naturligvis og så bliver jeg svær at slå! Er konklusion dermed at det bliver et fremtidigt mål? Nej, naturligvis ikke vil personer tæt på mig sige. Hvorfor ikke? Ironman drejer sig også om at vinde, men det er først og fremmest en proces hvor personlig udvikling er vigtigst. Dernæst kommer resultatet og jeg kan ikke forlige med tanken om at have kørt på kanten af reglerne. Når jeg krydser målstregen vil jeg vide at jeg skabte resultatet selv - uden hjælp fra andre, end ikke reglerne. Ja, ja jeg ved det: 'Helligrøv' :-) Nu er det måske lidt lettere at forstå hvorfor Ironman Hawaii er en løbe konkurrence mere end noget andet! N.B. Jeg udstiller Crowie lidt i min tekst. Det er ikke er personligt angreb på Crowie, som jeg i øvrigt har stor respekt for. Min pointe er ikke at Crowie har snydt, for det har jeg ingen anelse om, men han har været kløgtig til at udnytte reglerne til det yderste. Jeg bruger ham som eksempel på hvor svært det er at vinde Ironman Hawaii i front med de regler vi har i dag! 29.10.2008 - Tilbage til træningen Det er nu nok så meget sagt, at jeg er vendt tilbage til træningen igen, men jeg har da svømmet 300m og cyklet 1 time på mtb. Den sidste tid har jeg rent fysisk brugt på at ligge på ryggen eller sidde i sofaen, hvilket normalt ellers er et usædvanligt syn:-) Det er nu meget godt at give kroppen ro til at komme ovenpå igen. Derudover har jeg benyttet den sidste tid på at få min marketingplan med mine vigtigste sponsorer på plads til den kommende sæson og jeg har booket kalenderen op med nogle at de evnts jeg kommer til at stå for næste år. Samtidig er de fleste af mine atleter så småt ved at vende tilbage til træningen igen, lige bort set fra Frantz, som arbejder hårdt for tiden på at blive klar til Ironman Arizona. Jeg glæder mig meget til at følge hans ræs. Han er i god form. 18.10.2008 - TrainingPeaks Som et par stykker har noteret sig, så afholdte jeg et møde med CEO Dirk Friel og hans far, den legendariske coach, Joe Friel, mens jeg var på Hawaii. Uden at komme nærmere ind på indholdet af mødet vil jeg videregive et link til TrainingPeaks' hjemmeside, hvor man bl.a. kan se min uredigerede watt profil fra årets konkurrence. Såfremt det skulle have nogen interesse at kigge nærmere på denne. Filen indgår i TrainingPeaks officielle Blog fra Ironman Hawaii. Tjek den ud her. Scroll lidt ned i teksten for at finde linket til watt filen. Der er en lille unøjagtighed mellem TrainingPeaks konvertering af min SRM fil og den oprindelige fil. Det betyder en forskel på 7watt i gennemsnit, hvor min SRM fil viser 261 watt, mens TrainingPeaks viser 254 watt. Du kan også se Ain-Alar Juhansons (hurtigste cykeltid) fil under linket ovenfor. Blot til information, så kørte Ain-Alar med 3,3 watt pr. kg kropsvægt, mens jeg kørte med 3,6 watt pr. kg kropsvægt. Med andre ord hvis jeg skulle køre lige op med Ain-Alar, så skulle ruten være noget mere kuperet end tilfældet er (eller også skal jeg bare i MEGET bedre form:-)) 02.10.2008 - Tjek journalen fra Hawaii 2008 Journalen fra Hawaii 2008 er nu tilgængelig. Du finder den under Journal! 30.09.2008 - Første melding fra Hawaii Hawaii 2008 journalen er på trapperne og indtil den bliver helt klar, så kommer de første opdateringer fra Kailua Kona her! Turen til Kona var hård denne gang. Dels pga. forsinkelser og dels pga. en samlet rejsetid på 44 timer. Det kan tage pusten fra en (forhåbentlig) kommende ironman. Bort set fra det, er det rart at være tilbage, også selvom det ikke virker helt så varmt som tidligere. Faktisk beholdte jeg mine Cowboy bukser og min jakke på, da jeg trådte ud af flyet. Det var simpelthen koldt. Normalt rammer man en mur af varme, når man træder ud af flyet første gang, men sådan var det altså ikke denne gang. I dag svømmede jeg de første 3km i havet og cyklede senere på dagen 50 km. Det gik fint og for en gangs skyld var min puls normal, hverken for høj eller for lav. Normalt plejer pulsen at være lidt lav de første 1-2 dage, fordi man træner om natten dansk tid og biorytmen ikke er omstillet endnu og 3-7 dage senere er pulsen alt for høj pga. varmen og manglende akklimatisering. Der er ændret en del i Kona siden sidste år. Der er kommet et helt nyt indkøbsområde og vejene omkring Kailua er blevet udvidet til dobbeltsporet vej. Alt sammen for at imødekomme det stigende antal biler og indbyggere i området. Det giver mange køer i trafikken. I en af disse mødte jeg i dag Torbjørn og Michael, som lige var ankommet til Kailua og var på vej til deres hotel. Derudover har jeg også talt med Niels Otto Silkjær, Bettina Schmidt og Lauritz Betjent, men der er kommet flere danskere end disse. Vi mødes nok en af de kommende dage. 28.09.2008 - Følg med i Journalen fra Hawaii Det sidste træningspas på dansk jord er overstået i denne omgang. Jeg er på vej til Hamburg for at flyve herfra til lavaområderne på Hawaii. Den sidste træning blev overstået iht. planen og dermed har jeg holdt min træningsplan 5 uger i træk uden at misse et eneste træningspas! Det er vist aldrig sket før. De næste opdateringer kommer fra Kailua, Kona på Hawaii. Hvis du vil følge med her, kan du tjekke min journal ud. Derudover kan du lytte til et par Podcasts på www.tri226.org. God fornøjelse med læsningen. 26.09.2008 - SSK Min svømmeform har været på retur i en længere periode og derfor, ligesom sidste år, hægtede jeg mig på SSK (Silkeborg Svømme Klub) til et sidste hårdt træningspas i vandet inden jeg rejser. Konkurrencesvømmerne er i en nedtrapningsfase til en stor konkurrence i weekenden og svømmerne var skarpe. Jeg var desværre ikke helt så skarp som sidste år og blev udstillet lidt i selskabet. Det skyldes nok en kombination af at jeg ikke havde spist noget i de foregående 7 timer samt det faktum at jeg svømmede på banen med klubbens hurtigste svømmere. Måske bar intervalløbeturen i Equinox (med regnjakke på) lige forinden også lidt af skylden for, at jeg ikke var helt i gear. Jeg svømmede de hurtigste 200m på ca. 2.25 og de hurtigste 100m omkring 1.10. Det er ikke helt godt nok så tæt på konkurrencen og jeg bliver nok nødt til at arbejde lidt mere med svømningen, når jeg kommer til Kona. 25.09.2008 - Test af nyt Craft tøj Jeg har testet mit nye Craft tøj. Testen gik godt og jeg er meget spændt på at teste det yderligere under de rigtige forhold på Hawaii. Mit første indtryk er at tøjet virker meget kølende, hvilket er i overensstemmelse med hensigten. Jeg håber det indtryk holder, når jeg kommer til Hawaii. I går blev det til endnu en godt 20km lang løbetur. Det gik OK, men jeg kan mærke at trætheden langsomt kommer snigende og måske mærkede jeg de første tegn på at løbeudholdenheden ikke var optimal. Jeg har dog fortsat en uge til at arbejde med det område. 23.09.2008 - Silkeborg Rygcenter Forhåbningerne var ikke store hos Lisbeth Lantto, da jeg for ca. 6 uger siden præsenterede hende for mit problem med achilles senen. Alligevel var hun 100 % dedikeret til målet om at få mig klar inden afrejsen til Hawaii. Den dedikation samt det høje faglige niveau har gjort at jeg i de seneste to uger har trænet på fuld blus og er klar til at tage til Hawaii på mandag. Fordelen ved Silkeborg Rygcenter har været deres brede faglighed, hvor en række forskellige faggrupper arbejder sammen og nok vigtigst taler sammen på tværs deres kerne områder. Det gør behandlingen til en helhedsoplevelse. Derfor skylder jeg Lisbeth stor tak for hjælpen de sidste 6 uger. 22.09.2008 - Endnu en god træningsuge Jeg kører mig selv til kanten i øjeblikket, men på trods af den hårde træning virker det til at jeg kan absorbere træningen. Selv løbetræningen begynder at gå fornuftigt og således løb jeg for anden uge i træk 50 km. Højdepunktet i denne uge var nok knap 100 km cykling med 37,5 km/t efterfulgt af 12 km løb med 4 min/km. Det gav en indikation af at jeg ikke er langt fra niveau sidste år. Spørgsmålet er så kun om jeg har udholdenheden på løb, meeen det er jo også til dels et spørgsmål om mental styrke. Med lidt held får jeg endnu en god træningsuge i denne uge og kommer dermed op på 3 ugers fornuftig træning inden Hawaii. Det er acceptabelt! 21.09.2008 - En uge til afrejsen Hawaii ligger forude. Det er et sæsonhøjdepunkt hvert år, som markerer afrundingen af sæsonen og for mit vedkommende også noget helt specielt. Det bliver niende gang jeg drager over på den anden siden af kloden, men denne gang bliver det helt specielt. Jeg tager af sted som forsvarende mester og det betyder et anderledes pres end tidligere. Og så alligevel ikke, da jeg sidste år nåede mit mål, er presset taget lidt fra mine skuldre. Jeg ved godt at konkurrenterne vil kigge efter mit startnummer og vil til en vis grad bedømme deres konkurrence ud fra hvordan min konkurrence bliver. Imidlertid kan det ikke ryste mig! Jeg tager til Hawaii for at nyde konkurrencen og få en god oplevelse. Der er noget sært ydmygende ved Natural Energy Lab, som markerer vendepunktet på løbeturen. Når jeg løber ned i Energy Lab og inden jeg løber ud af Energy Lab igen møder jeg typisk konkurrencens forreste 40-70 atleter og der er én ting som slår mig hver gang. Det er meget få, måske 10 eller maksimalt 15 af disse atleter, som virkelig løber. Med ’løber’ mener jeg ’ræser’ og fortsat konkurrerer. For resten drejer det sig om overlevelse, om at komme til målstregen og sætte punktum efter en lang dag. Det er lidt skræmmende, for vi taler her om sportens mest veltrænede personer, de personer som definerer sporten. Energy Lab bliver på den måde et sted, ja nærmest et begreb, som sætter deltagerens præstation i perspektiv og som holder egoet i skak, for tid i hvert fald, hos de atleter som er vant til at vinde rundt om i verdenen, men som netop her knap ville være i stand til at vinde deres aldersgruppe, hvis de deltog som amatør. Der kan ikke hersker nogen tvivl om, at de hver især er i rigelig god form til at kunne løbe et godt, hurtigt og veldisponeret maraton til sidst, men et eller andet sted undervejs knækker filmen for disse atleter. Hver enkel har sikkert deres egen forklaring på hvorfor netop de ramte muren undervejs. Jeg har også mit bud på, hvordan mange af disse kunne udnytte deres potentiale bedre: 1. Efterlad egoet på
hotellet inden du bevæger dig ned til startsnoren. Jeg er kommet ud af vandet først ved flere ironman konkurrencer og er jævnlig ude af vandet blandt de første 10, men på Hawaii er jeg sjældent blandt de 100 hurtigste svømmere. På samme måde ender vinderne af nogle af de andre ironman konkurrencer jævnlig udenfor top 100. Det kan give anledning til at nedvurdere ens egen indsats og dermed tabe lysten til at yde det optimale. En solid gameplan og objektive måleværktøjer (fx wattmåler) kan imødekomme den tvivl / frustration. Holder du din gameplan har du som udgangspunkt lavet en optimal præstation om du så blev nummer 99 eller 1099! Fordelen ved at tage til Hawaii i god tid er at du får lejlighed til at prøve dig selv af i de ekstreme omgivelser uden at det kommer til at påvirke dit ræs. Først efter længere løbeture i varmen på Hawaii får man en reel fornemmelse af hvad forskellen er på varmt vejr på Hawaii og et typisk sted i Europa. Tro mig det langt bedre at blive ydmyget af varmen på en lang løbetur 2 uger før konkurrence end i selve konkurrencen midt i Energy lab (spørg bare 2/3 af pro feltet og broderparten af amatørerne) Mahalo 14.09.2008 - Hawaii træning fortsat Det blev til noget mindre træning i denne uge end forventet. Jeg fik godt nok trænet de planlagte kilometre, endda så godt og vel, men det foregik med så høj fart at det kun blev til 16 timers træning (mod planlagte 18 timer). Højdepunktet var nok søndagens træning, hvor jeg cyklede 135 km og løb 10 km bagefter. Efter lidt opvarmning cyklede jeg med min ironman intensitet og holdt knap 40 km/t. På den efterfølgende løbetur løb jeg omkring 4.05 min/km. Det var meget tilfredsstillende og lover godt i forhold til Hawaii. Det har samtidig været den første uge, hvor jeg har kunnet løbe helt smertefrit. Nu gælder det om at få lidt kilometer i benene inden det bliver den 11. oktober. 12.09.2008 - Hawaii træning Træningen forløber bedre end jeg kunne håbe på. I denne uge har jeg løbet en tur på 19 km og en 8 km tempo tur stort set uden problemer med achilles senen. Samtidig må jeg erkende at svømme og cykelformen ikke er på plads endnu. Jeg har 3 uger til at ændre på det faktum. Normalt en hård opgave, men jeg har prøvet det før og er ret optimistisk. Jeg forventer at få trænet tæt på 18 timer i denne uge og under normale omstændigheder betyder det et kæmpe formhop for mig. Naturligvis betyder denne forøgelse af volumen også at jeg at balancere på en knivsæg i forhold til overtræning ikke mindst set i lyset af alle de forskellige aktiviteter, som jeg har kørende i øjeblikket. 04.09.2008 - Hawaii nedtælling Det har været et stykke tid siden den sidste up-date. Jeg har brugt meget af min tid på at arrangere Silkeborg Triathlon og til alles store glæde blev det et succesarrangement. Vejret var oven i købet perfekt på dagen, så det gav mange gode resultater. Niels-Otto Silkjær, som jeg træner, havde bl.a. en rigtig god dag og sikrede sig andenpladsen på den halve ironman, på trods af et hold i ryggen. Hvis du har lyst til at høre mere om Niels-Ottos konkurrence og hans forberedelse til Ironman Hawaii kan du høre et interview med ham på www.tri226.org (episode 5). Her kan du også høre mere om, hvordan det gik i Silkeborg Triathlon. Det
er ikke kun Niels-Otto, som er klar til Hawaii. Jeg har også
fået arrangeret min tur til Hawaii og dermed bliver det
en realitet at jeg tager af sted. Det er lykkes mig at gennemføre
to fornuftige løbeture de sidste 8 dage på hhv. 15
og 16 km. Dermed vurderer jeg sandsynligheden for at jeg kan gennemføre
Ironman Hawaii for god. Det tog mig faktisk 2 dage at komme mig
oven på min 15 km løbetur, så der er langt
til topformen. 17.08.2008 - Tri226 takes it all ! Tri226.org er andet end øregas og komiske kommentarer! I dag tog min medvært på podcasten Jesper Hansen nemlig sin første sejr i triathlon i forbindelse med Aabenraa Triathlon. Med en meget veldisponeret indsats kom Jesper i mål 5-10 sekunder foran den nærmeste konkurrent. Normalt er Jesper nok mest kendt for at komme først til T2, men i dag var han to'er efter cyklingen og klarede altså paragrafferne på løbeturen. På sprintdistancen gjorde jeg Jesper kunststykket efter og førte konkurrencen fra start til mål. Min samlede tid var omkring 58 minutter, hvilket var ca. 3,5 minutter hurtigere end nummer to. Det var endnu en god test for min achilles sene, hvilket jeg tager som et tegn på, at skaden er i fremskridt! Det var jo min anden triathlon konkurrencen inden for én uge! 16.08.2008 - Pimp my ride vol. 3 Jeg er blevet bedt om at vise udviklingen med min nye Nishiki cykel og da jeg ikke har været flink til at vise den frem ved konkurrencerne i år, så er her en lejlighed til at kigge lidt nærmere på cyklen. Der er tale om et carbon stel fra Nishiki udstyret med en RED geargruppe fra SRAM, SRM / FSA watt måler, Zipp 1080 og Sub 9 hjul, Keramiske lejre fra Ceramic Speed, tangent lukkede ringe fra Zipp og VisionTech carbon basebar samt R-bend styr. Prikken over i'et er guldkabler fra Nokon og guld pulley hjul med hhv. 11 og 13 tænder. Vægt: Ukendt. Topfart: For hurtigt til at skrive her:-) PS. Stellet fra Nishiki er en prototype og kommer først i handlen næste år. 15.08.2008 - Ildfest Regatta Ildfest Regattaen blev skudt i gang i onsdags. Et af indslagene på premieredagen var indløb med ildfakler fra Ny Silkeborg Kommunens gamle rådhuse. Jeg havde fået overdraget hvervet med at løbe med en fakkel fra Them til Silkeborg. Det var en godt 11 km lang tur og til min store glæde kunne jeg løbe hele vejen. Således blev det min længste løbetur siden maj. Det går i den rigtige retning og det lysner lidt i forhold til Hawaii. 12.08.2008 - Første triathlon konkurrence i over 3 måneder Så lykkedes det igen at deltage i OG gennemføre en triathlon konkurrence. Det gik oveni købet over al forventning. Endnu en afdeling i den legendariske SMT Cup blev afviklet her til aften. Denne gang var det en mini tri med ca. 200m svømning, 18 km cykling og 4 km løb. Ruten er meget, meget kuperet. Jeg kom først ud af vandet et mulehår foran Jesper Hansen. På cyklen førte jeg den første halvdel af ruten inden jeg blev overhalet af Niels-Otto Silkjær på en bakke, hvor mine gear ikke virkede! Derefter kørte vi sammen til T2, hvor jeg laver et godt skifte og får et forspring til NO, men desværre tager jeg den forkerte vej ud af skiftezonen og må vende om igen. Dermed fik NO et forspring som han kunne forsvare til mål. Jeg blev en meget tilfreds nummer to. Jeg løb faktisk hele ruten uden problemer og holdt et tempo under 4 min/km. Det var meget, meget overraskende. Jeg tænker at behandlingen hos Silkeborg Rygcenter begynder at slå igennem. LIGE NU ER JEG KLAR TIL AT BOOKE BILLET TIL HAWAII, meeeen jeg må nok hellere vente lidt endnu:-) Jeg er tilbage igen i morgen med en update fra Ildfest regattaen i Silkeborg. 12.08.2008 - Podcast Med opdateringen nedenfor burde jeg nok have forudset at jeg ville få et par e-mails og det er også sket. Linket nedenfor fører til en endnu ikke helt færdigbearbejdet hjemmeside, men en hjemmeside som på trods af det allerede indeholder nogle spændende ting. Hjemmesiden hedder www.tri226.org og er et dansk podcast show om alt indenfor triathlon. Forvent flere opdateringen i løbet af kort tid og bær over med det nuværende indhold - det ændrer sig:-) Det er stadig ikke officielt i luften og læsere af denne side har kendskab til hjemmesiden! PS. Det næste show er allerede i støbeskeen i form af et interview med den tidligere danske mester Mogens Stange Hansen. Den første dansker under 9 timer på ironman distancen. Interviewet omhandler også Mogens søn - stortalentet Thomas Strange Hansen. 10.08.2008 - DM Lang Det var en spændende dag i Juelsminde, men også en våd og kold dag. Et usædvanligt stort antal deltagere, især i elitefeltet, udgik pga. forholdene. Om det havde gjort den store forskel i forhold til medaljefordelingen er svært at sige, men faktum er, at Jimmi Johnsen løb med sejren foran overraskelsen Martin Jensen. Martin har flyttet sig meget og viser i dag at man skal regne med ham fremover. Den sidste podieplads hos herrerne gik til Jens Koefoed, som undervejs måtte kæmpe med kramper. Alt i alt en god VM optakt for de 3 atleter. På pigesiden blev det til en klar sejr til Charlotte Kolters, som kørte en fremragende konkurrence. Personligt ville jeg gerne have været med bag startsnoren i dag, men som det efterhånden er blevet nævnt herunder adskillige gange, så har jeg et godt stykke tilbage til konkurrenceform endnu. Hvis du vil høre lidt mere om DM konkurrencen i Juelsminde samt en masse anden sludder, så tjek dette nye initiativ ud! Dermed får du samtidig mulighed for en snigpremiere på en ny dansk Tri Podcast, som hedder Tri226. Følg linket HER 08.08.2008 - Behandling I går fik jeg meget kompetent behandling hos Silkeborg Rygcenter af Lisbeth Lantto. Hun var i stand til at finde et hav af problemer i form af ubalancer, låste led og ortopædiske udfordringer, som alle på en eller anden måde øger presset på min achilles sene. En del af problemstillingerne var kendte i forvejen, men der dukkede faktisk enkelte nye problemer op, som jeg bliver nødt til at arbejde med fremover. Efterhånden er jeg i en situation, hvor jeg bruger mere tid og energi på at lave øvelser og styrketræning, end jeg bruger på at træne udholdenhed og sportspecifikt. Det er til tider lidt frustrerende, men min nuværende skade viser, at der ikke er nogen anden vej! Behandlingen hos Silkeborg Rygcenter sluttede af med Shock Wave Therapy. En behandlingsmetode, som jeg tidligere har haft virkelig god erfaring med. Alt i alt var besøget hos Silkeborg Rygcenter en meget positiv oplevelse. 07.08.2008 - Regatta i Silkeborg I næste weekend afholdes en stor tradition og festlighed i Silkeborg, nemlig Ildfest Regattaen. Regattaen afholdes hvert 4. år og temaet i år er naturligt nok Olympiaden. I den forbindelse er jeg blevet spurgt, om jeg vil løbe med en fakkel det sidste stykke ind til byen i forbindelse med åbningen af Regattaen. Faklen skal afleveres til Borgmesteren som derefter åbner begivenhederne. Jeg er pt. i tænkeboks om jeg skal deltage, da jeg som bekendt ikke kan løbe hverken særligt langt eller hurtigt... Hvis du vil se mere om Regattaen kan du klikke her: www.ildregatta.dk 06.08.2008 - Svømme test Hvert år afholder SMT-Silkeborg et lille åbenvand svømmearrangement for klubbens medlemmer, som er en del af SMT Cuppen. I skulle vi svømme 500m i Almind Sø. Klubbens hurtigste svømmere var til start og det samlede felt til gårsdagens arrangement var 37. Traditionen tro var der hård kamp ved første bøje og jeg erkender gerne, at jeg bidrog med min del til svinestregerne bare for at få det hele til at minde lidt om en normal triathlon start:-) Efter 150m svømning overtog jeg spidsen efter et beskedent udlæg og kunne svømme / løbe i mål i tiden 6.18. Nummer to blev Jesper Hansen et mulehår foran talentet Thomas Strange Hansen. Som sædvanligt et sjovt og velarrangeret indslag fra klubbens side.. 05.08.2008 - Lidt mere løb Det blev til en ny løberekord, i hvert fald siden april, idet jeg løb 25 km i sidste uge. Den længste løbetur var 9 km lang. Jeg havde håbet lidt på, at jeg kunne løbe over 10 km, men det var ikke muligt. Havde jeg løbet mere end 10 km uden problemer, havde jeg nok meldt mig til DM Lang bare for at smage konkurrenceelementet igen. Hvis jeg bliver klar til Ironman Hawaii uden nogen former for konkurrencetræning inden, bliver det en ufattelig barsk omgang. Jeg ved fra tidligere, at så snart der bliver for langt i mellem konkurrencerne, så bliver evnen til at give sig, når det gælder, også dårligere. Jeg kan træne det element, så meget jeg vil, men det bliver aldrig det samme som en rigtig konkurrence. Når det er sagt vil jeg ikke deltage i en konkurrence og risikere at forværre den nuværende situation. I mellemtiden kan jeg i det mindste glæde mig over at jeg overhovedet kan løbe. 27.07.2008 - Alpe d'Huez og alle de andre De sidste par dage har jeg brugt i Frankrig i området omkring vindistriktet Chateauneuf de Pape og derefter Alperne omkring Alpe d'Huez. Det er blevet til en del cykling, ca. 600 km på 6 dage og godt 10.000 højdemeter. Jeg havde valgt en lidt for hård gearing til stigningerne og derfor blev turen til en god omgang styrketræning. Faktisk trådte jeg op af bjergene med en kadence omkring 50-60. Med andre ord føltes mine lår hver morgen som om jeg havde lavet 5000 squat øvelser dagen før, altså pisse ømme! Det gik naturligvis lidt udover træningen, men det var en god oplevelse alligevel. Det var min første berøring med højderne og dermed mindre iltprocent. Det var faktisk en interessant oplevelse at se hvordan pulsen steg og wattene faldt så snart jeg kom over ca. 1800 meters højde. Alpe d'Huez var en barsk omgang måske mest pga. af træthed, ømme lår og forkert gearing. Jeg brugte ca. 50 minutter på at komme op og det var lidt skuffende. Senere samme dag gik turen over Col de la Croix de Far og det var en modbydelig oplevelse. Rent psykisk var det bjerg en kæmpe udfordring for mig. Cykelturen den dag var kun 100 km lang, men den tog mig 4 timer at cykle og jeg havde til sidst et wattgennemsnit på 266 watt. Dagen inden havde jeg været en tur oppe mod Col de Galibier, men måtte vende om 4 km fra toppen (efter at have passeret Col de Lauturet i 2058 meters højde) for at kunne nå hjem inden det blev mørkt. Den tur blev godt 6 timer og knap 180 km lang. Jeg cyklede opad stort set uafbrudt i 4 timer (godt 85 km) og ned igen på godt 2 timer! Det fortæller lidt om den stigning og vejen derhen. Den sidste dag i Frankrig cyklede jeg op til Col de Galibier og af en eller anden grund var den tur meget, meget let for mig. Enten fordi stigningen over Telegraphe er lettere eller også fordi jeg havde vænnet mig til at cykle med den lave kadence. I hvert tilfælde var det en god afslutning på turen.
15.07.2008 - Travl weekend Det har været en stor ironman weekend i Europa med 3 store konkurrencer. Set med danske øjne var den største nyhed helt klart at Torbjørn satte ny dansk rekord i den imponerende tid 8.16, hvilket er en forbedring af sin egen rekord med ca. 2 minutter. Jeg havde en række atleter til start i både Roth og i Klagenfurt og de leverede alle flotte resultater med personlige rekorder til alle. Niels-Otto fulgte op på sit flotte resultat fra IM Lanzerote ved at sætte ny personlig rekord og komme under 9 timer for første gang i tiden 8.55. Selv om det i sig selv var meget, meget flot så var der også andre flotte resultater til mine atleter, som var på niveau med Niels-Ottos. Så alt i alt var det en meget succesfuld weekend for Team Torpedo:-) 06.07.2008 - Løbetræning Så har jeg påbegyndt løbetræningen igen. I denne uge har jeg løbet hhv. 10 minutter og og 16 minutter uden problemer. Selvom løbeturen er gået godt, så kommer jeg ikke udover det faktum at min achilles sene stadig er hævet, hvilket er et tegn på at styrken er langt fra maksimal. Det betyder også at jeg ikke kan forvente at belaste sene ret meget, men må tage til takke med få og korte løbeture. Det kan jeg godt leve med i øjeblikket, sålænge jeg bare kan løbe. Det er tydeligt at jeg har tabt en del form. Jeg løber ca. 5.30 pr. km og med en puls, som svarer til mit normale 1/2 marathon pace. Med andre ord er løbeformen, naturligt nok, ikke voldsom god. Det kan dog hurtigt komme igen, så snart jeg kan belaste senen igen! 29.06.2008 - IRONMAN.COM På WTC's hjemmeside www.ironman.com er der i øjeblikket en featured artikel, som handler om mig. Det syldes min sejr sidste år på Hawaii. Hvis der er noget som har lyst til at kigge lidt mere på den artikel, skal de bruge dette link: http://ironman.com/fran-arfaras-profiles-2007-mens-30-34-age-group-winner-tommy-nielsen-of-silkeborg-denmark 28.06.2008 - Siden sidst Badebukserne og cykeltøjet bliver godt slidt i øjeblikket og det har resulteret i en pæn formfremgang i begge discipliner. Jeg cykler intensivt 3-4 gange om ugen og det betyder at jeg i løbet af en eller to uger bliver nødt til at trække stikket ud og slappe af i en uges tid. Hvis jeg fortsætter på det niveau, jeg træner nu, får kroppen ikke mulighed for at adoptere belastningen og træningen vil være spildt. Eftersom jeg fortsat ikke er i stand til at løbe og muligheden for at deltage i en dansk triathlon konkurrence i år dermed er meget beskeden, har jeg valgt at få lidt sjov ud af cykelformen. Det sker om tre uger hvor jeg tager til Frankrig for at køre lidt i de franske alper, bl.a. Alpe d'Huez og Galibier. Det ender måske endda med at jeg står blandt tilskuerne til året T'd'F etape op til Alpe d'Huez. 11.06.2008 - Enkelstart Årets enkelstart i SMT regi løb af stablen i går i en voldsom blæst. På forhånd havde jeg ikke de store forventninger til tiden netop pga. vinden. Det gik dog ikke helt så galt og faktisk endte jeg med at sætte en ny rekord. Det blev en respektabel indsats og jeg endte med at krydse målstregen først. Der var dog meget hård kamp om sejren, da klubkammerat Jesper Hansen kom i mål kun et mulehår efter mig. Jeg havde et snit på knap 44 km/t og det var jeg faktisk helt godt tilfreds med. 08.06.2008 - Cykelløb Eftersom jeg ikke kan løbe og ikke har løbet i 15 dage, så kastede jeg mig i dag ud i et kuperet cykelløb rundt i Søhøjlandet. Them Turen, som løbet hedder, er 115 km lang og har omkring 1000 højdemeter. Det blev ikke den helt intensive oplevelse og jeg havde et kæmpe overskud hele vejen af samme grund. Til sidst lykkedes det dog at få skabt et udbrud, hvor vi vel sad de 6 stærkeste ryttere tilbage. Vi kørte godt sammen indtil ca. 2 km før mål. Her prøvede jeg at skabe et hul på den sidste bakke, men havde ikke gode nok ben til at sætte de andre. I stedet prøvede jeg at køre som 'leadout man' for klubkammeraten Jesper Hansen for at han skulle køre spurten. Jeg kørte så stærkt jeg kunne den sidste kilometer og havde hele udbruddet på hjul. Desværre rakte bestræbelserne ikke til en SMT sejr, men Jesper og jeg blev nummer 3 og 4 i spurten og det er vel godkendt, når nummer 5 var A-rytter. Jeg fik en god gang træning og jeg fik ikke brændt mig helt af. På den måde har jeg forhåbentlig reserveret gode ben til årets helt store begivenhed i SMT, nemlig årets enkelstart på tirsdag. Mere herom i næste uge:-) 01.06.2008 - Lægens dom Weekenden blev brugt på en tur til Stadion Klinikken i Århus, hvor min achilles sene blev undersøgt. Desværre viste ultralydsbillederne at min højre achilles sene er svær medtaget. Den første dom fra lægen lød på et genoptræningsforløb på over 6 måneder til langt over et år. Det er naturligvis skuffende og giver ikke mange forhåbninger om, at jeg kommer til at køre flere danske konkurrencer i år. I forhold til Hawaii 2008, så har jeg ikke helt afskrevet den konkurrence endnu. Det er oplagt at jeg ikke kan tage til Hawaii i optimal form, men jeg har en forhåbning om, at jeg kan blive klar nok til at kunne levere et fornuftigt resultat. Jeg har været i denne situation før og jeg har trods alt tidligere været i stand til at finde udveje på sådan en situation. I mellemtiden kan jeg glæde mig over at svømme- og cykelformen er god. 25.05.2008 - Svip tur til Østrig Jeg tog chancen og rejste med Frantz Andersen til Østrig for at deltage i 70.3 Austria. Meget kort fortalt blev det en katastrofe og en ret pinlig præstation. I princippet svømmede jeg godt og bort set fra de to gange jeg tabte kæden var cyklingen også tilfredsstillende. Alt andet var noget lort! Jeg startede i den forkerte startgruppe!!!! Det var helt klart min egen fejl, men arrangørerne havde godt og grundigt gjort hvad de kunne, for at vildlede mig ved at give mig en fejlinformation ved registreringen og give mig samme farve badehætte, som gruppen 40-44år. Min svømmetid var 25.59 og set i lyset af alle de atleter, som jeg skulle overhale undervejs fra de tidligere startgrupper, er den tid godkendt. Cykelturen gik i princippet fint og bort set fra et par tabte minutter i forbindelse med at tabe kæden, så skal jeg være tilfreds med den del. Ruten er meget kuperet og min indsats ville klart have set bedre ud hvis jeg havde været trimmet. Eksempelvis vil en atlet på 65kg på rutens stejleste stykke (3 km med 10% stigning) sætte mig, med min nuværende vægt, med 3 minutter, hvis vi trådte lige mange watt. Løbeturen var underlig for mig. Jeg måtte på toilet to gange indenfor de første 3 km, men alligevel havde jeg løbet de første 5 km på 20 minutter. Allerede på det tidspunkt var achilles senen begyndt at brokke sig og bare 500 m senere måtte jeg give fortabt. Jeg kunne ikke rokke mig ud af stedet. De næste par dage vil vise hvor slemt det står til, men indtil videre regner jeg ikke med at løbe de næste 10 dage. To af mine atleter, Frantz og Niels-Otto, leverede kanon resultater i denne weekend. Frantz satte ny PR med 16 minutter, mens Niels-Otto fik fuldt udbytte af denne sæsons træning ved at kvalle sig til Hawaii igen. Han dominerede i den grad sin aldersgruppe som han vandt. Samtidig blev han nummer 16 overall. Det er NOs klart bedste resultat til dato:-) 21.05.2008 - Skadet Kort efter Holstebro Triathlon løb jeg ind i en skade i min lyske. Den holdt mig fra at træne længere perioder i aero positionen på cykel samt løb med høj intensitet. I slutningen af sidste uge virkede det lidt som om den skade var på retur og jeg var klar til at lave lidt seriøs træning igen inden 70.3 i Østrig på lørdag. Den seriøse træning var 20 km løb pace 4.00 min/km og det gik uden problemer, ja faktisk havde jeg et super overskud. Det overskud forsvandt imidlertid, da jeg kom hjem. Min achilles sene var hævet og efterfølgende kunne jeg mærke en lædering på selve senen. Med andre ord kunne jeg ikke gå hverken fredag eller lørdag og siden har hele min fokus været rettet mod heling af achilles senen. Det er derfor mere end tvivlsomt at jeg tager af sted til Østrig i aften. Det virker som spild af tid! 01.05.2008 - Holstebro Triathlon Holstebro Triathlon var en fornøjelse. Vejret var godt og feltet var stærkt besat og dermed kan man ikke ønske sig mere. Sejren gik til Chris Fischer med Martin Jensen på andenpladsen. Det var vel ikke den helt store overraskelse. Jeg startede min konkurrence med at svømme med stort overskud. Jeg var aldrig presset under svømningen og burde måske have hjulpet Michael De Bruijn lidt med føringerne, men en eller anden italiener gjorde det svært nok for Michael at svømme op til niveau og en mere i front havde bestemt ikke gjort tingene bedre. Jeg fik en god rolig svømning og forventede derfor at kunne cykle med stort overskud. Sådan gik det imidlertid ikke! Jeg startede med at cykel forkert og brugte derefter en del energi på at hente italieneren, som efter en overhalingsmanøvre valgte at skærme mit baghjul. Desværre gik der ikke længe før Chris kom forbi og overhalede mig. Jeg fulgte hans tempo mere eller mindre. Det blev til lidt elastik kørsel for mig i forhold til Chris. Han er noget lettere end mig og jeg var mødt til start 5,5 kg tungere end min vægt på Hawaii sidste år. Med andre ord forsvandt han væk fra mig på bakkerne og jeg hentede lidt på ham igen ned af bakke samt på de lige stræk. Ved vendepunktet var jeg 5 sek. efter Chris og omkring 40 sek efter Martin, mens jeg var et stykke foran de øvrige. Desværre blev turen tilbage lidt en nedtur, hvilket vel skyldes at jeg endnu ikke er helt skarp. I T2 var jeg på tredjepladsen og et stykke efter både Chris og Martin. Det stod klart efter ganske få meters løb at den plads ikke kunne holde i mål. Jeg løb tungt, uden rytme og kunne ikke få plusen helt derop hvor den burde være. Om det skyldes dårlig pacing på cykel, generel dårlig form, 'overvægt' eller bare dårlig løbeform, det er svært at sige, men faktum forbliver at jeg har noget at arbejde med inden 70.3 i Østrig i slutningen af måneden. Jeg løb i mål (med en meget dårlig løbetid) som nummer 5 med dårligere splittider i alle 3 discipliner sammenlignet med sidste år. Det skal dog slås fast med det samme at resultatet svarede meget godt til de forventninger jeg havde til konkurrencen og derfor kan jeg være godt tilfreds. Det blev til en god gang træning og jeg ved præcist hvor mine udviklingsområder er pt. Det var en fornøjelse at se en af mine atleter lave ny PR og forbedre sin placering i forhold til sidste år med 9 placeringer og dermed opnå sin første Top 10 placering i en tid godt 3 min. bedre end sidste år. Ligesom det var en stor fornøjelse at se min træningspartner, Jesper Hansen, lave et kanont resultat og score en TOP10 placering i et stærkt felt. I
øvrigt skal jeg lige nævne, at jeg for første
gang nogensinde var fuldt nedtrappet til Holstebro Triathlon.
Havde jeg ikke været det ville mit resultat have været
noget langsommere! 28.04.2008 - Alder Jeg tjekkede lige startlisten til 70.3 i Østrig i dag og der står det jo sort på hvidt: Jeg er blevet veteran! Under Dansk Triathlon Forbunds regler betyder det jo egentligt, at jeg fremover kan stille op til DM konkurrencer og være en del af et veteranhold med 55-, 60- og 70årige atleter. Gad vide hvordan de har det med at konkurrere på lige fod med en på 35 år? Det næste spørgsmål der unægteligt presser sig på, er om aldersinddeling virkelig er den bedste måde at lave et handicap system på? I USA har man endog udvidet handicap systemet til at inkludere vægt, således at man har Clydesdale og Athena klasser. Giver disse klasser virkelig mening? Er man veteran som 35årig? Fysiologisk set er der ingen tvivl om at kroppens styrke og eksplosivitet aftager med alderen og for alvor bliver mærkbar efter det 30. leveår. I forhold til triathlon og i særdeleshed ironman distancen er det næppe styrken eller eksplosiviteten, som begrænser præstationen hos de fleste under 50 år! Jeg har en helt klar overbevisning om, at man sagtens kan forbedre sit niveau langt på den anden side af 40 år, såfremt man ellers mentalt kan bevare sit drive og sin sult efter at lave bedre resultater. Den fart vi bevæger os med i en ironman er så langt under vores vo2max tempo at et evt. mindre fald i vo2max næppe vil have en mærkbar effekt på vores ironman tempo. Litteraturen beskriver jævnligt at vo2max reduceres med alderen, men adskillige empiriske observationer (fra bl.a. Jack Daniels) beretter om OL deltagere på maraton distancen i 1968 med vo2max på 78,2 i en alder af 24 år, som ved en test 25 år senere havde bevaret deres niveau (77,9). Årsag: De havde fortsat deres daglige træning og havde dermed bevaret deres konditionsniveau i en alder af 49-50 år! Tænk i øvrigt på andre eksempler fra ironman distancen med meget dygtige +40årige atleter (fx Dave Scott, Gerrit Schellens, Bent Andersen, Jeff Cuddenback og Jürgen Zäck mf.) Jeg har dyrket udholdenhedssport hele mit liv og har dermed en historisk base som kun få kan matche. Jeg træner ikke meget hver uge, men jeg træner med stor kontinuitet og har på den måde kunnet løfte mit niveau år for år. I dag kan jeg sprinte hurtigere, løbe længere, svømme længere, cykle hurtigere, løfte mere, overkomme mere og er mere smidig osv. end det jeg var i stand til som 18årig! Det betyder, at når jeg stille op i en konkurrence mod jævnalderen personer, som startede med at dyrke sporten for 3 måneder siden, så er konkurrencen pr. definition ulige og unfair. Det vil aldrig blive en fair kamp, men vi kan jo ikke inddele atleter efter talent eller træningshistorik, når vi laver et handicap system. Derfor tænker jeg: "Fjern handicapsystemet og lad alle kæmpe mod alle" Hvis alder absolut skal være et parameter, så skal det først være efter det 45. eller 50. leveår! Nåhh ja og bare for lige at besvare det sidste spørgsmål: Hvis jeg virkelig skulle bestemme mig for at køre en DM konkurrence i år, så deltager jeg ikke i 35-39 årgangen, men i ELITE feltet. (I WTC regi kommer jeg fortsat til at køre i amatør klassen, da jeg som bekendt ikke er PRO eller har et PRO kort) 23.04.2008 - Pimp My Ride vol II Projekt Windcheater begynder at tage form og jeg har faktisk kunne lokke den nye jern- (læs: Carbon) hest ud af stalden og har haft de første ture på den. Det har været en lovende start og jeg er sikker på, at når cyklen står helt færdig, så har jeg en ægte Windcheater.
Det nye carbon stel giver nogle muligheder, som jeg ikke havde med det gamle stel fra Nishiki. Det skyldes at geometrien er ændret på nogle vitale områder og det vil komme mig til gode.
Så gør det selvfølgelig heller ikke noget at stellet er væsentligt mere aerodynamisk end de tidligere cykler, som jeg har haft. Det er endda uden at kompromittere stivheden i stellets krankboks. Jeg oplever en utrolig god kraftoverførsel, når jeg træder cyklen an. De kommende uger skal bruges på at få cyklen gjort helt færdig og så naturligvis få positionen på cyklen optimeret til mig:-) 21.04.2008 - Formen halter lidt Det har været fedt med et par dage med højt solskin og godt træningsvejr. Det har løftet kvaliteten af min træning lidt, men det ændrer ikke ved at min form halter efter. Jeg er langt fra i form til at konkurrere i Holstebro i næste uge, så det bliver en hård træningskonkurrence i stedet for. Det var egentlig min plan, modsat tidligere år, at køre Holstebro Tri som en reel konkurrence og jeg havde lagt min sæsonplan tilsvarende. Jeg må dog erkende at min sygdom har slået mig så meget ud af kurs at det ikke er realistisk at køre stærkt den 1. maj. Det bliver en forberedelse til 70.3 i Østrig ultimo maj. 20.04.2008 - Oakley Jeg er blevet kontaktet af Oakley og jeg er blevet enig med dem om at lave en samarbejdsaftale i år, således at jeg kommer til at træne, konkurrerer og gå med Oakley solbriller. Jeg kender i forvejen det høje kvalitetsniveau, som Oakley står for, så det bliver en fornøjelse. 10.04.2008 - Det er blevet april Det er fortsat en kamp at komme tilbage på sporet! Jeg præsterer langt under niveau i øjeblikket både hvad angår løb og cykling. Det første tegn på bedring kom i dag i forbindelse med et 15 km tempo løb. Her løb jeg på 59 min. med en puls ca. 5 slag over min ironman puls. Det er OK, men stadig 7-8 minutter langsommere end den tid, jeg løb for 11 måneder siden på samme rute med Ironman intensitet. Nå! men jeg tager det som et godt tegn og regner med at jeg nu er på rette vej igen. Jeg er efterhånden også ved at have gjort min nye TT cykel færdig til den første test. Mere herom senere:-) 30.03.2008 - Syg, syg, syg Hmm... det udvikler sig ikke helt efter planen. Marts måned har været præget af sygdom. Helt præcist 12 dages sygdom fordelt på 3 uger. Sagt på en anden måde har de seneste 3 uger ikke bibragt nogen konstruktiv træning. Jeg må erkende, at jeg ikke kommer til at være i topform til Holstebro Triathlon, men jeg har ikke streget den på sæsonplanen - endnu. Sidste år lovede jeg mig selv at vende tilbage til Holstebro Triathlon i fair form, især i svømning. Imidlertid svømmer jeg kun 3,5 km om ugen og det giver ikke forhåbninger om god svømmetid i Holstebro, men det kan altid blive en god træningsdag. Jeg vil lige benytte mig at lejligheden til at ønske SMT's off-road rødder tillykke med DM titlerne i DM Cross Duathlon. Ét var Peters sejr, et andet var at holdguldet gik til at hold med en gennemsnitsalder på 39,2 år. Det er sgu' stærkt. 16.03.2008 - Surf og Ski Efter omkring 12 måneder på siden af bybusserne i Silkeborg i forbindelse med en kampagne, som Surf og Ski har lavet, så ebber den del af min aftale med S&S ud. Det betyder nu ikke at mit samarbejde med S&S bliver mindre fremover. Tvært imod har vi taget initiativ til, at gøre 2008 til et endnu bedre år. Det bliver en stor mundfuld eftersom 2007 var det hidtil bedste år for S&S indenfor løb og tri. Det er rart endelig at have en specialbutik i byen, som har en reel viden indenfor bl.a. løb, men også våddragte. Åhh ja og så tillykke med den runde fødelsdag til Aleksandar, som fylder 30:-) 15.03.2008 - Samarbejdsaftale med SRAM Jeg har indgået en aftale med SRAM og kommer derfor til at køre med SRAM RED og FORCE i år. Det er næppe gået 'nogens' opmærksomhed forbi, at SRAM RED er den første gruppe nogen sinde, som vejer under de magiske 2 kg. Dertil kommer at gruppen er bygget op omkring keramiske lejre, som jeg i forvejen har gode erfaringer med. Jeg glæder mig til at kunne give flere informationer om grupperne, når jeg har testet dem rigtigt af. Allerede før sommerferien sidste år fik jeg mulighed for at gøre mig de første erfaringer med den del af den kollektion, som Craft netop i disse uger har bragt på gaden. Det havde jeg stor fornøjelse af og jeg glæder mig over, at Craft har fortsat deres fokus på kompressionstøj og bl.a. også tilføjet cykeltøj med kompressionselementer. Højdepunktet i kollektionen, set med mine øje, har indtil videre været den korte cykelbuks, som passer mig perfekt. 12.03.2008 - En tur på rådhuset Sammen med John Hvass Møller og Magnus Jensen repræsenterede jeg SMT på rådhuset i forbindelse med den årlige hædring af de atleter fra kommunen, som i årets løb har vundet et mesterskab. Det var set med lokale øjne en god dag, idet kommunen aldring har haft så mange mestre i løbet af et år. Det blev til 109 personer. Ikke dårligt for en provinsby i Søhøjlandet:-) 04.03.2008 - Årets idrætspræstation i Silkeborg Onsdag blev jeg ved en ceremoni i Silkeborg hædret for resultatet i Ironman Hawaii med Tipspokalen. Den tildeles til den person i Silkeborg, som har lavet årets idrætspræstation. Det er en meget fin anerkendelse og faktisk er det anden gang, at jeg får mit navn graveret på pokalen, idet jeg også vandt den efter at have vundet VM i 2001. Jeg er ikke den eneste som har vundet pokalen to gange. Både Lennie Kristensen (MTB) og Thomas Bjørn (Golf) har vundet pokalen to gange. Derudover har Eskild Ebbesen også vundet pokalen tidligere.
02.03.2008 - Løbefokus Den sidste måned har vist, at jeg er 100% skadesfri. Det har været muligt at løbe 100 km i denne uge og dermed nåede jeg mit mål for februar. Om det giver bedre løbetider i år, er naturligvis umuligt at sige lige nu, men min fornemmelse siger mig, at jeg ikke har vundet noget ved at løbe så meget. Samtidig med afslutningen på en 4 ugers løbefokus afslutter jeg også en 12 ugers styrkefokus, hvor jeg stort set hver uge har styrketrænet 3 gange om ugen. Det fokusområde tror jeg i den grad kommer til at bære frugt i år og jeg er spændt på at se resultaterne af det hårde arbejde i Equinox. Træningsmængden er også ved at flytte sig. Jeg har trænet over 10 timer hver uge i denne måned og i denne uge blev det til en ny rekord i år med 13 timers træning. 28.02.2008 - Pimp my ride vol 1 Dette er en verdenspremiere. Det er første gang dette stel offentliggøres. Der findes to eksemplarer af dette stel, som tidligst kommer i handlen næste år. Jeg har været tæt på udviklingen af dette stel og derfor glæder jeg mig til at teste stellet. Det er samtidig med vemod at jeg skal sige farvel til mine gamle Scandium stel. Det er de hidtil bedste cykler jeg har kørt på. Med andre ord er det nogen af en benchmark det nye stel er op i mod. Jeg har valgt at lade dette punkt vende tilbage som et fast punkt i takt med at cyklen bliver færdig. Så tjek tilbage på siden og følg med i udviklingen af cyklen. Jeg er spændt på at se hvordan cyklen i sidste ende kommer til at se ud. Ud over stellet på billedet kommer jeg i år også til at køre på en af Nishikis meget roste carbon stel. Jeg er spændt på at se om det stel kan matche de stel jeg hidtil har kørt på. Mit fokus på løb holder ved. Jeg har øget min træning betragteligt i de seneste 3 uger. Jeg er gået fra godt 20 km pr. uge til lidt over 80 km pr. uge på tre uger. Jeg har fortsat ingen problemer med bentøjet og det virker som om jeg klarer træningen meget godt. 20.02.2008 - Uden mad og drikke - dur helten ikke! Så blev Powerbar depoterne igen fyldt op. Herligt. En tur til Tyskland og så var den sag klaret:-) 14.02.2008 - Fuld fart over feltet Det har været muligt at holde fokus på løb og få skruet volumen betragteligt i vejret. Det går uden problemer og i denne uge jagter jeg 75 km løb. Det er for vildt! Ellers går tiden meget med seminarer og workshops samt one-on-one træning i forhold til svømning og løb. Lørdag den 23. februar har jeg en cykelworkshop i Køge og i denne uge har jeg afholdt en løbeaften samt en svømmeworkshop. I øjeblikket laver jeg to til tre arragementer pr. ugen enten for mine atleter alene eller også, som fx i Køge med åben tilmelding. På trods af den fyldte kalender hænger tingene meget godt sammen. Aktiviteterne tager planmæssigt lidt af i løbet af marts måned og det sker typisk i takt med at træningen forceres lidt samt at vi tager på flere familieture i sommermånederne end i vintermånederne. 10.02.2008 - Powerbar Powerbar er desværre på vej ud af det danske marked. Det er efter min mening en yderst uheldig situation og ærgerligt for dem der tager deres ernæring seriøst. Men den danske lov skal jo overholdes og derfor ophører Powerbars aktiviteter i Danmark. Min sponsoraftale med Powerbar har derfor været i fare. Jeg har anvendt Powerbar i min tæning og i konkurrencer siden 1992 og jeg kunne aldrig drømme om at benytte en anden form for sportsernæring. Derfor er jeg utrolig glad for at Powerbar har valgt at fortsætte sponsoratet med mig. Jeg bliver indlemmet i det Europæiske Elite Team og jeg vil blive brugt i PB's markedsføring i udlandet i den kommende sæson. Det er en god aftale for mig og den sikrer mig optimale betingelser i 2008. 09.02.2008 - Løbefokus Den første uge med fokus på løb er gået helt fornuftigt. Jeg har løbet lige så meget i denne uge, som jeg samlet har løbet i 2008 indtil denne uge. Det er en forcering som jeg normalt ikke vil anbefale andre at lave, men jeg har efterhånden en solid træningsbaggrund og det betyder at jeg ind imellem kan slippe af sted med den slags. 2008 er faktisk en form for jubilæumsår for mig. Det er 20 år siden jeg startede med triathlon. I 1988 deltog jeg i min første triathlon konkurrence, som jeg i øvrigt vandt. Siden har jeg gennemført 21 ironman konkurrencer, altså mere end en IM pr. år. Det havde jeg nok ikke forestillet mig dengang i slutningen af firserne. Den første konkurrence var i øvrigt lidt speciel. Der var ingen til at vise vej på ruten og jeg kendte ikke cykelruten på forhånd. Jeg var den første oppe af vandet og 2 gange måtte jeg stoppe på cyklen og vente på nummer 2, for at få ham til at vise mig vej. Det endte med at vi var 3 atleter, som stod af cyklen sammen. Sluttelig løb to af os sammen side om side og det hele endte i en sprint et par hundrede meter fra mål, hvor jeg havde overskud nok til at skabe et lille hul og dermed min første sejr. Tja, meget har ændret sig siden, når det drejer sig om at organisere triathlon konkurrencer. 03.02.2008 - lidt nyt Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt oftere (tak Aleksandar:-)) Det må jeg jo hellere tage seriøst og arbejde lidt på. Det er ikke fordi den sidste uge går over i historien, som en af mine bedste træningsuger. Faktisk har jeg været ramt af sygdom og det er kun blevet til 4,5 timers træning. Når det så ikke kører for mig selv, er det fedt at se hvordan mine atleter i de sidste 8 dage har gjort det rigtig godt. 4 af dem har sat personlig rekord på 10 km test. Det er rart at se selv etablerede triatheter med en solid træningsbaggrund kan forbedre sig endda inden den egentlige interval træning starter. Den største forbedring var næste 1,5 minutter. Der er sgu' godt gået. Jeg er tilmeldt Austria 70.3 i maj og det bliver en form for milepæl i denne sæson. Jeg kommer til at arbejde mere fart og hurtighed i foråret og jeg er spændt på om det kan flytte niveauet lidt. Jeg har tilendebragt en forberedelsesfase, som har stået på i 8 uger. Det er første gang i flere år at jeg lavet en decideret forberedelsesfase. Historisk har det ikke fungeret for mig, men i samarbejde med Michael Maxwell har jeg lavet en solid blok I Equinox, som har øget min styrke ufattelig meget. Resultaterne af det arbejde har så småt vist sig i form af en overraskende god 5 km test. Da jeg virker biomekanisk og ortopædisk i orden for tiden vil jeg udnytte den situation og arbejde lidt med mit løb. I sidste to år har jeg reduceret min løbetræning år for år. Det havde efterhånden nået et niveau, hvor det ikke kunne blive lavere. Sidste år løb jeg i snit 31 km pr. uge og året før løb jeg 37,5 km pr. uge. Tilbage i 2005 blev det til 47 km pr. uge. Jeg tænker, at jeg ikke kan blive ved med at leve på en god lang udholdenhedsbaggrund og efterhånden bliver nødt til at sætte lidt i banken igen:-) Når det er sagt, så ved jeg, at jeg ikke kan håndtere store løbemængder uden at brænde mig selv helt af. Med andre ord bliver det nok en mellemting i år. 22.01.2008 - Et nyt år og nye muligheder De sidste ting er ved at falde på plads i forhold til den kommende sæson og i løbet af kort tid vil jeg offentliggøre planen under 'Sæsonplan'. Jeg arbejder med helt nye sider af min træning i øjeblikket og det er ikke forkert at sige at jeg modellere min krop, så den er bedre balanceret i forhold til de krav mine mål stiller til mig. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har ikke lyst til at løbe ind i en ny skade, som den der hæmmede min cykeltur på Hawaii sidste år. I samarbejde med Michael Maxwell har jeg arbejdet benhårdt med fleksibilitet og styrketræning. Det har i første omgang resulteret i en fuldstændig smertefri achilles sene for første gang i 2 år. Det har medført en langt større spændstighed i løb og større styrke på cykel. Den tid jeg bruger på modelleringen af kroppen efterlader mindre tid til den traditionelle træning. Jeg har dog alligevel i de sidste par uger trænet lige omkring 8 timer, så det er faktisk mere end normalt på denne tid af året. Jeg svømmer ca. 5 km om ugen, cykler omkring 100 km og løber knap 30 km. I dag løb jeg en 5 km test med klubben og til min store overraskelse gik det godt. Jeg startede langsomt ud omkring 3.45 min/km på den første km. Resten af vejen løb jeg progressiv og jeg endte med at hente de forreste og klokkede en tid på lige under 17.30. Jeg løb hårdt uden at løbe mig ikke helt ud og jeg havde ærlig talt ikke forventet en tid under 19 minutter i dag. Jeg tager det som et tegn på at de øvelser, som jeg laver i øjeblikket, i den grad flytter mit løbeniveau. Anyway det er fedt at
starte et helt nyt år uden at have nogen former for skader:-) 24.12.2007 - Glædelig jul Glædelig jul. Den kommende uge bliver en rar afslappende periode. Den skal nydes i fulde drag inden kalenderen igen bliver fyldt op. Den forgangne uge har været ekstrem hektisk. Udover det sædvanlige juleræs har jeg haft besøg af Michael Maxwell fra Somaticsenses. Michael behandlede mig på Hawaii for en skade, som jeg har slæbt med mig igennem lang tid. Det lykkedes Michael at få mig klar på rekord tid og under det forløb, som jeg havde med Michael, fik jeg enorm respekt for hans høje teoretiske vidensniveau og hans praktiske evner. Derfor valgte jeg efter IM Hawaii at invitere ham til Danmark i en uge, for at få min skade helt væk og samtidig få lagt et genoptræningsforløb fast. Sammen med Michael har jeg fundet en række udviklingspunker for den kommende sæson, som jeg vil arbejde benhårdt med. Det er områder, som efter Michaels mening potentielt kan flytte mine præstationer væsentligt. Det bliver spændende. Udover et nyt styrke- og mobilitetsprogram fik vi også tid til at tage en biomekanisk vurdering af indstillingen af min cykel. Her viste det sig heldigvis at jeg allerede havde fat i den lange ende (hvilket jeg også havde forventet efter al den tid, jeg har brugt på at sætte mig ind i dette område!) Jeg er allerede ved at kigge på mulighederne for at få Michael til Danmark igen, men det kommer i høj grad til at afhænge af om han kan få fri til det, bl.a. fra det Canadiske Olympiske Forbund, hvor han er ansat. 09.12.2007 - Ny aftale med Saucony Der kan ikke være nogen tvivl om at jeg er meget glad for at løbe i Saucony sko. Derfor har jeg valgt at forlænge aftalen med Saucony med endnu en sæson. Jeg ser meget frem til det kommende år i Saucony sko, især da det kommende års modeller ser meget spændende ud. Jeg forventer at prøveløbe den nye Sinister i løbet af kort tid. Jeg kender allerede den sko lidt fra turen til Hawaii. Her havde jeg mulighed for at prøveløbe skoen og det var en super oplevelse. I det hele taget er jeg ved at have sponsorerne på plads til næste sæson. Jeg mangler et par formaliteter i forhold til to sponsorer, men ellers er alt på plads. Når blækken er helt tør på kontrakterne, vil jeg skrive lidt mere herom. 02.12.2007 - Næsten jul Tiden siden Hawaii er gået utroligt hurtigt og det er der mange årsager til. Jeg har lavet en del foredrag siden Hawaii og jeg har lavet flere workshops omkring hhv. træningsplanlægning og løbeteknik. I går havde jeg en længere workshop hos Atletica i Horsens omkring løbeøvelser og løbeteknik. Seancer af den slags sætter jeg stor pris på at lave, men jeg erkender også at tiden går meget hurtigt, når jeg har mange jern i ilden. Udover disse engangsarrangementer, så har jeg fået alle de atleter, som jeg træner, ind i en fast træningsrytme så de nu kan fokusere udelukkende frem mod næste sæsons mål. Til sidst har jeg udbygget min sponsorporteføjle til den kommende sæson og ligeledes fået de fleste af de gamle sponsorater på plads til den kommende tid. Jeg skriver senere mere herom, men blandt de nye spændende sponsorer et er Canadisk firma som laver software til Computrainer. Virksomheden hedder Ergvideo www.ergvideo.com og deres software er genialt. I forvejen bruger jeg min Computrainer en del bl.a. om vinteren og fx frem mod en konkurrence som Hawaii. Nu kan jeg udnytte den tid endnu bedre og det vil jeg lave et lille skriv om senere. Samtidig er jeg blevet udvalgt som testpilot til et helt ny watt måler system og det glæder jeg mig meget til at komme i dybden med i foråret. Indimellem alle disse aktiviteter har jeg naturligvis haft lidt tid til at følge triscenen lidt og jeg fulgte bl.a. med i Aleksandars flotte resultat i IM Florida. Det var i den grad godt kørt i et felt med næste 100 professionelle atleter til start! Godt kørt! Selvom det næsten er jul, så har jeg endnu ikke besluttet mig for hvad næste sæson skal bringe. Jeg er godt nok forhåndstilmeldt til Ironman Frankfurt, men jeg tror egentlig ikke at jeg har lyst til at køre den konkurrence alligevel. Vi får se hvad næste år bringer. Glædelig forhjul:-) 29.10.2007 - Off season Det er helt rart at ligge lidt på ryggen efter turen til Hawaii. Jeg bruger i øjeblikket en del af min tid på at få de sidste atleter, som jeg træner næste sæson, i gang med deres træning. Faktisk mangler jeg kun at få et par stykker i gang med deres træning, så er hele teamet til den kommende sæson på plads.
Mine udfordringer med højre balle er desværre ikke blevet mindre og derfor har jeg valgt at købe ekspert bistand fra udlandet. Jeg får en canadier med ekspertise bl.a. indenfor klemte nerver til Danmark i en uge. Ud over behandlingen af min balle skal han lave en atletisk / biomekanisk vurdering af mig og udarbejde en styrketræningsplan mv. til den kommende sæson. Michael, som canadieren hedder, er tilknyttet til Canadiske Olympiske Forbund og er meget velanset blandt kollegaer og derfor har jeg stor tiltro til ham. Han behandlede mig også på Hawaii, hvor jeg ved selvsyn fik et indtryk af hans høje kompetence niveau. Jeg tror på at det kan kurere mig og samtidig får jeg udbygget mit eget kompetenceniveau indenfor hans fagområde, altså to fluer med ét smæk!
01.10.2007 - Tid til afrejse Der er ganske få timer til mit fly afgår fra Hamburg med kurs mod Kailua-Kona. Den næste update kommer under "Journal" og er fra den magiske lavaø. 28.09.2007 - Den sidste træning inden afrejse De sidste dages træning er ikke gået så godt, som jeg havde håbet på. Jeg havde forventet et rigtigt godt træningspas i sidste weekend, hvor jeg skulle afprøve de nye CeramicSpeed lejre. Cyklen føltes meget lettere at træde end normalt, men desværre havde jeg en off-day og følte mig rigtig træt. Jeg cyklede 130 km med 39 km/t efterfulgt af 16 km løb med 3.55 min. pr. km. Jeg havde især forventet noget mere på cyklen. Siden det træningspas har tingene ikke rigtig kørt for mig. I går fik jeg dog taget revanche med to gode træningspas. Først intervalløb på bane, hvor jeg løb 4x1000 pace 3.20 min. pr. km med en puls godt 10 ps under min 10 km puls. Den træning fulgte jeg op med det sidste svømmepas med SSK, hvor jeg svømmede virkelig godt. Programmet var igen bygget op omkring 30x100 og jeg svømmede i snit omkring 1.10, men havde en del nede omkring 1.08. Jeg er begyndt at se frem mod min nedtrapning, som starter på tirsdag. 21.09.2007 - Hård svømning Jeg er ufattelig glad for, at jeg har fået mulighed for at svømme lidt sammen med konkurrencesvømmerne i Silkeborg. I går blev det til en hovedserie med 30x100m st. 1.25. Det var hårdt, meget hårdt, men også vildt fedt! Jeg svømmede de første 10 mellem 1.10 og 1.11. Efterfølgende blev jeg nødt til at sænke farten lidt, for at kunne holde hele vejen og resten blevet svømmet under 1.13. Det er den fedeste fornemmelse at stå i bruseren efter sådan en omgang hård træning. Jeg havde så meget syre i armene at det summede helt ud i fingerspidserne efter træningen. Imidlertid har de to svømmepas med SSK allerede forbedret min svømmeform betydeligt. Det ser godt ud:-) 20.09.2007 - Ceramic Speed Det er nok en del bekendt at Ceramic Speed leverer lejre til nogle af verdens største cykelhold samt nogle af Danmarks bedste cykelryttere. Jeg har netop indgået en aftale med Ceramic Speed omkring levering og montering af keramiske lejre til mine hjul og cykler. Derfor var jeg en tur i Holstebro for at kigge nærmere forholdene bag Ceramic Speed. Det var en fantastisk oplevelse at se hvor præcist Ceramic Speed arbejder og samtidig får lov til at sammenligne forskellige produkter. Lad mig bare afsløre her, at der er en kolossal forskel på de forskellige lejre og dyrt er ikke altid godt!!! Jeg har fået tunet cyklen fuldstændig og glæder mig meget til den første tur. Jeg er spændt på, om den store forskel jeg kan mærke med hænderne også kan mærkes på cyklen. Jacob fra Ceramic Speed anslår at jeg kan spare mellem 8 og 12 watt efter udskiftningen. Det er så meget at det er helt uvirkeligt, men hvis det giver mig 2-4 watt, så er det også værd at tage med. Jeg kan nok ca. cykle mellem 255-260 watt på Hawaii med min nuværende form. Så har jeg taget højde for, at jeg er nødt til at cykle med 15-20 watt mindre på Hawaii end i Europa (pga. varmen mv.)! Hvis jeg skulle lægge 10 watt oveni de værdier, så bliver det jo næsten Faris Al-Sultan niveau. Hvis der reelt er en besparelse at hente, så skal jeg finde ud af, om jeg vil forsøge at cykle hurtigere eller måske gemme en reserve til løbet... 14.09.2007 - En måned til Ironman Hawaii Nu er det ved at være alvor. Der er kun en måned til Ironman Hawaii og jeg har fået taget hul på forberedelsen, rent træningsmæssigt. I tirsdags blev det til en lang cykeltur på knap 120 km, hvor jeg holdt 39 km/t og onsdag løb jeg intervaller på bane kombineret med specifik styrketræning. Dermed var der lagt op til en i hviledag i går, men ak! Jeg fik mulighed for at lave seriøs svømmetræning for første gang i flere år, da jeg blev tilbudt at svømme med konkurrencersvømmerne fra SSK. Programmet bestod af 30x200 og da jeg normalt svømmer mellem 2,5 km og 4 km, var det en ordentlig mundfuld! Starttiden var 2.50 på de første og 2.40 på de sidste. Omkring halvvejs måtte jeg bide i det sure æble og acceptere tider lige over 2.30 pr. 200m. Mit udlæg havde været lige hårdt nok (knap 2.20) Heldigvis var billedet mere eller mindre det samme hos de andre, i hvert de af svømmerne som blev ved til den bitre ende. Det var hårdt og jeg var godt brugt bagefter, men super glad over endelig at være blevet presset i svømmetræningen. Det var ret fedt. 10.09.2007 - Kompression strømper Det var meningen efter Ironman Hawaii sidste år at jeg ville afprøve kompressionsstrømper i træning. Det blev aldrig til noget. Efter hjemkomsten fra Ironman UK fik jeg imidlertid mulighed for endelig at afprøve strømperne i praksis. I selve ugen efter Ironman UK løb jeg kun to gange hhv. 4 og 6 km. I begge tilfælde var mine achilles sener ømme. Det er et tilbagevendende problem, som jeg har kæmpet med i større eller mindre omfang i de sidste to år. Efter at have brugt strømpen den første gang havde jeg ikke problemer med achilles senen. Min første antagelse var egentlig, at det nok var et tilfælde, primært fordi kompression strømpen kun sekundært er rettet mod achilles senen. Den primære funktion er at øge blodgennemstrømningen i benet og dermed sikre en hurtig fjernelse af affaldsstoffer. Det kan teoretisk give bedre løbetider og potentielt løse et andet problem, som jeg tidligere har kæmpet med, nemlig krampe. Jeg har nu brugt strømperne 8 gange på korte intensive ture og lange rolige ture. Jeg har endnu ikke haft problemer med achilles senen. Det lover godt. Faktisk er jeg så positiv i forhold til strømperne, at jeg har besluttet mig for at prøve dem af i Ironman Hawaii! Mine næste iagttagelser er rettet mod strømpernes evne til at forkorte restitutionstiden. Sammen med strømperne vil jeg i den forbindelse anvende næste års kollektion af Craft kompressionstøj. Jeg tester en del af kollektionen pt. og lad mig bare afsløre her at det er heftige sager:-) Det er muligt at se mere omkring kompressionsstrømperne på www.sportsupport.dk 09.09.2007 - Træning frem mod Ironman Hawaii Hidtil har træningen til Ironman Hawaii været en våd og blæsende omgang. I princippet er vinden god nok at træne i, da det minder meget om de normale forhold på Hawaii. Til gengæld gør det kolde og til tider meget våde vejr at klimaforskellen mellem DK og Hawaii bliver større end den behøver at være. Jeg føler efterhånden, at jeg er ved at være ovenpå igen efter IMUK og dermed er jeg klar til at starte træningen op igen i næste uge. Det giver mig mellem 3 og 4 uger til at komme i form. Det er hårde odds, men jeg tror på, at grundformen er god nok til at bære en kort forberedelse. Jeg var utilfreds med min forberedelse til IMUK, men alligevel gik ræset godt og derfor er jeg pt. optimistisk i forhold til mulighederne på Hawaii. 08.09.2007 - Uddannet træner Den seneste tid har været pæn hektisk. Efter hjemkomsten fra UK skulle jeg sammen med resten af teamet bag Silkeborg Triathlon forsøge at give dette års deltagere en ny god oplevelse i Søhøjlandet. Selvom Silkeborg Triathlon blev ramt af hårdt vejr i år, så tyder tilbagemeldingerne på, at arrangementet levede op til forventningerne. Det er altid en rar udgang på et stort projekt, når man investere megen tid i det! På samme måde var det rart at færdiggøre Dansk Idrætsforbunds Diplomtræneruddannelse. Dermed kan jeg afslutte det projekt og bruge min tid på andre interesser. Jeg sluttede uddannelsen af med at få et 11 tal for hovedopgaven. Det var en succesfuld afslutning og i fremtiden kommer jeg til at bruge den teori sammen med min praktiske erfaring, fra næsten 20 år som triathlet, til at hjælpe endnu flere triathleter med at få gode resultater og gode oplevelser. 23.08.2007 - Race Report Der var i og for sig ikke noget galt med kulissen til dette års Ironman UK. Sherborne Carstle dannede sammen med en frodig grøn natur kulissen til Englands største triathlon konkurrence. Alligevel kunne Ironman UK ikke helt leve op til den sædvanlige M dot klasse. Der var for mange brist i organisationen og for mange uigennemtænkte forhold omkring konkurrencen som dominerede billedet før, under og efter konkurrencen. Vejret var oveni købet elendigt, men det skal naturligvis ikke lastes arrangørerne. Det havde regnet så meget omkring Sherborne, at dele af løbeturen skulle komme til at foregå i mudder til anklerne! Vandet i søen nedenfor Sherborne Carstle var så beskidt at det var umuligt at noget som helst. Da starten, mere end 15 minutter forsinket, gik, var det umuligt for mig at finde nogen at svømme bagved, fordi vandet var fuldstændig brunt. I perioder svømmede jeg derfor alene og i andre perioder lykkedes det mig at finde et par fødder i vandet foran mig. Selvom svømmestarten var kikset lidt for mig, fik jeg arbejdet mig frem i feltet og etablerede mig i (eller omkring) gruppe 2. Da gruppen havde omkring 1500 meter tilbage faldt tempoet en del og jeg var meget sen til at reagere på situationen og derfor blev gruppen sprængt. Jeg forsøgte at svømme udbryderne ind igen, men nåede ikke helt at fuldføre initiativet inden svømningen var overstået. I de seneste 4 uger havde min træning lidt under en klemt nerve i højre balle. Hele muskulaturen på bagsiden af højre ben var derfor meget spændt og min achilles sene var konstant øm. Da jeg kom ud af vandet kunne jeg ikke flekse min højre fod og jeg humpede derfor ind i teltet i T1. Kombinationen af det 16 grader kolde vand og den korte muskulatur i højre ben var sandsynligvis årsagen til problemet. Derfor valgte jeg at tage ekstra meget tøj på og fx også tage strømper på. Det hjalp faktisk. Efter 10 km cykling var det som om ledvæsken i achilles senen var blevet varm og jeg kunne bruge mit ben helt normalt. På det tidspunkt havde jeg desværre tabt Jimmi og Martin Matula af syne og cyklede derfor helt alene. Den første del af ruten var præget af en kraftig medvind og i perioder gik det så stærkt at det var svært at styre cyklen på den meget dårlige asfalt. Ruten var præget af mange bakker og flere af disse var ikke kun lange men også stejle. Det blev dog opvejet lidt af nedkørslen fra bjerget "The Giant", hvor jeg kunne holde omkring 85 km/t. Jeg holdt fast i min taktik på cyklen og efter halvanden runde begyndte jeg at hente nogle af de slagne pro'er. På det meste af cykelturen var jeg i top 10 og på den sidste runde holdt jeg en placering som nummer 7. Jeg følte at jeg havde kørt konservativt, men til sidst begyndte det at knibe med kræfterne efter 165 km cykling. Jeg blev ramt af kramper og måtte reducere tempoet. Der er ingen tvivl om at det skyldtes at jeg var i dårlig form. Det var ikke det kolde vejr, men alene det faktum at jeg cyklede hurtigere end jeg var i form til. Det endte med 6. hurtigste cykeltid af alle og lidt mere end 250 watt. I skiftezonen var der vild opstandelse fordi jeg som amatør var i top 10. Det gav anledning til et længere interview til BBC, som fulgte mig igennem store dele af konkurrencen. Jeg havde ført amatør konkurrencen så godt som fra start og forventede på dette tidspunkt en meget langsom maratontid. Jeg havde løbetrænet mindre end 40 km pr. uge og løberuten var ekstrem kuperet. Dertil kom min skade for ikke at nævne de begyndende kramper! Underligt nok kunne jeg ved første vendepunkt se at jeg havde et komfortabelt forspring til de bagvedliggende atleter og det gav mig lidt blod på tanden. Jeg hævede tempoet lidt i forhold til det konservative udlæg. Allerede ved 12 km var jeg færdig! Jeg havde ikke mere at skyde med, men takket være PowerGel med koffein, kunne jeg holde tempoet nogenlunde oppe. Det blev en frygtelig kamp og dermed slet ikke den konkurrence, som jeg havde håbet på det skulle være! Bakkerne på ruten var modbydelige og det eneste som virkelig gav mig energi på dagen var frygten i Pro'ernes øjne, når de så en amatør lige bag dem eller lige foran dem. På den måde holdt jeg den gående frem til ca. km 31. Her faldt min puls med 30 pulsslag og jeg var tæt på at gå i panik. Takket være min rutine og det faktum at jeg havde været i lignende situationer før gik jeg ikke i panik, men fortsatte i samme tempo! Jeg har før vist at kroppen kan presses meget længere end det den giver udtryk for. Smerte, pulsudsving, kropstemperatur og alle de andre fysiske indikationer er ikke nødvendigvis lig med sandheden (kids don't try this at home without adult supervision) Ups det er vist ikke god latin... Men det understreget at det er vigtigt at kende sin egen krop og ikke en gennemsnitskrop!!!! På et tidspunkt var jeg oppe på 6. pladsen, men på trods af et 3.01 maraton måtte jeg vige pladsen og tage til takke med en 8. plads, hvilket jeg så med (stor) glæde gjorde. (Jeg har en mistanke om at løberuten måske kun var 21,1 km lang). Det blev til en amatør rekord på 16 minutter i min klasse og endnu en amatør sejr. Faktisk siger statistikken, siden 2001, at jeg vinder ca. 50 % af de Ironman konkurrencer, som jeg deltager i og så kan jeg kun håbe på at den holder stik i oktober, hvor jeg deltager i Ironman Hawaii for 8. gang. Aloha. P.S. Jeg fatter det stadig ikke helt... 22.08.2007 - Ups UPS! Det var ikke meningen. Jeg var den hurtigste amatør i Ironman UK og er klar til endnu en Ironman Hawaii konkurrence. Mon ikke jeg finder tid til at skrive lidt mere om det, når det rigtig går op for mig, at jeg lavede en overall top 10 placering i (ja jeg er nødt til at skrive det som det er) en halvdårlig form! 15.08.2007 - Afrejse Ironman UK Flyet afgår kl. 17.00 i dag og så er der ingen vej tilbage! Det bliver 20. gang jeg gennemfører en ironman konkurrence. Jeg er spændt på at se selve ruten, som ser kuperet ud. Forhåbentlig er stigningerne ikke alt for stejle, da jeg er et par kg fra min konkurrencevægt. Dertil kommer at forberedelsen frem mod IMUK ikke har været optimale. Omvendt har det heller ikke været en katastrofe og grundformen er OK. I mandags blev det til en 1500 m test i Almind Sø på 18.49 og det er godkendt. Weekenden bød på to runder på tri ruten til Silkeborg Triathlon med en puls 5 ps under min IM puls. Den hurtigste runde blev kørt på 1.11 og den anden var lidt langsommere. I alt 91 km. Udholdenheden mangler, men til gengæld er rutinen på plads. Måske bliver det starten på et nyt Ironman Hawaii eventyr? We'll see. 02.08.2007 - Ironman UK Der er ikke lang tid til IM UK. Jeg ligger pt. i sengen pga. forkølelse og feber, men mon ikke jeg snart er på højkant igen. Træningen er ikke forløbet specielt godt siden Roth. Jeg havde med vilje planlagt en stille opstart efter Roth. Da træningen skulle igang igen begyndte problemerne at melde sig. Først fik jeg lidt problemer med mit højre ben, som jeg dog i begyndelsen ignorerede. Nu giver benet for alvor problemer og jeg kan knapt løbetræne. Dertil kommer lidt uheld i forbindelse med cykeltræningen, hvor jeg har været hårdt ramt af punkteringer. Det har ikke været muligt at cykle mere end ca. 100 km ad gangen og det er for lidt, når man skal gennemføre en ironman. Det er blevet til 2-4 punkteringer pr. tur og det har lappegrejet ikke rakt til! Jeg tager dog til IM UK alligevel og prøver at få en god oplevelse uanset hvordan formen så er. Det kan jo nå at blive til 1 til 2 uger med god træning endnu:-) 25.06.2007 - Traumfabrik Roth Sådan! Jeg havde på forhånd meldt hårdt ud omkring mine ambitioner i forhold til Roth. Min ambition var en tid omkring 8.35, så det kan næppe overraske at jeg var fantastisk glad for at løbe i mål i tiden 8.33.40. I modsætning til de sidste 5 år havde jeg i år valgt at satse på en anden konkurrence end Ironman Hawaii. Det kan ikke være nogen tvivl om at det sats har givet pote. Det blev til en ny personlig rekord og en forbedring på 10 minutter! Der var ikke meget der tydede på at det skulle gå sådan efter en svømmetur på det jævne. Jeg var klar over at min svømmeform ikke var helt på plads, men alligevel havde jeg håbet på en tid omkring 50 minutter. Det blev til 51.20 i stedet for. Efter ganske kort tid på cyklen faldt min kæde af cyklen og rev min SRM sensor af. Jeg forsøgte forgæves at sætte den på igen de efterfølgende kilometre, men først efter knap 40 minutters kørsel lykkedes det at få den på plads igen. På det tidspunkt var Olaf Sabatschus, Heiko Tewes og Chris Mcdonnald kørt fra mig igen, efter at jeg havde overhalet dem i begyndelsen af cykelturen. Jeg så dem desværre ikke igen. På toppen af bakken i Greding blev jeg indhentet af Luke Dragstra og Markus Forster samt to andre. Jeg forsøgte flere gange på de falde stykker at sætte dem af, men jeg havde ikke overskuddet til at sætte dem. Dertil kom at de kørte svinestærkt på bakkerne (modsat min taktik) og derfor kom jeg til at køre elastik med den gruppe de efterfølgende 70 km. I bunden af Greding bakken på anden runde satte jeg en acceleration ind og sprængte gruppe. Det lykkedes kun Luke og Markus at køre med. Det gav mig en meget bedre rytme og jeg kunne bedre køre mit eget ræs herfra. De sidste 40 km kørte jeg på under 1 time. Cykeltiden blev 4.35 og jeg havde kørt mig frem som nummer 13 i feltet. Jeg følte mig skidt tilpas i begyndelsen af maratonet, men på trods af det løb jeg den første km på 3.47. Helt frem til km 22 løbe jeg mellem 3.55 og 4.10 pr. km med en fornuftig puls. Derefter kom hammeren! Mit pace faldt til 4.20 og det blev en hård kamp resten af vejen. Takket være min rutine kunne jeg holde den gående indtil de sidste 5 km. Her blev jeg ramt af en kraftig krampe i venstre lægmuskel og jeg måtte konstant strække ud. Efterhånden kunne jeg kun løb 4.45 til 4.50 pr. km. Jeg havde overhalet Andreas Niedrig og var dermed på en 12. plads. Jeg blev ikke overhalet på løb en eneste gang og kunne notere mig en ny personlig rekord for løbedelen på 3.02.59. NICE:-)
Det blev til et par interviews i mål og sjovt nok var jeg med i det tyske fjernsyns dækning af konkurrencen. Det var lidt underligt. Det var også lidt underligt, men vildt fedt, at der var så mange danskere med i konkurrencen og blandt tilskuerne. Der blev heppet helt fantastisk meget. Det var rigtig fedt. Stemningen i Roth var helt fantastisk og med knap 140.000 tilskuere var deltagelsen som en drøm hele vejen igennem. Fik jeg sagt: Prost, zum wohl? 22.06.2007 - Ein Weltenburger Dunkel, bitte! Det har været en afslappende dag. Det blev til en tur til Kloster Weltenburg, som ligger ved Donau. Klostret er utrolig flot og en lille perle midt i den Frankiske natur. Dertil kommer at min favorit øl bliver brygget netop her. Øllen blev faktisk kåret til verdens bedste øl tilbage i 2004, men den har siden 1998 hørt til mine humle favoritter. Intet andet kloster i verden har brygget øl så længe som det er tilfældet her. De første øl blev brygget tilbage i år 1040, så de ved hvad de laver, de munke. Rejsen hertil gik fint og til al held er det lykkedes at komme til at bo samme sted som Niels-Otto og Jesper. Vi bor i Hilpoltstein, lige ved svømmestarten, på Hotel Zur Krone. Det er et fedt sted og atmosfæren er virkelig god. I forbindelse med svømningen i morges mødtes vi med et par atleter fra Århus, bl.a. Laurits Betjent, som jeg svømmede lidt med. Det blev til ca. 20 minutter i den ikke helt rene kanal... Jeg trænede lidt på ruten i går og det gik forbavsende godt. Cyklen kom let op over bakken i Greding og i det hele taget gik det meget stærkt, selvom jeg trådte meget beskedne watt og havde en lav puls. Jeg kørte 40 km i modvind, men vinden i Tyskland er altså noget anderledes end i Danmark og farten indikerede slet ikke at jeg kørte i modvind! Vejret veksler meget her nede. Det ene øjeblik regner det virkeligt meget og det næste stråler solen og det er meget varmt. Vejrudsigten lover en bedring i vejret i store dele af Bayern i weekenden, men der er stadig usikkerhed i forhold til Franken (som er den nordlige del af Bayern, hvor Roth ligger) Jeg er pt. nu ligeglad med hvordan vejret bliver. JEG ER KLAR! 19.06.2007 - Regn ? Vejrudsigten forudsiger regn i Roth på søndag og ret lave temperaturer. Det er lang tid siden jeg sidst har deltaget i en ironman i regn og kolde forhold. Under normale omstændigheder betyder vejret dog ikke noget for mine resultater og på mange måder tror jeg der bliver rart at køre under nærmest danske forhold. Jeg har bestemt mig for at tage til Roth onsdag aften. Det burde give mig rigelig tid til at finde mig til rette. Det bliver 3 gang jeg deltager i Roth og jeg kender ruten ret godt. Det bliver fedt:-) 17.06.2007 - Auf der Strasse nach Roth Nu er det ved at være oppe over og med en uge tilbage til Roth kan jeg læne mig tilbage og nyde en uges nedtrapning. Træningen er gået over al forventning de sidste 4 uger og jeg er kommet i virkelig god form. Selvom jeg har trænet min 'topend' meget lidt de sidste par uger, så leverede jeg et godt resultat i den årlige SMT enkelstart, et slags klubmesterskab. Enkelstarten er ca. 16 km lang og det lykkedes mig at vinde den igen i år, faktisk med næsten et minut ned til nummer 2. Dertil kommer gode lange cykelture og gode løbeture, som alle matcher mine hidtil bedste præstationer fra tidligere år. Det største dilemma lige nu er faktisk at lave den optimale taktik til konkurrencen, som matcher mine styrker pt. Jeg kan sagtens træde 25 watt mere i snit på cyklen end jeg gjorde på Hawaii sidste år, men da jeg også er godt løbende er det nærliggende at satse mere på løbet. Jeg bedømmer min nuværende form til at være god nok til at lave en personlig rekord og hvis forholdene i Roth tillader det, lykkes det også! 21.05.2007 - Gode træningsdage Så fik jeg endelig trænet igennem! Det er blevet til næsten 25 timers træning på 8 dage og det blev sågar til to meget intensive træningspas i samme tidsrum. Ud over Holstebro Triathlon fik jeg også gennemført et langt X-træningspas et par dage før Holstebro Triathlon, hvor det samlet blev til 140 km cykling med over 260 watt og 18 km løb med ~4 min./km. Begge træningspas viser at jeg jeg er 100% skadesfri. Dermed har jeg 4 uger tilbage til at komme i løbeform inden Roth. Lige nu er det lidt skræmmende at tænke på, at jeg endnu ikke har løbet over 1 time og 15 minutter siden Ironman Hawaii i oktober sidste år. Omvendt er det længere end jeg løb sidste år inden min deltagelse i Ironman France... 19.05.2007 - Holstebro Triathlon epilog "Nu begynder du med at svømmetræne mere - det dér er ynkeligt!" Knapt var jeg kommet op af vandet i Holstebro Triathlon før min kæreste råbte de ord til mig. Et klart signal om at svømningen nok ikke var speciel god, især fordi min kæreste normalt ikke ytrer sig på den måde! Et kikset skifte var yderligere salt i såret. Hvis jeg havde håbet på at cyklingen ville blive bedre, tog jeg fejl. En dieselmotor sparker ikke megen røv midt i en ironman forberedelse. Den forholdsvis kraftige modvinden hjalp mig de første 15 km og jeg kunne køre mig pænt frem i feltet, men i medvinden stod jeg stille igen! Tilbage i skiftezonen var jeg langt efter Martin Jensen og jeg var kun en 10-meter regel foran Michael De Bruijn! Jeg havde tænkt mig at løbe omkring 4 min. pr. km, men jeg kunne ikke helt nære mig og løb noget hurtigere. Alt i alt blev det en god dags træning, hvor jeg fik slået fast at dieselmotoren slet ikke er oppe i omdrejninger endnu. Det betyder 4 uger med hård træning, så formen kan komme på plads (og vægten ned i nærheden af min konkurrencevægt). Det første skridt i den retning tog jeg ved at cykle 90 km stille og roligt efter konkurrencen:-) 11.05.2007 - Holstebro Triathlon Jeg har løbetrænet i halvanden uge nu og det går ganske fint. Denne uge har budt på en belastningstest af lægmusklen og jeg bestod! Derfor har jeg planlagt at deltage i Holstebro Triathlon i næste uge. Jeg er alligevel i sommerhus ved Vestkysten og kører lige igennem Holstebro på vejen, så hvorfor ikke prøve formen af, når jeg alligevel er der? Jeg skal bruge konkurrencen til at teste hvor min highend svømme- og cykelformen er, mens løbet bare skal overstås med 4.00 min. pr. km. Det har ikke været svært at få tiden til at gå i de sidste uger. Pga. renoveringen af huset i årets første måneder var jeg ikke særlig flittig med at læse mit pensum på Dansk Idræts Forbunds Diplomtræneruddannelse niveau 3. Nu hvor eksamen står for døren både i det kursus samt kurset i Dansk Tri Forbund, så hævner sløseriet sig og jeg bruger en del tid på læsning. Oveni hatten kommer så den øgede træningsmængde, men i det store hele går det faktisk meget godt. Om det så er godt nok vil vise sig den 24.06 i Roth... 21.04.2007 - Skadet Det gik lige så godt og løbeformen var godt på vej. Derfor valgte jeg at deltage i en intern løbekonkurrence i SMT, men jeg løb kun 200m før jeg fik en skade i min lægmuskel. Det har kostet 3 uger ugen løbetræning, men jeg håber at være tilbage igen i næste uge. Cykelformen har derimod udviklet sig positivt og jeg kører stærkere end normalt på denne tid af året. Selv med 5-7 timers cykling pr. uge kan jeg lave respektable præstationer på cyklen. De kommende uger kommer til at indeholde mere cykeltræning, så jeg håber at hæve niveauet endnu en tak. Svømmeformen fik et ordentlig boost efter en uge med 10 km svømning og pludselig svømmer jeg uden problemer under 4.55 på 400 meter midt i træningsprogrammet. Så alt i alt er humøret godt på trods af skaden. Som det fremgår nedenfor er jeg begyndt at cykle i Craft tøj og når jeg nævner det igen, er det fordi jeg i dén grad er tilfreds med kvaliteten. Jeg har aldrig haft så let ved at cykle en lang tur. En lang cykeltur har altid været forbundet med en øm røv efter 4-5 timer i sadlen. Det var OK, for sådan var det bare - det hørte ligesom til. Det er helt anderledes nu - på godt og ondt - jeg mener nu er der ingen undskyldninger for at dreje fra og skippe den sidste halve time på cyklen:-) Vi ses derude. 20.03.2007 - Svingende form Foråret har været præget af en masser fysisk arbejde i forbindelse med købet af et gammelt hus. Det har kostet rent træningsmæssigt. Træningen har været mindre end normalt og udbyttet har været mindre fordi restitutionen ikke har været optimal. Alligevel laver jeg engang imellem et par fornuftige træningsresultater. Foråret har bl.a. budt på en 5 km test på 16.51, hvilket for mit niveau er rigtig godt. Jeg træner faktisk kun omkring 30 km løb om ugen i øjeblikket. Omvendt har jeg haft et par cykelture, hvor gennemsnitsfarten kun har været godt 25 km/t. Det er vist aldrig sket før. Gad vide hvordan det kommer til at gå i Roth? 18.03.2007 - Ny aftale med Craft Jeg har i en periode haft et behov for at finde en samarbejdspartner med fokus på triathlon. Jeg har savnet rigtig kvalitetsbeklædning i triathlon sammenhæng. Med præsentationen af den nye Craft kollektion i efteråret 2006 var den eftersøgning slut. Det var oplagt at jeg måtte lave et samarbejde med Craft. Derfor kommer Craft til at levere beklædning til mig i 2007. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har afprøvet en del af tøjet allerede og er i den grad tilfreds med funktionaliteten samt kvaliteten. Perfekt! 20.02.2007 - Ny aftale med Saucony I det kommende år vil jeg komme til at løbe med Saucony sko. Jeg har tidligere haft gode erfaringer med sko fra Saucony, især til ironman konkurrencer. Mit valg skyldes to ting. For det første har jeg haft store problemer med min achilles sene igennem 9-13 måneder og jeg har fundet ud af at flere modeller fra Saucony løser det problem. Dertil kommer at Saucony har flere modeller som passer på mit behov i ironman konkurrencer. Jeg har blandt andet været med til at påvirke Saucony til at bringe modeller Tangient til Danmark. Den model er simpelthen klasse i en ironman konkurrence. 06.02.2007 - Forlængelse af aftale med Polar / Adidas Jeg har lavet en sponsoraftale med Polar Danmark, således at jeg kommer til at bruge Polars gode produkter, herunder den nye watt måler i CS600 samt naturligvis løbeuret RS800. Samarbejdet omhandler også de af Adidas' produkter som passer sammen med Polar. 05.02.2007 - Sæsonplan i støbeskeen Det kan blive den mest udfordrerende sæson til dato. Jeg er tilmeldt Ironman Roth i juni. Oprindelig var tanken den, at jeg ville køre stærkt i Roth, men jeg har i mellemtiden købt et gammelt hus som jeg er ved at sætte i stand. Det betyder at træningsmængde pr. uge bevæger sig mellem 2 og 6 timer. Udover Roth har jeg tilmeldt mig Ironman UK. Skulle jeg komme til at tage en af de 30 kvalifikationspladser til Ironman Hawaii vil det være første gang, at jeg skal køre 3 ironman konkurrencer på én sæson. 26.09.2006- Forlængelse af sponsoraftale med Equinox Min sponsoraftale med Equinox blev i dag forlænget. Jeg har haft stor glæde af mit samarbejde med Equinox igennem de sidste 5 år. Især har det hjulpet mig i forberedelsen frem mod Ironaman Hawaii. Jeg har her løbet op mod 25 km indendørs på løbebånd med regntøj på. Det lyder vanvittigt, men jeg føler det har hjulpet min akklimatisering tidligere. De næste to uger kommer til at byde på en del løb på løbebånd i Equinox.. 25.09.2006 - Årets længste træningspas Weekenden bød på et 7 timers langt træningspas. Det er meget sjældent (anden gang i de sidste 33 år) at jeg træner så langt på én gang, men det gik hæderligt. Jeg svømmede 3 km i Almind Sø på 42 minutter og cyklede 194 km med 34 km/t i alt hvad Søhøjlandet har at byde på at bakker (inkl. Ejer Baunehøj 3 gange) og endelig 7 km løb med 3.55 pr. km. Jeg var træt bagefter, men samlet set gik det faktisk godt..
Træningen er forløbet 100 % iht. planen de seneste 3 uger. Kulminationen kom i weekenden med et kompi pas, hvor jeg cyklede 122 km med 40 km/t og løb 18 km efterfølgende pace 4.05 pr. km. Det var tilfredsstillende da pulsen var lige under min normale ironman puls, så jeg er meget optimistisk i forhold til mine muligheder i år på Hawaii. Sågar min løbetræning fungerer efter planen og jeg løber 40-50 km hver uge. Min eneste udfordring i forhold til løb er i princippet bakker. Selvom achillessenen arter sig fint for tiden, så har jeg store problemer, når jeg løber såvel op som ned. Løberuten på Hawaii er ret kuperet og derfor kan jeg komme i problemer undervejs. Jeg håber dog på det bedste. Jeg kan løbe intervaller på bane og holde 3.10 pr. km uden problemer for tiden, så løbeformen fejler ikke noget, så længe ruten er flad! Svømmeformen er lidt under niveauet fra foråret, men klart bedre end sidste år, hvor jeg var sat ud af spil rent svømmemæssigt hele sensommeren og efteråret pga. en virusinfektion. Med lidt held bliver min syvende optræden på Hawaii min hidtil bedste. Det kræver en placering blandt de første 50 overall og en podieplads i min årgang. Følg med på siden i oktober...
Uge efter DM lang i Fredericia har budt på flere rigtig gode oplevelser. Achilles senen tog ikke skade af konkurrencen i Fredericia og jeg var i stand til at deltage i intervalløb på bane for første gang i meget, meget lang tid. Det gik godt og jeg kan mærke at jeg er på vej tilbage. Dertil kom en cykeltur onsdag med godt 40 km flad cykling med knap 43 km/t. Humøret var derfor højt inden afgangen til Aabenraa Triathlon. Jeg havde fået en forkølelse i løbet af natten, men heldigvis gav det ikke anledning til problemer i konkurrencen før jeg manglede 3 km og på det tidspunkt var placeringerne allerede bestemt. Svømningen forløb rimeligt. Sammen med Michael de Bruijn delte vi føringsarbejdet bag OTK'eren Rasmus Stubager. Jeg kom ud af vandet som nummer to og tog teten på cykelruten. Det holdt dog ikke længe. Ruten i Aabenraa var en god 6 km ud/hjem rute med en 1,5 km lang bakke på. Bakken benyttede Michael til at forsøge at rykke fra mig, men heldigvis uden held. I begyndelsen af cykelruten forsøgt Michael og jeg på skift at komme væk, men uden held og til sidste stod det klart at vi ville komme sammen til T2 efter ca. 42 km cykling. Resten af feltet var omgang for omgang blevet kørt tilstrækkeligt langt bagud til, at jeg burde kunne holde en andenplads selv med en svag løbeform. Set i lyset af min manglende løbetræning havde jeg ingen forhåbninger om at kunne holde på Michael og tilsvarende øgede han forspriget til mig omgang for omgang på løb. Efter 8,5 km løb begyndte min achilles sene at drille lidt igen og jeg reducerede farten til sidst for at skåne den. I mål var Michael omkring 45 sekunder hurtigere end mig, mens jeg have godt 2,5 minutter ned til Andreas Petersen fra aaig på tredjepladsen. Jeg var meget godt tilfreds med min løbetid alt taget i betragtning og jeg kunne ikke have fået mere ud af den konkurrence sådan som den udviklede sig. Det blev en god gang træning og endnu en belastningstest af achilles senen. Det virker som om tingene går i den rigtige retning. 07.08.2006 - DM lang DM lang udviklede sig langt fra som jeg havde håbet på. Jeg ramte en vaskeægte offday, hvor der var meget langt imellem lyspunkterne. Efter 6 km løb valgte jeg at udgå på et tidspunkt, hvor jeg var begyndt at få kramper i benene og achilles senen var begyndt at drille. Belært af sidste års problemer, efter at have gennemført VM med kramper hele vejen, som efterfølgende kostede 4 uger uden træning, valgte jeg at trække stikket. Det betyder at jeg kan fokusere indsatsen på forberedelse frem mod Ironman Hawaii. Jeg har svært ved at vurdere om de 14 dages sygdom i juli eller om de 3 dages sygdom i ugen op til DM spillede negativt ind på indsatsen, men faktum var jeg jeg var meget dårligt kørende. 29-06-2006 – Un weekend de superlatifs – Ironman France Det har været en fantastisk oplevelse at deltage i Ironman France. Ved ankomsten til Nice onsdag nat var jeg stadig meget i tvivl om min deltagelse i Ironman France pga. mine skadede achilles sener. Jeg var fast besluttet på at stille op, men jeg var i tvivl om jeg kunne gennemføre løbeturen. Ugen op til konkurrencen foregik uden de store udfordringer og jeg følte mig klar til start søndag morgen da startskuddet lød kl. 06.30. Jeg fik en god start og etablerede mig straks i frontgruppen med 4 andre. Vi fik lov til at kæmpe med bølgerne fra helikopteren, som svævede utroligt lavt henover os. Vi holdt sammen igennem hele svømningen, som var begunstiget af gode strømforhold, og efter endt svømning trådte jeg ud af vandet på en delt andenplads i en fabelagtig tid på 44.17. Tiden fik mig straks til at tro at ruten var til den korte side, men det bliver vel aldrig helt fastslået. Jeg havde ikke forventet at være helt fremme i svømningen selvom mine svømmeform var god inden afrejsen til Nice. Derfor havde jeg valgt en relativ langsom skiftetaktik og der kostede omkring 45 sekunder og derfor forlod jeg T1 som nummer 5. På cyklen valgte jeg at holde fast i min taktik i forhold til at køre meget tilbageholdende de første 15 km. Det kostede et par placeringer tidlig i konkurrencen, men det bekymrede mig ikke specielt. Ved foden af rutens længste stigning (21 km med 6,5 % gennemsnitlig stigning) gjorde jeg klar til at åbne lidt op for sluserne. Midtvejs oppe af bjerget gav indsatsen pote og jeg hentede en lille gruppe med 3 atleter. Desværre hentede de mig igen midtvejs på den efterfølgende nedkørsel. Jeg kørte faktisk lidt ukoncentreret hjulpet lidt på vej af de utrolig smukke omgivelser omkring ruten. På rutens sidste stigning blev de 3 sat helt af og jeg så dem ikke siden hen. Vejret var meget skiftende. Det ene øjeblik var mere end 30 grader varmt og fuld sol, mens det øjeblikket efter regnede og tordnede. Heldigvis var den sidste nedkørsel ikke våd. Jeg kørte flere gange på det yderste på nedkørslen, hvor min skulder to gange snittede klippevæggen. Farten bevægede sig mellem 50 og 70 km/t, så det var utrolig svært at slappe rigtigt af på nedkørslen. Det var en fed oplevelse at køre en nedkørsel af den art og det gav mange gange anledning til mindre adrenalin kicks. De sidste 15 km tilbage mod skiftezonen var overvejende flade, men til gengæld var vinden blevet meget kraftig. De sidste 8 km hen ad Promenade des Anglais var vinden så kraftig, at jeg mod forventning ikke kunne slappe helt af. Jeg valgte at køre godt 300 watt de sidste 8 km hen mod skiftezonen, dels fordi jeg var fuldstændig frisk og dels fordi at energien er givet bedre ud i modvind end medvind. Ulempe var den at jeg brugte lidt mere energi end beregnet inden løbet. Jeg kunne kun holde omkring 30 km/t til sidst pga. vinden. I skiftezonen blev jeg igen overhalet af et par konkurrenter, men forlod trods alt skiftezonen i top 10. Jeg blæste ud af skiftezonen i fuld fart. I bogstaveligste forstand. Jeg havde vinden i ryggen og kunne slet ikke holde tempoet nede. Tilskuerne gik helt amok, da jeg kom ud af skiftezonen. Speakeren var helt op i det røde område, fordi en amatør var med helt fremme blandt de forreste. Det gav ekstra energiJ Jeg forsøgte flere gange at få tempoet længere ned, men det var helt umuligt pga. vinden og jeg blev i den grad nervøs for min achilles sene. Smerterne i achilles senen var heldigvis små, så jeg holdt fingrene krydsede for at de kunne holde hele vejen. Ved 5 km viste uret 19,24!!
Løberuten var 5,2 km frem og tilbage på Promenade des Anglais og da jeg begav mig på vej tilbage fra vendepunktet var jeg ved at blive alvorlig bange for at jeg ikke kunne gennemføre. Vinden var så kraftig, at jeg havde en fornemmelse af, at jeg stod fuldstændig stille. De næste 5 km i modvind var næsten 4 minutter langsommere!! Efter 15 km havde jeg løbet mig lidt frem i feltet og den nyvundne 7. plads gav lidt ekstra energi. Da jeg inden konkurrencen kun havde løbet 12 km som min længste løbetur var lårmusklerne efterhånden ved at lide under belastningen fra de mange stød. Det eneste positive ved at løbe med ømme lårmuskler var at ømheden fra achilles senen næsten ikke kunne mærkes. Det var en fornøjelse at runde målområdet og løbe ind på opløbsstrækningen.
Tilskuerne var i kanonform og der var highfive til alle på vejen frem mod målet. Med gåsehud og rystende ben krydsede jeg målstregen til mit bedste IM resultat til dato. En samlet 7. plads og bedste amatør. Jeg var super, super glad og kunne næsten ikke tro faktum: Ny personlig rekord i svømning, næsthurtigste maratontid og alt sammen med 11 timers træning pr. uge inkl. 223 km løb på 15 uger!! På trods af, at jeg er en halvslatten løber, så kan jeg se at på resultatet af mine sidste ironman konkurrencer, at mine løbesplits efterhånden har samme niveau som de øvrige discipliner. Jeg tager til Hawaii igen i år. Det bliver 7. gang. Jeg glæder mig:-) 30.06.2006 – Efterskrift IM France Jeg har fået mange lykønskninger og spørgsmål siden resultatet i Nice. Flere vil gerne vide hvor hård ruten i Nice er. Det er umuligt for mig at give et bud på det. Ruten har 2180 højdemeter og det stiller krav til evnen til at disponere kræfterne. Det synes jeg lykkedes rigtig godt for mig. Jeg havde ikke en fornemmelse af at ruten i Nice er hårdere end fx Hawaii, men mine lårmuskler var klart mere medtaget denne gang pga. manglende løbetræning. Hver 4. deltager i Nice udgik af konkurrencen. Jeg tror faktisk det er rekord for en M*dot konkurrence. Et andet spørgsmål som jeg er blevet stillet er, hvorfor jeg ikke tager til Hawaii som PRO, men reglerne er udformet således, at for at deltage som PRO på Hawaii skal man også kvalificere sig som PRO. Selvom jeg sagtens kunne have taget en PRO plads i Nice, sådan som tingene udviklede sig, så er jeg ikke PRO og på Hawaii plejer jeg at have hænderne fulde med bare at komme i top 100. Jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg kunne løbe så ”hurtigt”, når jeg ikke har løbetrænet og stillede op med en skade. Hvis jeg kunne besvare det spørgsmål ville jeg skrive en bog om det. Dog vil jeg ikke lægge skjul på at min svømmeform og cykelform var hamrende god. Det, kombineret med det faktum at jeg cyklede meget behersket, tror jeg var nøglen til en god konkurrence. Nu bliver det godt med en restitutionspause, som forhåbentlig kan hjælpe achilles sener:-) 19.06.2006 – Eksklusiv klub eller… I det seneste nyhedsbrev fra arrangørerne af Ironman France står det at læse, at i alt 12 deltagere tidligere har gennemført en IM under 9 timer, heraf 3 amatører. Dermed skulle jeg høre til en lille eksklusiv klub af deltagere med mulighed for at lande helt fremme i feltet, men mon ikke nærmere tallet ”12” er et udtryk for manglende udfyldelse af tilmeldingsblanketten. Jeg har i hvert tilfælde ikke mulighed for at placere mig så langt fremme i et felt som bl.a. tæller en række rigtig gode franske triathleter, som sjældent konkurrerer på ironman distancen. 19.06.2006 – Sidste test inden afrejsen til Nice. Weekenden sluttede af med fællestræning i klubben. Programmet indeholdte 96 km enkelstart med konkurrence intensitet og efterfølgende 10 km løb på en flad rute. Testen gik udmærket og iht. min plan øgede jeg intensiteten hele vejen og sluttede af med at have et snit på 40,1 km/t med en puls 4 ps under min ironman plus. Det var yderst tilfredsstillende.
Til sidst blev det til den bedste løbetur i 4 måneder. Jeg holdt 4 min./km hele vejen på de 10 km uden smerter i achillessenen. Jeg havde stort overskud hele vejen og var ikke det mindste træt bagefter. Det kunne let få ambitionsniveauet til at stige i forhold til Ironman France på søndag, men jeg er naturligvis klar over at jeg ikke kan holde det niveau, især fordi mine længste løbeture har været omkring 12 km de sidste 4 måneder. 05.06.2006 – Træning på Mallorca Slutningen af maj var dedikeret til træning på Mallorca. Formålet var klart at forberede mig på strabadserne i Ironman France. Forholdene på Mallorca minder på mange måder om Alperne omkring Nice og gav dermed en kanon mulighed for at teste evner på såvel ned- som opkørsler. Cykelformen blev bekræftet og jeg lavede flere gode bjergenkelstarter med gennemsnitlige watttal mellem 332 og 366 watt på stigninger mellem 20 og 40 minutter. Faktisk var jeg væsentlig hurtigere på alle stigningerne denne gang i forhold til mit sidste besøg på øen i 2002. En medvirkende årsag til de gode træningsresultater er uden tvivl mit skifte til en Scandium ramme fra Nishiki. Køreegenskaberne fra Nishikis Team cykel er uovertrufne. Cyklen har været en drøm både på opkørslerne og nedkørslerne.
Perfekt! Træningen på Mallorca bød endvidere op megen svømmetræning både i havet og i den nye svømmehal, som jeg i reglen havde helt for mig selvJ Det er virkelig lang tid siden jeg har kunnet svømmetræne så uforstyrret. Desværre kunne jeg ikke følge de gode takter fra hhv. svømning og cykling op i forhold til løb. Jeg var stadig hæmmet af min achilles sene skade og jeg kunne ikke løbe længere end 10 km ad gangen i et meget roligt tempo. Det var super inspirerende at træne på Mallorca og turen gav ikke kun et fysisk boost, men også et mentalt. Det er forhåbentlig ikke sidste jeg har cyklet der:-) 09.06.2006 – Nedtrapning til IM France Jeg har taget hul på nedtrapning. Selvom jeg sædvanligvis trapper ned over en uge, så reduceres længden af de længste træningspas alligevel fra omkring to uger før konkurrencen. Min udholdenhed er god på cykel og farten er også acceptabel. Jeg holder konsekvent et pace omkring 1.10-1.12 på svømmedistancer op til 500m og det er meget tæt på min maksimale præstationsniveau i svømning i de perioder, hvor jeg svømmer tre gang om uge, som nu. Løbet driller mig desværre stadigt. Min udholdenhed er givetvis ikke særlig god og samtidig har jeg ikke trænet et tempo højere end 4.15 min./km i mange uger. Jeg har været løbeskadet siden marts, så jeg har meget små ambitioner i forhold til konkurrencen i Frankrig.
Sædvanen tro deltog jeg i går i klubbens årlige enkelstart. Jeg valgte af oplagte årsager ikke at køre på min enkelstartcykel og kørte i stedet for på den cykel, som jeg skal bruge i Frankrig om 12 dage. Jeg havde brug for en test af min nuværende form, for at identificere mine aktuelle træningszoner i forhold til IM France. På trods af at jeg cyklede på landevejsrammen kan jeg være tilfreds med indsatsen. Det blev til en ny personlig rekord på den godt 16 km lange rute og det blev til knap 44 km/t, hvilket gav et forspring på knap 1 minut til nummer to. Cykelformen ser bestemt ud til at være der, så nu mangler jeg kun at kunne komme til at løbe igen. 09.05.2006 Shock Wave Therapy I dag har jeg været til Shock Wave Therapy hos Løbeklinikken i Fredericia hos Lars Rud. Chokbølge terapien skal hjælpe min achillessene og reetablere min fleksibilitet i achillessenen. Behandlingen var meget interessant og selvom behandlingen var en anelse smertefuld, så var resultatet overbevisende. Jeg forbedrede mig umiddelbart efter behandlingen utrolig meget og med et par yderligere behandlinger i de næste to uger kan forhåbentlig få mig tilbage i træningsskoene. Tjek evt. mere om behandlingen her [www.loebeklinikken.dk] 08.05.2006 Deltagelse i Ironman France Jeg er tilmeldt Ironman France og dermed er det første mål for sæsonen fastlagt. Jeg er meget i tvivl om jeg kan gennemføre, men hvis jeg skal have en chance for køre en kvalitetskonkurrence i år, så kunne jeg ikke vente længere med at tilmelde mig. Jeg håber, jeg bliver klar og jeg har stor lyst til at køre i bakker (læs: bjerge). Af samme grund tager jeg på ferie på Mallorca om en god uge. Udover ferie bliver der også tid til at træne lidt mængde og boltre sig lidt i bjergene på Mallorca. Det er en kanon fed ø at træne på og jeg glæder mig vildt meget. 07.05.2006 Fortsat skadet Selvom jeg er i stand til at løbe, begrænser min achillessene mig meget, når jeg skal løbe. Selvom achillessenen ikke er speciel øm, når jeg løber, så er den hævet og jeg er motorisk begrænset af den. På den måde kan jeg ikke løbe hurtigere end 3.50 min. pr. km, hvilket pt. svarer til ca. 20 pulsslag under AT og dermed kan jeg slet ikke træne det aerobiske energisystem i forbindelse med løb. Jeg kompenserer lidt herfor ved at cykle og svømme lidt hårdere. Svømmeformen er tilfredsstillende og jeg svømmer pt. fx 4x400m med konkurrence intensitet på 4.50 med 20 sekunders pause imellem hver. Cykelformen udvikler sig også positivt, så nu mangler løbet kun. 22.03.2006 – Skade og sygdom I tre uger har jeg humpet
rundt med en betændt achillessene og været ude af
stand til at løbe. 20.03.2006 – Løber samling hos Adidas Weekenden blev brugt hos Adidas,
hvor den kommende kollektion blev gennemgået.
21-02-2006 – Danisco Cup 10 km løb Efter en periode med god løbetræning havde jeg bestemt mig for at få sat tid på den nuværende form. Sammen med knap 500 andre mænd havde jeg valgt at løbe 3. afdeling af Danisco cuppen, som udmærker sig ved at være komplet flad. Vejret var nærmest perfekt med en temperatur omkring 1 grad og ellers nærmest vindstille. Tiden for de 10 km blev for mit vedkommende 36,19 og en placering som nummer 20. Muskelmæssigt var jeg for engangsskyld helt på toppen og jeg kunne ikke løbe benene trætte, men til gengæld fungerede mine lunger ikke som forventet. Hvad det skyldes er svært at komme med en forklaring på, men måske har den relative lave temperatur spillet lidt ind. Rent faktisk var tiden mere end 40 sekunder langsommere end den 10 km tid, som jeg havde løbet tirsdagen op til konkurrencen. 20-01-2006 Det er en kold tid, som vi lever i Vinteren har været over os i en periode nu og det ser ikke ud til at den slipper os helt endnu. Jeg er begyndt at træne lidt igen efter en lang periode med moderat træning. Med lidt held når jeg op i nærheden af 10 timers træning hen imod slutningen af måneden. Blandt de kuriøse træningspas i siden nytår var en lille svømmetur i Almind Sø.
Omfanget af svømmeturen var begrænset en del af 5 cm tykt is og af det kolde vand. Selvom det var koldt, så var det sgu’ også sjovt og livsbekræftende:-) Den slags skal der være tid til udenfor sæsonen. 02-01-2006 – Godt Nytår På tærsklen til det nye år deltog jeg i Nytårsløbet i Herning på 21,1 km. Det blev en anderledes og sjov oplevelse. Ruten var dækket i sne og det var umuligt at få et ordentligt afsæt. Flere steder på ruten løb vi i 15 cm sne, hvilket for mit eget vedkommende betød at jeg blev gevaldig træt efter 16 km løb. Det fik dog ingen konsekvenser for min placering. Jeg blev nummer 9 ud af 400 tilmeldte løbere. Tiderne var omkring 10 min langsommere end sidste år pga. sneen og vinderen i år blev Jesper Faurschou i tiden 1.15.20. Han var 10 minutter hurtigere undervejs end jeg. Efter konkurrencen var det tid til at lade champagne propperne springe og komme i gang med årets sidste fest.
Jeg har ikke lavet en sæsonplan for 2006 endnu. Det er uvist præcist hvor mit fokus vil være i år, men indtil videre svømmer, cykler og løber jeg jævnligt. Senere i januar kommer jeg nok med en mere præcis melding. 01-12-2005 Ny samarbejdsaftale med Schaufuss Cykler Jeg fortsætter mit tætte samarbejde med Schaufuss Cykler i den kommende sæson. Det glæder mig rigtig meget at jeg fortsat kan samarbejde med byens mest kompetente cykelbutik. En butik, som udover at have de rette priser og har den rette indstilling. Det er en sjælden kombination i dag! 01-12-2005 Ny sponsoraftale med Nishiki og FSA Jeg har indledt med et nyt samarbejde med en ny cykelsponsor. Jeg kommer fremover til at cykle på Nishiki cykler. Jeg har flere gange prøvekørt Nishiki cyklerne i denne sæson og jeg er imponeret over kvaliteten og stellenes egenskaber. Samtidig kommer jeg til at bruge FSA og VisionTech udstyr, så på den måde kan jeg næppe blive bedre kørende. Hvis resultaterne fremover svigter, så skyldes det i hvert tilfælde ikke udstyret:-)
Både Nishiki og FSA har udviklet produkter, som retter sig specifikt mod triathlon markedet og som på flere områder definere den ypperste standard. Sponsoratet omfatter en landevejscykel, triathlon cykel, MTB og en træningscykel. 30-11-2005 Årets Triathlet i SMT-Silkeborg Jeg har haft et meget afslappet forhold til træning siden Hawaii. Tilmed kommer julefrokosterne væltende ned i øjeblikket og det er ikke just fordrende for formen:-) Julefrokost nummer to var i weekenden, hvor min klub SMT-Silkeborg afholdte holdte en fin fest som afslutning på året. Ved samme lejlighed blev årets triathlet kåret og denne gang faldt valget på mig. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev lidt overvældet over indstillingerne, som bl.a. indeholdte følgende tekster: - ”For at have et helt uopslideligt engagement i alle, hvad enten det gælder en begynder i smt eller, at det er en af dem som puster ham i nakken. Han gør ekstremt meget for tri-sporten i silkeborg og dk. Han er én af de bærende kræfter ved Silkeborg triathlon, hvis ikke ”den”. Han formår at promoverer sig selv og os andre på en sådan måde i medierne, at alle har en reel chance for at skaffe sig et sponsorat, hvis man kunne få lyst til det. Han er den alle elsker at hade, fordi han er den bedste. Han er den der har været det oplagte emne til at få prisen de foregående år, uden at have fået den. Derfor mener jeg at prisen i år, bør gå til Tommy Nielsen.” - ”Tommy Nielsen har dog uden tvivl været den person der har betydet mest for min træning, han er en kæmpe motivator og igangsætter. Hvad enten det er igennem div. X-træninger, seminar eller gennem den daglige træning så formår han hele tiden at motivere mig/os til at gøre en indsats. Da jeg stod i Roth til min første egentlig tri-konkurrence følte jeg mig fantastisk godt forberedt, jeg vidste præcis, hvordan jeg skulle svømme, skifte, drikke, tænke osv. Alt dette skyldes Tommys engagement og velvillighed til hele tiden at svare på spørgsmål og komme med gode råd” - ”det samlede engagement Tommy ligger i triathlon er i særklasse både trænings, konkurrence og klubmæssigt og alle triathleter nyder godt af hans tilstedeværelse i klubben - storfavorit til titlen Tommy Torpedo” - ”I de to år jeg har været i klubben har Tommy været med i mange ting og har en drivkraft der gør, at klubben ikke står stille, også for os aktive.” Selvom det bliver umuligt at leve op til sådanne udmeldinger fremover, så giver de i allerhøjeste grad motivation til at fortsætte med at svømme, cykle og løbe i SMT-Silkeborg i det kommende år. 28.09.2005 – Sidste opdatering inden afrejsen til Ironman Hawaii For første gang siden 3. august har jeg haft en reel fremgang i situationen. Smerterne fra leddene er markant mindre og afgrænset sig nu til to steder i rygsøjlen samt begge skuldre. Jeg er oveni købet begyndt at svømme igen! Af samme grund kan jeg rejse til Kona på lørdag med en rimelig portion optimisme. På nuværende tidspunkt føler jeg mig overbevist om at jeg kan gennemføre konkurrencen. Alligevel tager jeg til Hawaii i år uden nogen form for målsætning. Det er simpelthen urealistisk at have en målsætning på nuværende tidspunkt, idet jeg ikke har trænet i nærheden af min normale konkurrenceintensitet siden VM. Desuden vejer jeg kun 68 kg. Det er 5 kg mindre end ved VM den 3. august og jeg kan tydeligt mærke et fald i min styrke. Jeg håber på det bedste og melder mig igen når jeg er ankommet til Kailua, Kona. 27.09.2005 – Scandinavian Cross Triathlon Weekenden blev brugt til lidt adspredelse fra den traditionelle ironman træning. Jeg havde kastede mig ud i at deltage i den første udgave af Scandinavian Cross Triathlon med svømning i Danmarks reneste sø, Slåen Sø og MTB rundt i det kuperede terræn omkring Himmelbjerget og en ekstrem kuperet og hård løbetur samme sted. Det var en kanonoplevelse og gav i den grad et kick:-) Konkurrencen kan kun anbefales til andre. Måske ses vi igen næste år…
23.09.2005 – Hawaii forberedelse Efter en overraskende indlæggelse på intensivafdeling på Silkeborg Sygehus er jeg vendt tilbage til træningen og har efterhånden 3 ugers træning bag mig. Mit fokusområde har primært været cykling og løb, idet jeg ikke har været i stand til at svømme pga. af betændte led i skulder og ryg. Faktisk har jeg haft et decideret svømmeforbund i to uger. Det har givet mere tid til at cykle og løbe og den har jeg udnyttet til at forbedre min udholdenhed. Det har på den ene side givet pote, idet jeg kan holde et lavt tempo igennem meget lang tid uden at blive træt. Til gengæld har det ikke været muligt at gennemføre intensiv træning eller styrketræning og det kan mærkes på min præstationsevne i forhold til VM formen. Dels har jeg tabt mig 3 kg uden at det har påvirket min fedtprocent :-( og dels er mit sædvanlige IM tempo på cyklen faldet med mere end 30 watt! Jeg har været igennem akupunkturbehandling og fået massage flere gange ugentlig for at få kroppen på højkant igen. Det gav i begyndelsen af denne uge et gennembrud og jeg har forhåbninger om at kunne øge intensiteten i træning i næste uge. Jeg håber det kan flytte formen lidt inden jeg begynder at trappe træningen ned til Ironman Hawaii. 09-09-2005 – Hæder på rådhuset I forbindelse med sølvmedaljen ved VM i Fredericia var jeg blevet inviteret op på rådhuset, som en anerkendelse for præstationen. Her blev min familie og jeg modtaget af Silkeborgs Borgmester Jens Erik Jørgensen samt repræsentanter fra Fritids- og Kulturudvalget.
Seancen var meget hyggelig og der var rig mulighed for at tale om løst og fast, fx træningsfaciliteter og træningsmuligheder i og omkring Silkeborg, bl.a. også efter kommunesammenlægningen. Efter en time blev det formelle rundet af med interview til pressen. Alt i alt en meget god oplevelse. |
||
   |
