Home
NyhederEpilogJournalMyFirstTriPresseSæsonplanCrewNyheder  
Links Galleri Arkiv
 

Presse

02.10.2008 - Tjek journalen fra Hawaii 2008

Journalen fra Hawaii 2008 er nu tilgængelig. Du finder den under Journal!

30.09.2008 - Første melding fra Hawaii

Hawaii 2008 journalen er på trapperne og indtil den bliver helt klar, så kommer de første opdateringer fra Kailua Kona her! Turen til Kona var hård denne gang. Dels pga. forsinkelser og dels pga. en samlet rejsetid på 44 timer. Det kan tage pusten fra en (forhåbentlig) kommende ironman. Bort set fra det, er det rart at være tilbage, også selvom det ikke virker helt så varmt som tidligere. Faktisk beholdte jeg mine Cowboy bukser og min jakke på, da jeg trådte ud af flyet. Det var simpelthen koldt. Normalt rammer man en mur af varme, når man træder ud af flyet første gang, men sådan var det altså ikke denne gang. I dag svømmede jeg de første 3km i havet og cyklede senere på dagen 50 km. Det gik fint og for en gangs skyld var min puls normal, hverken for høj eller for lav. Normalt plejer pulsen at være lidt lav de første 1-2 dage, fordi man træner om natten dansk tid og biorytmen ikke er omstillet endnu og 3-7 dage senere er pulsen alt for høj pga. varmen og manglende akklimatisering.

Der er ændret en del i Kona siden sidste år. Der er kommet et helt nyt indkøbsområde og vejene omkring Kailua er blevet udvidet til dobbeltsporet vej. Alt sammen for at imødekomme det stigende antal biler og indbyggere i området. Det giver mange køer i trafikken. I en af disse mødte jeg i dag Torbjørn og Michael, som lige var ankommet til Kailua og var på vej til deres hotel. Derudover har jeg også talt med Niels Otto Silkjær, Bettina Schmidt og Lauritz Betjent, men der er kommet flere danskere end disse. Vi mødes nok en af de kommende dage.

28.09.2008 - Følg med i Journalen fra Hawaii

Det sidste træningspas på dansk jord er overstået i denne omgang. Jeg er på vej til Hamburg for at flyve herfra til lavaområderne på Hawaii. Den sidste træning blev overstået iht. planen og dermed har jeg holdt min træningsplan 5 uger i træk uden at misse et eneste træningspas! Det er vist aldrig sket før. De næste opdateringer kommer fra Kailua, Kona på Hawaii. Hvis du vil følge med her, kan du tjekke min journal ud. Derudover kan du lytte til et par Podcasts på www.tri226.org. God fornøjelse med læsningen.

26.09.2008 - SSK

Min svømmeform har været på retur i en længere periode og derfor, ligesom sidste år, hægtede jeg mig på SSK (Silkeborg Svømme Klub) til et sidste hårdt træningspas i vandet inden jeg rejser. Konkurrencesvømmerne er i en nedtrapningsfase til en stor konkurrence i weekenden og svømmerne var skarpe. Jeg var desværre ikke helt så skarp som sidste år og blev udstillet lidt i selskabet. Det skyldes nok en kombination af at jeg ikke havde spist noget i de foregående 7 timer samt det faktum at jeg svømmede på banen med klubbens hurtigste svømmere. Måske bar intervalløbeturen i Equinox (med regnjakke på) lige forinden også lidt af skylden for, at jeg ikke var helt i gear. Jeg svømmede de hurtigste 200m på ca. 2.25 og de hurtigste 100m omkring 1.10. Det er ikke helt godt nok så tæt på konkurrencen og jeg bliver nok nødt til at arbejde lidt mere med svømningen, når jeg kommer til Kona.

25.09.2008 - Test af nyt Craft tøj

Jeg har testet mit nye Craft tøj. Testen gik godt og jeg er meget spændt på at teste det yderligere under de rigtige forhold på Hawaii. Mit første indtryk er at tøjet virker meget kølende, hvilket er i overensstemmelse med hensigten. Jeg håber det indtryk holder, når jeg kommer til Hawaii.

I går blev det til endnu en godt 20km lang løbetur. Det gik OK, men jeg kan mærke at trætheden langsomt kommer snigende og måske mærkede jeg de første tegn på at løbeudholdenheden ikke var optimal. Jeg har dog fortsat en uge til at arbejde med det område.

23.09.2008 - Silkeborg Rygcenter

Forhåbningerne var ikke store hos Lisbeth Lantto, da jeg for ca. 6 uger siden præsenterede hende for mit problem med achilles senen. Alligevel var hun 100 % dedikeret til målet om at få mig klar inden afrejsen til Hawaii. Den dedikation samt det høje faglige niveau har gjort at jeg i de seneste to uger har trænet på fuld blus og er klar til at tage til Hawaii på mandag. Fordelen ved Silkeborg Rygcenter har været deres brede faglighed, hvor en række forskellige faggrupper arbejder sammen og nok vigtigst taler sammen på tværs deres kerne områder. Det gør behandlingen til en helhedsoplevelse. Derfor skylder jeg Lisbeth stor tak for hjælpen de sidste 6 uger.

22.09.2008 - Endnu en god træningsuge

Jeg kører mig selv til kanten i øjeblikket, men på trods af den hårde træning virker det til at jeg kan absorbere træningen. Selv løbetræningen begynder at gå fornuftigt og således løb jeg for anden uge i træk 50 km. Højdepunktet i denne uge var nok knap 100 km cykling med 37,5 km/t efterfulgt af 12 km løb med 4 min/km. Det gav en indikation af at jeg ikke er langt fra niveau sidste år. Spørgsmålet er så kun om jeg har udholdenheden på løb, meeen det er jo også til dels et spørgsmål om mental styrke. Med lidt held får jeg endnu en god træningsuge i denne uge og kommer dermed op på 3 ugers fornuftig træning inden Hawaii. Det er acceptabelt!

21.09.2008 - En uge til afrejsen

Hawaii ligger forude. Det er et sæsonhøjdepunkt hvert år, som markerer afrundingen af sæsonen og for mit vedkommende også noget helt specielt. Det bliver niende gang jeg drager over på den anden siden af kloden, men denne gang bliver det helt specielt. Jeg tager af sted som forsvarende mester og det betyder et anderledes pres end tidligere. Og så alligevel ikke, da jeg sidste år nåede mit mål, er presset taget lidt fra mine skuldre. Jeg ved godt at konkurrenterne vil kigge efter mit startnummer og vil til en vis grad bedømme deres konkurrence ud fra hvordan min konkurrence bliver. Imidlertid kan det ikke ryste mig! Jeg tager til Hawaii for at nyde konkurrencen og få en god oplevelse.

Der er noget sært ydmygende ved Natural Energy Lab, som markerer vendepunktet på løbeturen. Når jeg løber ned i Energy Lab og inden jeg løber ud af Energy Lab igen møder jeg typisk konkurrencens forreste 40-70 atleter og der er én ting som slår mig hver gang. Det er meget få, måske 10 eller maksimalt 15 af disse atleter, som virkelig løber. Med ’løber’ mener jeg ’ræser’ og fortsat konkurrerer. For resten drejer det sig om overlevelse, om at komme til målstregen og sætte punktum efter en lang dag. Det er lidt skræmmende, for vi taler her om sportens mest veltrænede personer, de personer som definerer sporten. Energy Lab bliver på den måde et sted, ja nærmest et begreb, som sætter deltagerens præstation i perspektiv og som holder egoet i skak, for tid i hvert fald, hos de atleter som er vant til at vinde rundt om i verdenen, men som netop her knap ville være i stand til at vinde deres aldersgruppe, hvis de deltog som amatør.

Der kan ikke hersker nogen tvivl om, at de hver især er i rigelig god form til at kunne løbe et godt, hurtigt og veldisponeret maraton til sidst, men et eller andet sted undervejs knækker filmen for disse atleter. Hver enkel har sikkert deres egen forklaring på hvorfor netop de ramte muren undervejs. Jeg har også mit bud på, hvordan mange af disse kunne udnytte deres potentiale bedre:

1. Efterlad egoet på hotellet inden du bevæger dig ned til startsnoren.
• En ironman konkurrence er lang, meget lang. Derfor skal spændingsniveauet ikke være for højt, især ikke fordi svømning er en teknisk disciplin, hvor et højt spændingsniveau kan gå ud over teknikken.
• For slet ikke at tale om at det er let, når man er helt frisk, at svømme eller cykle alt for stærkt og dermed brænde kræfterne af før konkurrencen for alvor kommer i gang.
2. Lav en gameplan og hold dig til den uanset hvem det overhaler dig eller hvem du passerer
• En hjælp til at imødekomme punkt 1 er at have en præcis plan for konkurrencen, som er baseret på de præstationer man har lavet i træning. Da Hawaii er varmt, så skal planen testes af på Hawaii og resultatet vil som udgangspunkt medføre en reduktion af ydeevne / intensitet.
• En gameplan kan være med til at sænke spændingsniveauet, da meget af det følelsesmæssige tages ud af ligningen og du skal kun forholde dig til rimelige objektive ting, fx en watt måler.
3. Forhold dig realistisk til dine evner og hold dig til det du ved du kan og ikke mere end det
• Kroppen er så frisk som den ikke har været i 6 måneder, måske længere, så det er kun naturligt at tro at man har ramt den berømte perfekte dag. Den følelse holder gerne 1-3 timer før gassen går af ballonen og den gode dag er forvandlet til et mareridt. Igen kan din personlige gameplan hjælpe dig med at ramme dit pace rigtigt fra starten. Skulle du have overskud efter 9,10 eller 12 timers konkurrence og mangler du 6 km til mål, så fyr den af og nyd øjeblikket?
4. Kona har uden sammenligning verdens stærkeste felt og præstationerne her kan ikke sammenlignes med andet i denne sport

Jeg er kommet ud af vandet først ved flere ironman konkurrencer og er jævnlig ude af vandet blandt de første 10, men på Hawaii er jeg sjældent blandt de 100 hurtigste svømmere. På samme måde ender vinderne af nogle af de andre ironman konkurrencer jævnlig udenfor top 100. Det kan give anledning til at nedvurdere ens egen indsats og dermed tabe lysten til at yde det optimale. En solid gameplan og objektive måleværktøjer (fx wattmåler) kan imødekomme den tvivl / frustration. Holder du din gameplan har du som udgangspunkt lavet en optimal præstation om du så blev nummer 99 eller 1099!

Fordelen ved at tage til Hawaii i god tid er at du får lejlighed til at prøve dig selv af i de ekstreme omgivelser uden at det kommer til at påvirke dit ræs. Først efter længere løbeture i varmen på Hawaii får man en reel fornemmelse af hvad forskellen er på varmt vejr på Hawaii og et typisk sted i Europa. Tro mig det langt bedre at blive ydmyget af varmen på en lang løbetur 2 uger før konkurrence end i selve konkurrencen midt i Energy lab (spørg bare 2/3 af pro feltet og broderparten af amatørerne)

Mahalo

14.09.2008 - Hawaii træning fortsat

Det blev til noget mindre træning i denne uge end forventet. Jeg fik godt nok trænet de planlagte kilometre, endda så godt og vel, men det foregik med så høj fart at det kun blev til 16 timers træning (mod planlagte 18 timer). Højdepunktet var nok søndagens træning, hvor jeg cyklede 135 km og løb 10 km bagefter. Efter lidt opvarmning cyklede jeg med min ironman intensitet og holdt knap 40 km/t. På den efterfølgende løbetur løb jeg omkring 4.05 min/km. Det var meget tilfredsstillende og lover godt i forhold til Hawaii. Det har samtidig været den første uge, hvor jeg har kunnet løbe helt smertefrit. Nu gælder det om at få lidt kilometer i benene inden det bliver den 11. oktober.

12.09.2008 - Hawaii træning

Træningen forløber bedre end jeg kunne håbe på. I denne uge har jeg løbet en tur på 19 km og en 8 km tempo tur stort set uden problemer med achilles senen. Samtidig må jeg erkende at svømme og cykelformen ikke er på plads endnu. Jeg har 3 uger til at ændre på det faktum. Normalt en hård opgave, men jeg har prøvet det før og er ret optimistisk. Jeg forventer at få trænet tæt på 18 timer i denne uge og under normale omstændigheder betyder det et kæmpe formhop for mig. Naturligvis betyder denne forøgelse af volumen også at jeg at balancere på en knivsæg i forhold til overtræning ikke mindst set i lyset af alle de forskellige aktiviteter, som jeg har kørende i øjeblikket.

04.09.2008 - Hawaii nedtælling

Det har været et stykke tid siden den sidste up-date. Jeg har brugt meget af min tid på at arrangere Silkeborg Triathlon og til alles store glæde blev det et succesarrangement. Vejret var oven i købet perfekt på dagen, så det gav mange gode resultater. Niels-Otto Silkjær, som jeg træner, havde bl.a. en rigtig god dag og sikrede sig andenpladsen på den halve ironman, på trods af et hold i ryggen. Hvis du har lyst til at høre mere om Niels-Ottos konkurrence og hans forberedelse til Ironman Hawaii kan du høre et interview med ham på www.tri226.org (episode 5). Her kan du også høre mere om, hvordan det gik i Silkeborg Triathlon.

Det er ikke kun Niels-Otto, som er klar til Hawaii. Jeg har også fået arrangeret min tur til Hawaii og dermed bliver det en realitet at jeg tager af sted. Det er lykkes mig at gennemføre to fornuftige løbeture de sidste 8 dage på hhv. 15 og 16 km. Dermed vurderer jeg sandsynligheden for at jeg kan gennemføre Ironman Hawaii for god. Det tog mig faktisk 2 dage at komme mig oven på min 15 km løbetur, så der er langt til topformen.

17.08.2008 - Tri226 takes it all !

Tri226.org er andet end øregas og komiske kommentarer! I dag tog min medvært på podcasten Jesper Hansen nemlig sin første sejr i triathlon i forbindelse med Aabenraa Triathlon. Med en meget veldisponeret indsats kom Jesper i mål 5-10 sekunder foran den nærmeste konkurrent. Normalt er Jesper nok mest kendt for at komme først til T2, men i dag var han to'er efter cyklingen og klarede altså paragrafferne på løbeturen. På sprintdistancen gjorde jeg Jesper kunststykket efter og førte konkurrencen fra start til mål. Min samlede tid var omkring 58 minutter, hvilket var ca. 3,5 minutter hurtigere end nummer to. Det var endnu en god test for min achilles sene, hvilket jeg tager som et tegn på, at skaden er i fremskridt! Det var jo min anden triathlon konkurrencen inden for én uge!

16.08.2008 - Pimp my ride vol. 3

Jeg er blevet bedt om at vise udviklingen med min nye Nishiki cykel og da jeg ikke har været flink til at vise den frem ved konkurrencerne i år, så er her en lejlighed til at kigge lidt nærmere på cyklen. Der er tale om et carbon stel fra Nishiki udstyret med en RED geargruppe fra SRAM, SRM / FSA watt måler, Zipp 1080 og Sub 9 hjul, Keramiske lejre fra Ceramic Speed, tangent lukkede ringe fra Zipp og VisionTech carbon basebar samt R-bend styr. Prikken over i'et er guldkabler fra Nokon og guld pulley hjul med hhv. 11 og 13 tænder. Vægt: Ukendt. Topfart: For hurtigt til at skrive her:-)

PS. Stellet fra Nishiki er en prototype og kommer først i handlen næste år.

15.08.2008 - Ildfest Regatta

Ildfest Regattaen blev skudt i gang i onsdags. Et af indslagene på premieredagen var indløb med ildfakler fra Ny Silkeborg Kommunens gamle rådhuse. Jeg havde fået overdraget hvervet med at løbe med en fakkel fra Them til Silkeborg. Det var en godt 11 km lang tur og til min store glæde kunne jeg løbe hele vejen. Således blev det min længste løbetur siden maj. Det går i den rigtige retning og det lysner lidt i forhold til Hawaii.

12.08.2008 - Første triathlon konkurrence i over 3 måneder

Så lykkedes det igen at deltage i OG gennemføre en triathlon konkurrence. Det gik oveni købet over al forventning. Endnu en afdeling i den legendariske SMT Cup blev afviklet her til aften. Denne gang var det en mini tri med ca. 200m svømning, 18 km cykling og 4 km løb. Ruten er meget, meget kuperet. Jeg kom først ud af vandet et mulehår foran Jesper Hansen. På cyklen førte jeg den første halvdel af ruten inden jeg blev overhalet af Niels-Otto Silkjær på en bakke, hvor mine gear ikke virkede! Derefter kørte vi sammen til T2, hvor jeg laver et godt skifte og får et forspring til NO, men desværre tager jeg den forkerte vej ud af skiftezonen og må vende om igen. Dermed fik NO et forspring som han kunne forsvare til mål. Jeg blev en meget tilfreds nummer to. Jeg løb faktisk hele ruten uden problemer og holdt et tempo under 4 min/km. Det var meget, meget overraskende. Jeg tænker at behandlingen hos Silkeborg Rygcenter begynder at slå igennem. LIGE NU ER JEG KLAR TIL AT BOOKE BILLET TIL HAWAII, meeeen jeg må nok hellere vente lidt endnu:-) Jeg er tilbage igen i morgen med en update fra Ildfest regattaen i Silkeborg.

12.08.2008 - Podcast

Med opdateringen nedenfor burde jeg nok have forudset at jeg ville få et par e-mails og det er også sket. Linket nedenfor fører til en endnu ikke helt færdigbearbejdet hjemmeside, men en hjemmeside som på trods af det allerede indeholder nogle spændende ting. Hjemmesiden hedder www.tri226.org og er et dansk podcast show om alt indenfor triathlon. Forvent flere opdateringen i løbet af kort tid og bær over med det nuværende indhold - det ændrer sig:-) Det er stadig ikke officielt i luften og læsere af denne side har kendskab til hjemmesiden!

PS. Det næste show er allerede i støbeskeen i form af et interview med den tidligere danske mester Mogens Stange Hansen. Den første dansker under 9 timer på ironman distancen. Interviewet omhandler også Mogens søn - stortalentet Thomas Strange Hansen.

10.08.2008 - DM Lang

Det var en spændende dag i Juelsminde, men også en våd og kold dag. Et usædvanligt stort antal deltagere, især i elitefeltet, udgik pga. forholdene. Om det havde gjort den store forskel i forhold til medaljefordelingen er svært at sige, men faktum er, at Jimmi Johnsen løb med sejren foran overraskelsen Martin Jensen. Martin har flyttet sig meget og viser i dag at man skal regne med ham fremover. Den sidste podieplads hos herrerne gik til Jens Koefoed, som undervejs måtte kæmpe med kramper. Alt i alt en god VM optakt for de 3 atleter. På pigesiden blev det til en klar sejr til Charlotte Kolters, som kørte en fremragende konkurrence. Personligt ville jeg gerne have været med bag startsnoren i dag, men som det efterhånden er blevet nævnt herunder adskillige gange, så har jeg et godt stykke tilbage til konkurrenceform endnu.

Hvis du vil høre lidt mere om DM konkurrencen i Juelsminde samt en masse anden sludder, så tjek dette nye initiativ ud! Dermed får du samtidig mulighed for en snigpremiere på en ny dansk Tri Podcast, som hedder Tri226. Følg linket HER

08.08.2008 - Behandling

I går fik jeg meget kompetent behandling hos Silkeborg Rygcenter af Lisbeth Lantto. Hun var i stand til at finde et hav af problemer i form af ubalancer, låste led og ortopædiske udfordringer, som alle på en eller anden måde øger presset på min achilles sene. En del af problemstillingerne var kendte i forvejen, men der dukkede faktisk enkelte nye problemer op, som jeg bliver nødt til at arbejde med fremover. Efterhånden er jeg i en situation, hvor jeg bruger mere tid og energi på at lave øvelser og styrketræning, end jeg bruger på at træne udholdenhed og sportspecifikt. Det er til tider lidt frustrerende, men min nuværende skade viser, at der ikke er nogen anden vej! Behandlingen hos Silkeborg Rygcenter sluttede af med Shock Wave Therapy. En behandlingsmetode, som jeg tidligere har haft virkelig god erfaring med. Alt i alt var besøget hos Silkeborg Rygcenter en meget positiv oplevelse.

07.08.2008 - Regatta i Silkeborg

I næste weekend afholdes en stor tradition og festlighed i Silkeborg, nemlig Ildfest Regattaen. Regattaen afholdes hvert 4. år og temaet i år er naturligt nok Olympiaden. I den forbindelse er jeg blevet spurgt, om jeg vil løbe med en fakkel det sidste stykke ind til byen i forbindelse med åbningen af Regattaen. Faklen skal afleveres til Borgmesteren som derefter åbner begivenhederne. Jeg er pt. i tænkeboks om jeg skal deltage, da jeg som bekendt ikke kan løbe hverken særligt langt eller hurtigt...

Hvis du vil se mere om Regattaen kan du klikke her: www.ildregatta.dk

06.08.2008 - Svømme test

Hvert år afholder SMT-Silkeborg et lille åbenvand svømmearrangement for klubbens medlemmer, som er en del af SMT Cuppen. I skulle vi svømme 500m i Almind Sø. Klubbens hurtigste svømmere var til start og det samlede felt til gårsdagens arrangement var 37. Traditionen tro var der hård kamp ved første bøje og jeg erkender gerne, at jeg bidrog med min del til svinestregerne bare for at få det hele til at minde lidt om en normal triathlon start:-) Efter 150m svømning overtog jeg spidsen efter et beskedent udlæg og kunne svømme / løbe i mål i tiden 6.18. Nummer to blev Jesper Hansen et mulehår foran talentet Thomas Strange Hansen. Som sædvanligt et sjovt og velarrangeret indslag fra klubbens side..

05.08.2008 - Lidt mere løb

Det blev til en ny løberekord, i hvert fald siden april, idet jeg løb 25 km i sidste uge. Den længste løbetur var 9 km lang. Jeg havde håbet lidt på, at jeg kunne løbe over 10 km, men det var ikke muligt. Havde jeg løbet mere end 10 km uden problemer, havde jeg nok meldt mig til DM Lang bare for at smage konkurrenceelementet igen. Hvis jeg bliver klar til Ironman Hawaii uden nogen former for konkurrencetræning inden, bliver det en ufattelig barsk omgang. Jeg ved fra tidligere, at så snart der bliver for langt i mellem konkurrencerne, så bliver evnen til at give sig, når det gælder, også dårligere. Jeg kan træne det element, så meget jeg vil, men det bliver aldrig det samme som en rigtig konkurrence. Når det er sagt vil jeg ikke deltage i en konkurrence og risikere at forværre den nuværende situation. I mellemtiden kan jeg i det mindste glæde mig over at jeg overhovedet kan løbe.

27.07.2008 - Alpe d'Huez og alle de andre

De sidste par dage har jeg brugt i Frankrig i området omkring vindistriktet Chateauneuf de Pape og derefter Alperne omkring Alpe d'Huez. Det er blevet til en del cykling, ca. 600 km på 6 dage og godt 10.000 højdemeter. Jeg havde valgt en lidt for hård gearing til stigningerne og derfor blev turen til en god omgang styrketræning. Faktisk trådte jeg op af bjergene med en kadence omkring 50-60. Med andre ord føltes mine lår hver morgen som om jeg havde lavet 5000 squat øvelser dagen før, altså pisse ømme! Det gik naturligvis lidt udover træningen, men det var en god oplevelse alligevel. Det var min første berøring med højderne og dermed mindre iltprocent. Det var faktisk en interessant oplevelse at se hvordan pulsen steg og wattene faldt så snart jeg kom over ca. 1800 meters højde. Alpe d'Huez var en barsk omgang måske mest pga. af træthed, ømme lår og forkert gearing. Jeg brugte ca. 50 minutter på at komme op og det var lidt skuffende. Senere samme dag gik turen over Col de la Croix de Far og det var en modbydelig oplevelse. Rent psykisk var det bjerg en kæmpe udfordring for mig. Cykelturen den dag var kun 100 km lang, men den tog mig 4 timer at cykle og jeg havde til sidst et wattgennemsnit på 266 watt. Dagen inden havde jeg været en tur oppe mod Col de Galibier, men måtte vende om 4 km fra toppen (efter at have passeret Col de Lauturet i 2058 meters højde) for at kunne nå hjem inden det blev mørkt. Den tur blev godt 6 timer og knap 180 km lang. Jeg cyklede opad stort set uafbrudt i 4 timer (godt 85 km) og ned igen på godt 2 timer! Det fortæller lidt om den stigning og vejen derhen. Den sidste dag i Frankrig cyklede jeg op til Col de Galibier og af en eller anden grund var den tur meget, meget let for mig. Enten fordi stigningen over Telegraphe er lettere eller også fordi jeg havde vænnet mig til at cykle med den lave kadence. I hvert tilfælde var det en god afslutning på turen.

15.07.2008 - Travl weekend

Det har været en stor ironman weekend i Europa med 3 store konkurrencer. Set med danske øjne var den største nyhed helt klart at Torbjørn satte ny dansk rekord i den imponerende tid 8.16, hvilket er en forbedring af sin egen rekord med ca. 2 minutter.

Jeg havde en række atleter til start i både Roth og i Klagenfurt og de leverede alle flotte resultater med personlige rekorder til alle. Niels-Otto fulgte op på sit flotte resultat fra IM Lanzerote ved at sætte ny personlig rekord og komme under 9 timer for første gang i tiden 8.55. Selv om det i sig selv var meget, meget flot så var der også andre flotte resultater til mine atleter, som var på niveau med Niels-Ottos. Så alt i alt var det en meget succesfuld weekend for Team Torpedo:-)

06.07.2008 - Løbetræning

Så har jeg påbegyndt løbetræningen igen. I denne uge har jeg løbet hhv. 10 minutter og og 16 minutter uden problemer. Selvom løbeturen er gået godt, så kommer jeg ikke udover det faktum at min achilles sene stadig er hævet, hvilket er et tegn på at styrken er langt fra maksimal. Det betyder også at jeg ikke kan forvente at belaste sene ret meget, men må tage til takke med få og korte løbeture. Det kan jeg godt leve med i øjeblikket, sålænge jeg bare kan løbe. Det er tydeligt at jeg har tabt en del form. Jeg løber ca. 5.30 pr. km og med en puls, som svarer til mit normale 1/2 marathon pace. Med andre ord er løbeformen, naturligt nok, ikke voldsom god. Det kan dog hurtigt komme igen, så snart jeg kan belaste senen igen!

29.06.2008 - IRONMAN.COM

På WTC's hjemmeside www.ironman.com er der i øjeblikket en featured artikel, som handler om mig. Det syldes min sejr sidste år på Hawaii. Hvis der er noget som har lyst til at kigge lidt mere på den artikel, skal de bruge dette link: http://ironman.com/fran-arfaras-profiles-2007-mens-30-34-age-group-winner-tommy-nielsen-of-silkeborg-denmark

28.06.2008 - Siden sidst

Badebukserne og cykeltøjet bliver godt slidt i øjeblikket og det har resulteret i en pæn formfremgang i begge discipliner. Jeg cykler intensivt 3-4 gange om ugen og det betyder at jeg i løbet af en eller to uger bliver nødt til at trække stikket ud og slappe af i en uges tid. Hvis jeg fortsætter på det niveau, jeg træner nu, får kroppen ikke mulighed for at adoptere belastningen og træningen vil være spildt. Eftersom jeg fortsat ikke er i stand til at løbe og muligheden for at deltage i en dansk triathlon konkurrence i år dermed er meget beskeden, har jeg valgt at få lidt sjov ud af cykelformen. Det sker om tre uger hvor jeg tager til Frankrig for at køre lidt i de franske alper, bl.a. Alpe d'Huez og Galibier. Det ender måske endda med at jeg står blandt tilskuerne til året T'd'F etape op til Alpe d'Huez.

11.06.2008 - Enkelstart

Årets enkelstart i SMT regi løb af stablen i går i en voldsom blæst. På forhånd havde jeg ikke de store forventninger til tiden netop pga. vinden. Det gik dog ikke helt så galt og faktisk endte jeg med at sætte en ny rekord. Det blev en respektabel indsats og jeg endte med at krydse målstregen først. Der var dog meget hård kamp om sejren, da klubkammerat Jesper Hansen kom i mål kun et mulehår efter mig. Jeg havde et snit på knap 44 km/t og det var jeg faktisk helt godt tilfreds med.

08.06.2008 - Cykelløb

Eftersom jeg ikke kan løbe og ikke har løbet i 15 dage, så kastede jeg mig i dag ud i et kuperet cykelløb rundt i Søhøjlandet. Them Turen, som løbet hedder, er 115 km lang og har omkring 1000 højdemeter. Det blev ikke den helt intensive oplevelse og jeg havde et kæmpe overskud hele vejen af samme grund. Til sidst lykkedes det dog at få skabt et udbrud, hvor vi vel sad de 6 stærkeste ryttere tilbage. Vi kørte godt sammen indtil ca. 2 km før mål. Her prøvede jeg at skabe et hul på den sidste bakke, men havde ikke gode nok ben til at sætte de andre. I stedet prøvede jeg at køre som 'leadout man' for klubkammeraten Jesper Hansen for at han skulle køre spurten. Jeg kørte så stærkt jeg kunne den sidste kilometer og havde hele udbruddet på hjul. Desværre rakte bestræbelserne ikke til en SMT sejr, men Jesper og jeg blev nummer 3 og 4 i spurten og det er vel godkendt, når nummer 5 var A-rytter. Jeg fik en god gang træning og jeg fik ikke brændt mig helt af. På den måde har jeg forhåbentlig reserveret gode ben til årets helt store begivenhed i SMT, nemlig årets enkelstart på tirsdag. Mere herom i næste uge:-)

01.06.2008 - Lægens dom

Weekenden blev brugt på en tur til Stadion Klinikken i Århus, hvor min achilles sene blev undersøgt. Desværre viste ultralydsbillederne at min højre achilles sene er svær medtaget. Den første dom fra lægen lød på et genoptræningsforløb på over 6 måneder til langt over et år. Det er naturligvis skuffende og giver ikke mange forhåbninger om, at jeg kommer til at køre flere danske konkurrencer i år. I forhold til Hawaii 2008, så har jeg ikke helt afskrevet den konkurrence endnu. Det er oplagt at jeg ikke kan tage til Hawaii i optimal form, men jeg har en forhåbning om, at jeg kan blive klar nok til at kunne levere et fornuftigt resultat. Jeg har været i denne situation før og jeg har trods alt tidligere været i stand til at finde udveje på sådan en situation. I mellemtiden kan jeg glæde mig over at svømme- og cykelformen er god.

25.05.2008 - Svip tur til Østrig

Jeg tog chancen og rejste med Frantz Andersen til Østrig for at deltage i 70.3 Austria. Meget kort fortalt blev det en katastrofe og en ret pinlig præstation. I princippet svømmede jeg godt og bort set fra de to gange jeg tabte kæden var cyklingen også tilfredsstillende. Alt andet var noget lort! Jeg startede i den forkerte startgruppe!!!! Det var helt klart min egen fejl, men arrangørerne havde godt og grundigt gjort hvad de kunne, for at vildlede mig ved at give mig en fejlinformation ved registreringen og give mig samme farve badehætte, som gruppen 40-44år. Min svømmetid var 25.59 og set i lyset af alle de atleter, som jeg skulle overhale undervejs fra de tidligere startgrupper, er den tid godkendt. Cykelturen gik i princippet fint og bort set fra et par tabte minutter i forbindelse med at tabe kæden, så skal jeg være tilfreds med den del. Ruten er meget kuperet og min indsats ville klart have set bedre ud hvis jeg havde været trimmet. Eksempelvis vil en atlet på 65kg på rutens stejleste stykke (3 km med 10% stigning) sætte mig, med min nuværende vægt, med 3 minutter, hvis vi trådte lige mange watt. Løbeturen var underlig for mig. Jeg måtte på toilet to gange indenfor de første 3 km, men alligevel havde jeg løbet de første 5 km på 20 minutter. Allerede på det tidspunkt var achilles senen begyndt at brokke sig og bare 500 m senere måtte jeg give fortabt. Jeg kunne ikke rokke mig ud af stedet. De næste par dage vil vise hvor slemt det står til, men indtil videre regner jeg ikke med at løbe de næste 10 dage. To af mine atleter, Frantz og Niels-Otto, leverede kanon resultater i denne weekend. Frantz satte ny PR med 16 minutter, mens Niels-Otto fik fuldt udbytte af denne sæsons træning ved at kvalle sig til Hawaii igen. Han dominerede i den grad sin aldersgruppe som han vandt. Samtidig blev han nummer 16 overall. Det er NOs klart bedste resultat til dato:-)

21.05.2008 - Skadet

Kort efter Holstebro Triathlon løb jeg ind i en skade i min lyske. Den holdt mig fra at træne længere perioder i aero positionen på cykel samt løb med høj intensitet. I slutningen af sidste uge virkede det lidt som om den skade var på retur og jeg var klar til at lave lidt seriøs træning igen inden 70.3 i Østrig på lørdag. Den seriøse træning var 20 km løb pace 4.00 min/km og det gik uden problemer, ja faktisk havde jeg et super overskud. Det overskud forsvandt imidlertid, da jeg kom hjem. Min achilles sene var hævet og efterfølgende kunne jeg mærke en lædering på selve senen. Med andre ord kunne jeg ikke gå hverken fredag eller lørdag og siden har hele min fokus været rettet mod heling af achilles senen. Det er derfor mere end tvivlsomt at jeg tager af sted til Østrig i aften. Det virker som spild af tid!

01.05.2008 - Holstebro Triathlon

Holstebro Triathlon var en fornøjelse. Vejret var godt og feltet var stærkt besat og dermed kan man ikke ønske sig mere. Sejren gik til Chris Fischer med Martin Jensen på andenpladsen. Det var vel ikke den helt store overraskelse. Jeg startede min konkurrence med at svømme med stort overskud. Jeg var aldrig presset under svømningen og burde måske have hjulpet Michael De Bruijn lidt med føringerne, men en eller anden italiener gjorde det svært nok for Michael at svømme op til niveau og en mere i front havde bestemt ikke gjort tingene bedre. Jeg fik en god rolig svømning og forventede derfor at kunne cykle med stort overskud. Sådan gik det imidlertid ikke! Jeg startede med at cykel forkert og brugte derefter en del energi på at hente italieneren, som efter en overhalingsmanøvre valgte at skærme mit baghjul. Desværre gik der ikke længe før Chris kom forbi og overhalede mig. Jeg fulgte hans tempo mere eller mindre. Det blev til lidt elastik kørsel for mig i forhold til Chris. Han er noget lettere end mig og jeg var mødt til start 5,5 kg tungere end min vægt på Hawaii sidste år. Med andre ord forsvandt han væk fra mig på bakkerne og jeg hentede lidt på ham igen ned af bakke samt på de lige stræk. Ved vendepunktet var jeg 5 sek. efter Chris og omkring 40 sek efter Martin, mens jeg var et stykke foran de øvrige. Desværre blev turen tilbage lidt en nedtur, hvilket vel skyldes at jeg endnu ikke er helt skarp. I T2 var jeg på tredjepladsen og et stykke efter både Chris og Martin. Det stod klart efter ganske få meters løb at den plads ikke kunne holde i mål. Jeg løb tungt, uden rytme og kunne ikke få plusen helt derop hvor den burde være. Om det skyldes dårlig pacing på cykel, generel dårlig form, 'overvægt' eller bare dårlig løbeform, det er svært at sige, men faktum forbliver at jeg har noget at arbejde med inden 70.3 i Østrig i slutningen af måneden. Jeg løb i mål (med en meget dårlig løbetid) som nummer 5 med dårligere splittider i alle 3 discipliner sammenlignet med sidste år. Det skal dog slås fast med det samme at resultatet svarede meget godt til de forventninger jeg havde til konkurrencen og derfor kan jeg være godt tilfreds. Det blev til en god gang træning og jeg ved præcist hvor mine udviklingsområder er pt. Det var en fornøjelse at se en af mine atleter lave ny PR og forbedre sin placering i forhold til sidste år med 9 placeringer og dermed opnå sin første Top 10 placering i en tid godt 3 min. bedre end sidste år. Ligesom det var en stor fornøjelse at se min træningspartner, Jesper Hansen, lave et kanont resultat og score en TOP10 placering i et stærkt felt.

I øvrigt skal jeg lige nævne, at jeg for første gang nogensinde var fuldt nedtrappet til Holstebro Triathlon. Havde jeg ikke været det ville mit resultat have været noget langsommere!

28.04.2008 - Alder

Jeg tjekkede lige startlisten til 70.3 i Østrig i dag og der står det jo sort på hvidt: Jeg er blevet veteran! Under Dansk Triathlon Forbunds regler betyder det jo egentligt, at jeg fremover kan stille op til DM konkurrencer og være en del af et veteranhold med 55-, 60- og 70årige atleter. Gad vide hvordan de har det med at konkurrere på lige fod med en på 35 år? Det næste spørgsmål der unægteligt presser sig på, er om aldersinddeling virkelig er den bedste måde at lave et handicap system på? I USA har man endog udvidet handicap systemet til at inkludere vægt, således at man har Clydesdale og Athena klasser. Giver disse klasser virkelig mening? Er man veteran som 35årig?

Fysiologisk set er der ingen tvivl om at kroppens styrke og eksplosivitet aftager med alderen og for alvor bliver mærkbar efter det 30. leveår. I forhold til triathlon og i særdeleshed ironman distancen er det næppe styrken eller eksplosiviteten, som begrænser præstationen hos de fleste under 50 år! Jeg har en helt klar overbevisning om, at man sagtens kan forbedre sit niveau langt på den anden side af 40 år, såfremt man ellers mentalt kan bevare sit drive og sin sult efter at lave bedre resultater. Den fart vi bevæger os med i en ironman er så langt under vores vo2max tempo at et evt. mindre fald i vo2max næppe vil have en mærkbar effekt på vores ironman tempo. Litteraturen beskriver jævnligt at vo2max reduceres med alderen, men adskillige empiriske observationer (fra bl.a. Jack Daniels) beretter om OL deltagere på maraton distancen i 1968 med vo2max på 78,2 i en alder af 24 år, som ved en test 25 år senere havde bevaret deres niveau (77,9). Årsag: De havde fortsat deres daglige træning og havde dermed bevaret deres konditionsniveau i en alder af 49-50 år! Tænk i øvrigt på andre eksempler fra ironman distancen med meget dygtige +40årige atleter (fx Dave Scott, Gerrit Schellens, Bent Andersen, Jeff Cuddenback og Jürgen Zäck mf.)

Jeg har dyrket udholdenhedssport hele mit liv og har dermed en historisk base som kun få kan matche. Jeg træner ikke meget hver uge, men jeg træner med stor kontinuitet og har på den måde kunnet løfte mit niveau år for år. I dag kan jeg sprinte hurtigere, løbe længere, svømme længere, cykle hurtigere, løfte mere, overkomme mere og er mere smidig osv. end det jeg var i stand til som 18årig! Det betyder, at når jeg stille op i en konkurrence mod jævnalderen personer, som startede med at dyrke sporten for 3 måneder siden, så er konkurrencen pr. definition ulige og unfair. Det vil aldrig blive en fair kamp, men vi kan jo ikke inddele atleter efter talent eller træningshistorik, når vi laver et handicap system. Derfor tænker jeg: "Fjern handicapsystemet og lad alle kæmpe mod alle" Hvis alder absolut skal være et parameter, så skal det først være efter det 45. eller 50. leveår!

Nåhh ja og bare for lige at besvare det sidste spørgsmål: Hvis jeg virkelig skulle bestemme mig for at køre en DM konkurrence i år, så deltager jeg ikke i 35-39 årgangen, men i ELITE feltet. (I WTC regi kommer jeg fortsat til at køre i amatør klassen, da jeg som bekendt ikke er PRO eller har et PRO kort)

23.04.2008 - Pimp My Ride vol II

Projekt Windcheater begynder at tage form og jeg har faktisk kunne lokke den nye jern- (læs: Carbon) hest ud af stalden og har haft de første ture på den. Det har været en lovende start og jeg er sikker på, at når cyklen står helt færdig, så har jeg en ægte Windcheater.

Det nye carbon stel giver nogle muligheder, som jeg ikke havde med det gamle stel fra Nishiki. Det skyldes at geometrien er ændret på nogle vitale områder og det vil komme mig til gode.

Så gør det selvfølgelig heller ikke noget at stellet er væsentligt mere aerodynamisk end de tidligere cykler, som jeg har haft. Det er endda uden at kompromittere stivheden i stellets krankboks. Jeg oplever en utrolig god kraftoverførsel, når jeg træder cyklen an.

De kommende uger skal bruges på at få cyklen gjort helt færdig og så naturligvis få positionen på cyklen optimeret til mig:-)

21.04.2008 - Formen halter lidt

Det har været fedt med et par dage med højt solskin og godt træningsvejr. Det har løftet kvaliteten af min træning lidt, men det ændrer ikke ved at min form halter efter. Jeg er langt fra i form til at konkurrere i Holstebro i næste uge, så det bliver en hård træningskonkurrence i stedet for. Det var egentlig min plan, modsat tidligere år, at køre Holstebro Tri som en reel konkurrence og jeg havde lagt min sæsonplan tilsvarende. Jeg må dog erkende at min sygdom har slået mig så meget ud af kurs at det ikke er realistisk at køre stærkt den 1. maj. Det bliver en forberedelse til 70.3 i Østrig ultimo maj.

20.04.2008 - Oakley

Jeg er blevet kontaktet af Oakley og jeg er blevet enig med dem om at lave en samarbejdsaftale i år, således at jeg kommer til at træne, konkurrerer og gå med Oakley solbriller. Jeg kender i forvejen det høje kvalitetsniveau, som Oakley står for, så det bliver en fornøjelse.

10.04.2008 - Det er blevet april

Det er fortsat en kamp at komme tilbage på sporet! Jeg præsterer langt under niveau i øjeblikket både hvad angår løb og cykling. Det første tegn på bedring kom i dag i forbindelse med et 15 km tempo løb. Her løb jeg på 59 min. med en puls ca. 5 slag over min ironman puls. Det er OK, men stadig 7-8 minutter langsommere end den tid, jeg løb for 11 måneder siden på samme rute med Ironman intensitet. Nå! men jeg tager det som et godt tegn og regner med at jeg nu er på rette vej igen.

Jeg er efterhånden også ved at have gjort min nye TT cykel færdig til den første test. Mere herom senere:-)

30.03.2008 - Syg, syg, syg

Hmm... det udvikler sig ikke helt efter planen. Marts måned har været præget af sygdom. Helt præcist 12 dages sygdom fordelt på 3 uger. Sagt på en anden måde har de seneste 3 uger ikke bibragt nogen konstruktiv træning. Jeg må erkende, at jeg ikke kommer til at være i topform til Holstebro Triathlon, men jeg har ikke streget den på sæsonplanen - endnu. Sidste år lovede jeg mig selv at vende tilbage til Holstebro Triathlon i fair form, især i svømning. Imidlertid svømmer jeg kun 3,5 km om ugen og det giver ikke forhåbninger om god svømmetid i Holstebro, men det kan altid blive en god træningsdag.

Jeg vil lige benytte mig at lejligheden til at ønske SMT's off-road rødder tillykke med DM titlerne i DM Cross Duathlon. Ét var Peters sejr, et andet var at holdguldet gik til at hold med en gennemsnitsalder på 39,2 år. Det er sgu' stærkt.

16.03.2008 - Surf og Ski

Efter omkring 12 måneder på siden af bybusserne i Silkeborg i forbindelse med en kampagne, som Surf og Ski har lavet, så ebber den del af min aftale med S&S ud. Det betyder nu ikke at mit samarbejde med S&S bliver mindre fremover. Tvært imod har vi taget initiativ til, at gøre 2008 til et endnu bedre år. Det bliver en stor mundfuld eftersom 2007 var det hidtil bedste år for S&S indenfor løb og tri. Det er rart endelig at have en specialbutik i byen, som har en reel viden indenfor bl.a. løb, men også våddragte.

Åhh ja og så tillykke med den runde fødelsdag til Aleksandar, som fylder 30:-)

15.03.2008 - Samarbejdsaftale med SRAM

Jeg har indgået en aftale med SRAM og kommer derfor til at køre med SRAM RED og FORCE i år. Det er næppe gået 'nogens' opmærksomhed forbi, at SRAM RED er den første gruppe nogen sinde, som vejer under de magiske 2 kg. Dertil kommer at gruppen er bygget op omkring keramiske lejre, som jeg i forvejen har gode erfaringer med. Jeg glæder mig til at kunne give flere informationer om grupperne, når jeg har testet dem rigtigt af.

Allerede før sommerferien sidste år fik jeg mulighed for at gøre mig de første erfaringer med den del af den kollektion, som Craft netop i disse uger har bragt på gaden. Det havde jeg stor fornøjelse af og jeg glæder mig over, at Craft har fortsat deres fokus på kompressionstøj og bl.a. også tilføjet cykeltøj med kompressionselementer. Højdepunktet i kollektionen, set med mine øje, har indtil videre været den korte cykelbuks, som passer mig perfekt.

12.03.2008 - En tur på rådhuset

Sammen med John Hvass Møller og Magnus Jensen repræsenterede jeg SMT på rådhuset i forbindelse med den årlige hædring af de atleter fra kommunen, som i årets løb har vundet et mesterskab. Det var set med lokale øjne en god dag, idet kommunen aldring har haft så mange mestre i løbet af et år. Det blev til 109 personer. Ikke dårligt for en provinsby i Søhøjlandet:-)

04.03.2008 - Årets idrætspræstation i Silkeborg

Onsdag blev jeg ved en ceremoni i Silkeborg hædret for resultatet i Ironman Hawaii med Tipspokalen. Den tildeles til den person i Silkeborg, som har lavet årets idrætspræstation. Det er en meget fin anerkendelse og faktisk er det anden gang, at jeg får mit navn graveret på pokalen, idet jeg også vandt den efter at have vundet VM i 2001. Jeg er ikke den eneste som har vundet pokalen to gange. Både Lennie Kristensen (MTB) og Thomas Bjørn (Golf) har vundet pokalen to gange. Derudover har Eskild Ebbesen også vundet pokalen tidligere.

 

02.03.2008 - Løbefokus

Den sidste måned har vist, at jeg er 100% skadesfri. Det har været muligt at løbe 100 km i denne uge og dermed nåede jeg mit mål for februar. Om det giver bedre løbetider i år, er naturligvis umuligt at sige lige nu, men min fornemmelse siger mig, at jeg ikke har vundet noget ved at løbe så meget.

Samtidig med afslutningen på en 4 ugers løbefokus afslutter jeg også en 12 ugers styrkefokus, hvor jeg stort set hver uge har styrketrænet 3 gange om ugen. Det fokusområde tror jeg i den grad kommer til at bære frugt i år og jeg er spændt på at se resultaterne af det hårde arbejde i Equinox.

Træningsmængden er også ved at flytte sig. Jeg har trænet over 10 timer hver uge i denne måned og i denne uge blev det til en ny rekord i år med 13 timers træning.

28.02.2008 - Pimp my ride vol 1

Dette er en verdenspremiere. Det er første gang dette stel offentliggøres. Der findes to eksemplarer af dette stel, som tidligst kommer i handlen næste år. Jeg har været tæt på udviklingen af dette stel og derfor glæder jeg mig til at teste stellet. Det er samtidig med vemod at jeg skal sige farvel til mine gamle Scandium stel. Det er de hidtil bedste cykler jeg har kørt på. Med andre ord er det nogen af en benchmark det nye stel er op i mod.

Jeg har valgt at lade dette punkt vende tilbage som et fast punkt i takt med at cyklen bliver færdig. Så tjek tilbage på siden og følg med i udviklingen af cyklen. Jeg er spændt på at se hvordan cyklen i sidste ende kommer til at se ud.

Ud over stellet på billedet kommer jeg i år også til at køre på en af Nishikis meget roste carbon stel. Jeg er spændt på at se om det stel kan matche de stel jeg hidtil har kørt på.

Mit fokus på løb holder ved. Jeg har øget min træning betragteligt i de seneste 3 uger. Jeg er gået fra godt 20 km pr. uge til lidt over 80 km pr. uge på tre uger. Jeg har fortsat ingen problemer med bentøjet og det virker som om jeg klarer træningen meget godt.

20.02.2008 - Uden mad og drikke - dur helten ikke!

Så blev Powerbar depoterne igen fyldt op. Herligt. En tur til Tyskland og så var den sag klaret:-)

 

14.02.2008 - Fuld fart over feltet

Det har været muligt at holde fokus på løb og få skruet volumen betragteligt i vejret. Det går uden problemer og i denne uge jagter jeg 75 km løb. Det er for vildt!

Ellers går tiden meget med seminarer og workshops samt one-on-one træning i forhold til svømning og løb. Lørdag den 23. februar har jeg en cykelworkshop i Køge og i denne uge har jeg afholdt en løbeaften samt en svømmeworkshop. I øjeblikket laver jeg to til tre arragementer pr. ugen enten for mine atleter alene eller også, som fx i Køge med åben tilmelding. På trods af den fyldte kalender hænger tingene meget godt sammen. Aktiviteterne tager planmæssigt lidt af i løbet af marts måned og det sker typisk i takt med at træningen forceres lidt samt at vi tager på flere familieture i sommermånederne end i vintermånederne.

10.02.2008 - Powerbar

Powerbar er desværre på vej ud af det danske marked. Det er efter min mening en yderst uheldig situation og ærgerligt for dem der tager deres ernæring seriøst. Men den danske lov skal jo overholdes og derfor ophører Powerbars aktiviteter i Danmark. Min sponsoraftale med Powerbar har derfor været i fare. Jeg har anvendt Powerbar i min tæning og i konkurrencer siden 1992 og jeg kunne aldrig drømme om at benytte en anden form for sportsernæring. Derfor er jeg utrolig glad for at Powerbar har valgt at fortsætte sponsoratet med mig. Jeg bliver indlemmet i det Europæiske Elite Team og jeg vil blive brugt i PB's markedsføring i udlandet i den kommende sæson. Det er en god aftale for mig og den sikrer mig optimale betingelser i 2008.

09.02.2008 - Løbefokus

Den første uge med fokus på løb er gået helt fornuftigt. Jeg har løbet lige så meget i denne uge, som jeg samlet har løbet i 2008 indtil denne uge. Det er en forcering som jeg normalt ikke vil anbefale andre at lave, men jeg har efterhånden en solid træningsbaggrund og det betyder at jeg ind imellem kan slippe af sted med den slags.

2008 er faktisk en form for jubilæumsår for mig. Det er 20 år siden jeg startede med triathlon. I 1988 deltog jeg i min første triathlon konkurrence, som jeg i øvrigt vandt. Siden har jeg gennemført 21 ironman konkurrencer, altså mere end en IM pr. år. Det havde jeg nok ikke forestillet mig dengang i slutningen af firserne. Den første konkurrence var i øvrigt lidt speciel. Der var ingen til at vise vej på ruten og jeg kendte ikke cykelruten på forhånd. Jeg var den første oppe af vandet og 2 gange måtte jeg stoppe på cyklen og vente på nummer 2, for at få ham til at vise mig vej. Det endte med at vi var 3 atleter, som stod af cyklen sammen. Sluttelig løb to af os sammen side om side og det hele endte i en sprint et par hundrede meter fra mål, hvor jeg havde overskud nok til at skabe et lille hul og dermed min første sejr. Tja, meget har ændret sig siden, når det drejer sig om at organisere triathlon konkurrencer.

03.02.2008 - lidt nyt

Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt oftere (tak Aleksandar:-)) Det må jeg jo hellere tage seriøst og arbejde lidt på. Det er ikke fordi den sidste uge går over i historien, som en af mine bedste træningsuger. Faktisk har jeg været ramt af sygdom og det er kun blevet til 4,5 timers træning. Når det så ikke kører for mig selv, er det fedt at se hvordan mine atleter i de sidste 8 dage har gjort det rigtig godt. 4 af dem har sat personlig rekord på 10 km test. Det er rart at se selv etablerede triatheter med en solid træningsbaggrund kan forbedre sig endda inden den egentlige interval træning starter. Den største forbedring var næste 1,5 minutter. Der er sgu' godt gået.

Jeg er tilmeldt Austria 70.3 i maj og det bliver en form for milepæl i denne sæson. Jeg kommer til at arbejde mere fart og hurtighed i foråret og jeg er spændt på om det kan flytte niveauet lidt. Jeg har tilendebragt en forberedelsesfase, som har stået på i 8 uger. Det er første gang i flere år at jeg lavet en decideret forberedelsesfase. Historisk har det ikke fungeret for mig, men i samarbejde med Michael Maxwell har jeg lavet en solid blok I Equinox, som har øget min styrke ufattelig meget. Resultaterne af det arbejde har så småt vist sig i form af en overraskende god 5 km test.

Da jeg virker biomekanisk og ortopædisk i orden for tiden vil jeg udnytte den situation og arbejde lidt med mit løb. I sidste to år har jeg reduceret min løbetræning år for år. Det havde efterhånden nået et niveau, hvor det ikke kunne blive lavere. Sidste år løb jeg i snit 31 km pr. uge og året før løb jeg 37,5 km pr. uge. Tilbage i 2005 blev det til 47 km pr. uge. Jeg tænker, at jeg ikke kan blive ved med at leve på en god lang udholdenhedsbaggrund og efterhånden bliver nødt til at sætte lidt i banken igen:-) Når det er sagt, så ved jeg, at jeg ikke kan håndtere store løbemængder uden at brænde mig selv helt af. Med andre ord bliver det nok en mellemting i år.

22.01.2008 - Et nyt år og nye muligheder

De sidste ting er ved at falde på plads i forhold til den kommende sæson og i løbet af kort tid vil jeg offentliggøre planen under 'Sæsonplan'. Jeg arbejder med helt nye sider af min træning i øjeblikket og det er ikke forkert at sige at jeg modellere min krop, så den er bedre balanceret i forhold til de krav mine mål stiller til mig. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har ikke lyst til at løbe ind i en ny skade, som den der hæmmede min cykeltur på Hawaii sidste år. I samarbejde med Michael Maxwell har jeg arbejdet benhårdt med fleksibilitet og styrketræning. Det har i første omgang resulteret i en fuldstændig smertefri achilles sene for første gang i 2 år. Det har medført en langt større spændstighed i løb og større styrke på cykel. Den tid jeg bruger på modelleringen af kroppen efterlader mindre tid til den traditionelle træning. Jeg har dog alligevel i de sidste par uger trænet lige omkring 8 timer, så det er faktisk mere end normalt på denne tid af året. Jeg svømmer ca. 5 km om ugen, cykler omkring 100 km og løber knap 30 km.

I dag løb jeg en 5 km test med klubben og til min store overraskelse gik det godt. Jeg startede langsomt ud omkring 3.45 min/km på den første km. Resten af vejen løb jeg progressiv og jeg endte med at hente de forreste og klokkede en tid på lige under 17.30. Jeg løb hårdt uden at løbe mig ikke helt ud og jeg havde ærlig talt ikke forventet en tid under 19 minutter i dag. Jeg tager det som et tegn på at de øvelser, som jeg laver i øjeblikket, i den grad flytter mit løbeniveau.

Anyway det er fedt at starte et helt nyt år uden at have nogen former for skader:-)

24.12.2007 - Glædelig jul

Glædelig jul. Den kommende uge bliver en rar afslappende periode. Den skal nydes i fulde drag inden kalenderen igen bliver fyldt op.

Den forgangne uge har været ekstrem hektisk. Udover det sædvanlige juleræs har jeg haft besøg af Michael Maxwell fra Somaticsenses. Michael behandlede mig på Hawaii for en skade, som jeg har slæbt med mig igennem lang tid. Det lykkedes Michael at få mig klar på rekord tid og under det forløb, som jeg havde med Michael, fik jeg enorm respekt for hans høje teoretiske vidensniveau og hans praktiske evner. Derfor valgte jeg efter IM Hawaii at invitere ham til Danmark i en uge, for at få min skade helt væk og samtidig få lagt et genoptræningsforløb fast. Sammen med Michael har jeg fundet en række udviklingspunker for den kommende sæson, som jeg vil arbejde benhårdt med. Det er områder, som efter Michaels mening potentielt kan flytte mine præstationer væsentligt. Det bliver spændende. Udover et nyt styrke- og mobilitetsprogram fik vi også tid til at tage en biomekanisk vurdering af indstillingen af min cykel. Her viste det sig heldigvis at jeg allerede havde fat i den lange ende (hvilket jeg også havde forventet efter al den tid, jeg har brugt på at sætte mig ind i dette område!)

Jeg er allerede ved at kigge på mulighederne for at få Michael til Danmark igen, men det kommer i høj grad til at afhænge af om han kan få fri til det, bl.a. fra det Canadiske Olympiske Forbund, hvor han er ansat.

09.12.2007 - Ny aftale med Saucony

Der kan ikke være nogen tvivl om at jeg er meget glad for at løbe i Saucony sko. Derfor har jeg valgt at forlænge aftalen med Saucony med endnu en sæson. Jeg ser meget frem til det kommende år i Saucony sko, især da det kommende års modeller ser meget spændende ud. Jeg forventer at prøveløbe den nye Sinister i løbet af kort tid. Jeg kender allerede den sko lidt fra turen til Hawaii. Her havde jeg mulighed for at prøveløbe skoen og det var en super oplevelse.

I det hele taget er jeg ved at have sponsorerne på plads til næste sæson. Jeg mangler et par formaliteter i forhold til to sponsorer, men ellers er alt på plads. Når blækken er helt tør på kontrakterne, vil jeg skrive lidt mere herom.

02.12.2007 - Næsten jul

Tiden siden Hawaii er gået utroligt hurtigt og det er der mange årsager til. Jeg har lavet en del foredrag siden Hawaii og jeg har lavet flere workshops omkring hhv. træningsplanlægning og løbeteknik. I går havde jeg en længere workshop hos Atletica i Horsens omkring løbeøvelser og løbeteknik. Seancer af den slags sætter jeg stor pris på at lave, men jeg erkender også at tiden går meget hurtigt, når jeg har mange jern i ilden. Udover disse engangsarrangementer, så har jeg fået alle de atleter, som jeg træner, ind i en fast træningsrytme så de nu kan fokusere udelukkende frem mod næste sæsons mål. Til sidst har jeg udbygget min sponsorporteføjle til den kommende sæson og ligeledes fået de fleste af de gamle sponsorater på plads til den kommende tid. Jeg skriver senere mere herom, men blandt de nye spændende sponsorer et er Canadisk firma som laver software til Computrainer. Virksomheden hedder Ergvideo www.ergvideo.com og deres software er genialt. I forvejen bruger jeg min Computrainer en del bl.a. om vinteren og fx frem mod en konkurrence som Hawaii. Nu kan jeg udnytte den tid endnu bedre og det vil jeg lave et lille skriv om senere. Samtidig er jeg blevet udvalgt som testpilot til et helt ny watt måler system og det glæder jeg mig meget til at komme i dybden med i foråret. Indimellem alle disse aktiviteter har jeg naturligvis haft lidt tid til at følge triscenen lidt og jeg fulgte bl.a. med i Aleksandars flotte resultat i IM Florida. Det var i den grad godt kørt i et felt med næste 100 professionelle atleter til start! Godt kørt!

Selvom det næsten er jul, så har jeg endnu ikke besluttet mig for hvad næste sæson skal bringe. Jeg er godt nok forhåndstilmeldt til Ironman Frankfurt, men jeg tror egentlig ikke at jeg har lyst til at køre den konkurrence alligevel. Vi får se hvad næste år bringer. Glædelig forhjul:-)

29.10.2007 - Off season

Det er helt rart at ligge lidt på ryggen efter turen til Hawaii. Jeg bruger i øjeblikket en del af min tid på at få de sidste atleter, som jeg træner næste sæson, i gang med deres træning. Faktisk mangler jeg kun at få et par stykker i gang med deres træning, så er hele teamet til den kommende sæson på plads.

Mine udfordringer med højre balle er desværre ikke blevet mindre og derfor har jeg valgt at købe ekspert bistand fra udlandet. Jeg får en canadier med ekspertise bl.a. indenfor klemte nerver til Danmark i en uge. Ud over behandlingen af min balle skal han lave en atletisk / biomekanisk vurdering af mig og udarbejde en styrketræningsplan mv. til den kommende sæson. Michael, som canadieren hedder, er tilknyttet til Canadiske Olympiske Forbund og er meget velanset blandt kollegaer og derfor har jeg stor tiltro til ham. Han behandlede mig også på Hawaii, hvor jeg ved selvsyn fik et indtryk af hans høje kompetence niveau. Jeg tror på at det kan kurere mig og samtidig får jeg udbygget mit eget kompetenceniveau indenfor hans fagområde, altså to fluer med ét smæk!

01.10.2007 - Tid til afrejse

Der er ganske få timer til mit fly afgår fra Hamburg med kurs mod Kailua-Kona. Den næste update kommer under "Journal" og er fra den magiske lavaø.

28.09.2007 - Den sidste træning inden afrejse

De sidste dages træning er ikke gået så godt, som jeg havde håbet på. Jeg havde forventet et rigtigt godt træningspas i sidste weekend, hvor jeg skulle afprøve de nye CeramicSpeed lejre. Cyklen føltes meget lettere at træde end normalt, men desværre havde jeg en off-day og følte mig rigtig træt. Jeg cyklede 130 km med 39 km/t efterfulgt af 16 km løb med 3.55 min. pr. km. Jeg havde især forventet noget mere på cyklen. Siden det træningspas har tingene ikke rigtig kørt for mig. I går fik jeg dog taget revanche med to gode træningspas. Først intervalløb på bane, hvor jeg løb 4x1000 pace 3.20 min. pr. km med en puls godt 10 ps under min 10 km puls. Den træning fulgte jeg op med det sidste svømmepas med SSK, hvor jeg svømmede virkelig godt. Programmet var igen bygget op omkring 30x100 og jeg svømmede i snit omkring 1.10, men havde en del nede omkring 1.08. Jeg er begyndt at se frem mod min nedtrapning, som starter på tirsdag.

21.09.2007 - Hård svømning

Jeg er ufattelig glad for, at jeg har fået mulighed for at svømme lidt sammen med konkurrencesvømmerne i Silkeborg. I går blev det til en hovedserie med 30x100m st. 1.25. Det var hårdt, meget hårdt, men også vildt fedt! Jeg svømmede de første 10 mellem 1.10 og 1.11. Efterfølgende blev jeg nødt til at sænke farten lidt, for at kunne holde hele vejen og resten blevet svømmet under 1.13. Det er den fedeste fornemmelse at stå i bruseren efter sådan en omgang hård træning. Jeg havde så meget syre i armene at det summede helt ud i fingerspidserne efter træningen. Imidlertid har de to svømmepas med SSK allerede forbedret min svømmeform betydeligt. Det ser godt ud:-)

20.09.2007 - Ceramic Speed

Det er nok en del bekendt at Ceramic Speed leverer lejre til nogle af verdens største cykelhold samt nogle af Danmarks bedste cykelryttere. Jeg har netop indgået en aftale med Ceramic Speed omkring levering og montering af keramiske lejre til mine hjul og cykler. Derfor var jeg en tur i Holstebro for at kigge nærmere forholdene bag Ceramic Speed. Det var en fantastisk oplevelse at se hvor præcist Ceramic Speed arbejder og samtidig får lov til at sammenligne forskellige produkter. Lad mig bare afsløre her, at der er en kolossal forskel på de forskellige lejre og dyrt er ikke altid godt!!!

Jeg har fået tunet cyklen fuldstændig og glæder mig meget til den første tur. Jeg er spændt på, om den store forskel jeg kan mærke med hænderne også kan mærkes på cyklen. Jacob fra Ceramic Speed anslår at jeg kan spare mellem 8 og 12 watt efter udskiftningen. Det er så meget at det er helt uvirkeligt, men hvis det giver mig 2-4 watt, så er det også værd at tage med. Jeg kan nok ca. cykle mellem 255-260 watt på Hawaii med min nuværende form. Så har jeg taget højde for, at jeg er nødt til at cykle med 15-20 watt mindre på Hawaii end i Europa (pga. varmen mv.)! Hvis jeg skulle lægge 10 watt oveni de værdier, så bliver det jo næsten Faris Al-Sultan niveau. Hvis der reelt er en besparelse at hente, så skal jeg finde ud af, om jeg vil forsøge at cykle hurtigere eller måske gemme en reserve til løbet...

14.09.2007 - En måned til Ironman Hawaii

Nu er det ved at være alvor. Der er kun en måned til Ironman Hawaii og jeg har fået taget hul på forberedelsen, rent træningsmæssigt. I tirsdags blev det til en lang cykeltur på knap 120 km, hvor jeg holdt 39 km/t og onsdag løb jeg intervaller på bane kombineret med specifik styrketræning. Dermed var der lagt op til en i hviledag i går, men ak! Jeg fik mulighed for at lave seriøs svømmetræning for første gang i flere år, da jeg blev tilbudt at svømme med konkurrencersvømmerne fra SSK. Programmet bestod af 30x200 og da jeg normalt svømmer mellem 2,5 km og 4 km, var det en ordentlig mundfuld! Starttiden var 2.50 på de første og 2.40 på de sidste. Omkring halvvejs måtte jeg bide i det sure æble og acceptere tider lige over 2.30 pr. 200m. Mit udlæg havde været lige hårdt nok (knap 2.20) Heldigvis var billedet mere eller mindre det samme hos de andre, i hvert de af svømmerne som blev ved til den bitre ende. Det var hårdt og jeg var godt brugt bagefter, men super glad over endelig at være blevet presset i svømmetræningen. Det var ret fedt.

10.09.2007 - Kompression strømper

Det var meningen efter Ironman Hawaii sidste år at jeg ville afprøve kompressionsstrømper i træning. Det blev aldrig til noget. Efter hjemkomsten fra Ironman UK fik jeg imidlertid mulighed for endelig at afprøve strømperne i praksis.

I selve ugen efter Ironman UK løb jeg kun to gange hhv. 4 og 6 km. I begge tilfælde var mine achilles sener ømme. Det er et tilbagevendende problem, som jeg har kæmpet med i større eller mindre omfang i de sidste to år. Efter at have brugt strømpen den første gang havde jeg ikke problemer med achilles senen. Min første antagelse var egentlig, at det nok var et tilfælde, primært fordi kompression strømpen kun sekundært er rettet mod achilles senen. Den primære funktion er at øge blodgennemstrømningen i benet og dermed sikre en hurtig fjernelse af affaldsstoffer. Det kan teoretisk give bedre løbetider og potentielt løse et andet problem, som jeg tidligere har kæmpet med, nemlig krampe.

Jeg har nu brugt strømperne 8 gange på korte intensive ture og lange rolige ture. Jeg har endnu ikke haft problemer med achilles senen. Det lover godt. Faktisk er jeg så positiv i forhold til strømperne, at jeg har besluttet mig for at prøve dem af i Ironman Hawaii!

Mine næste iagttagelser er rettet mod strømpernes evne til at forkorte restitutionstiden. Sammen med strømperne vil jeg i den forbindelse anvende næste års kollektion af Craft kompressionstøj. Jeg tester en del af kollektionen pt. og lad mig bare afsløre her at det er heftige sager:-)

Det er muligt at se mere omkring kompressionsstrømperne på www.sportsupport.dk

09.09.2007 - Træning frem mod Ironman Hawaii

Hidtil har træningen til Ironman Hawaii været en våd og blæsende omgang. I princippet er vinden god nok at træne i, da det minder meget om de normale forhold på Hawaii. Til gengæld gør det kolde og til tider meget våde vejr at klimaforskellen mellem DK og Hawaii bliver større end den behøver at være.

Jeg føler efterhånden, at jeg er ved at være ovenpå igen efter IMUK og dermed er jeg klar til at starte træningen op igen i næste uge. Det giver mig mellem 3 og 4 uger til at komme i form. Det er hårde odds, men jeg tror på, at grundformen er god nok til at bære en kort forberedelse. Jeg var utilfreds med min forberedelse til IMUK, men alligevel gik ræset godt og derfor er jeg pt. optimistisk i forhold til mulighederne på Hawaii.

08.09.2007 - Uddannet træner

Den seneste tid har været pæn hektisk. Efter hjemkomsten fra UK skulle jeg sammen med resten af teamet bag Silkeborg Triathlon forsøge at give dette års deltagere en ny god oplevelse i Søhøjlandet. Selvom Silkeborg Triathlon blev ramt af hårdt vejr i år, så tyder tilbagemeldingerne på, at arrangementet levede op til forventningerne. Det er altid en rar udgang på et stort projekt, når man investere megen tid i det!

På samme måde var det rart at færdiggøre Dansk Idrætsforbunds Diplomtræneruddannelse. Dermed kan jeg afslutte det projekt og bruge min tid på andre interesser. Jeg sluttede uddannelsen af med at få et 11 tal for hovedopgaven. Det var en succesfuld afslutning og i fremtiden kommer jeg til at bruge den teori sammen med min praktiske erfaring, fra næsten 20 år som triathlet, til at hjælpe endnu flere triathleter med at få gode resultater og gode oplevelser.

23.08.2007 - Race Report

Der var i og for sig ikke noget galt med kulissen til dette års Ironman UK. Sherborne Carstle dannede sammen med en frodig grøn natur kulissen til Englands største triathlon konkurrence. Alligevel kunne Ironman UK ikke helt leve op til den sædvanlige M dot klasse. Der var for mange brist i organisationen og for mange uigennemtænkte forhold omkring konkurrencen som dominerede billedet før, under og efter konkurrencen. Vejret var oveni købet elendigt, men det skal naturligvis ikke lastes arrangørerne. Det havde regnet så meget omkring Sherborne, at dele af løbeturen skulle komme til at foregå i mudder til anklerne! Vandet i søen nedenfor Sherborne Carstle var så beskidt at det var umuligt at noget som helst. Da starten, mere end 15 minutter forsinket, gik, var det umuligt for mig at finde nogen at svømme bagved, fordi vandet var fuldstændig brunt. I perioder svømmede jeg derfor alene og i andre perioder lykkedes det mig at finde et par fødder i vandet foran mig. Selvom svømmestarten var kikset lidt for mig, fik jeg arbejdet mig frem i feltet og etablerede mig i (eller omkring) gruppe 2. Da gruppen havde omkring 1500 meter tilbage faldt tempoet en del og jeg var meget sen til at reagere på situationen og derfor blev gruppen sprængt. Jeg forsøgte at svømme udbryderne ind igen, men nåede ikke helt at fuldføre initiativet inden svømningen var overstået. I de seneste 4 uger havde min træning lidt under en klemt nerve i højre balle. Hele muskulaturen på bagsiden af højre ben var derfor meget spændt og min achilles sene var konstant øm. Da jeg kom ud af vandet kunne jeg ikke flekse min højre fod og jeg humpede derfor ind i teltet i T1. Kombinationen af det 16 grader kolde vand og den korte muskulatur i højre ben var sandsynligvis årsagen til problemet. Derfor valgte jeg at tage ekstra meget tøj på og fx også tage strømper på. Det hjalp faktisk. Efter 10 km cykling var det som om ledvæsken i achilles senen var blevet varm og jeg kunne bruge mit ben helt normalt. På det tidspunkt havde jeg desværre tabt Jimmi og Martin Matula af syne og cyklede derfor helt alene. Den første del af ruten var præget af en kraftig medvind og i perioder gik det så stærkt at det var svært at styre cyklen på den meget dårlige asfalt. Ruten var præget af mange bakker og flere af disse var ikke kun lange men også stejle. Det blev dog opvejet lidt af nedkørslen fra bjerget "The Giant", hvor jeg kunne holde omkring 85 km/t. Jeg holdt fast i min taktik på cyklen og efter halvanden runde begyndte jeg at hente nogle af de slagne pro'er. På det meste af cykelturen var jeg i top 10 og på den sidste runde holdt jeg en placering som nummer 7. Jeg følte at jeg havde kørt konservativt, men til sidst begyndte det at knibe med kræfterne efter 165 km cykling. Jeg blev ramt af kramper og måtte reducere tempoet. Der er ingen tvivl om at det skyldtes at jeg var i dårlig form. Det var ikke det kolde vejr, men alene det faktum at jeg cyklede hurtigere end jeg var i form til. Det endte med 6. hurtigste cykeltid af alle og lidt mere end 250 watt. I skiftezonen var der vild opstandelse fordi jeg som amatør var i top 10. Det gav anledning til et længere interview til BBC, som fulgte mig igennem store dele af konkurrencen. Jeg havde ført amatør konkurrencen så godt som fra start og forventede på dette tidspunkt en meget langsom maratontid. Jeg havde løbetrænet mindre end 40 km pr. uge og løberuten var ekstrem kuperet. Dertil kom min skade for ikke at nævne de begyndende kramper! Underligt nok kunne jeg ved første vendepunkt se at jeg havde et komfortabelt forspring til de bagvedliggende atleter og det gav mig lidt blod på tanden. Jeg hævede tempoet lidt i forhold til det konservative udlæg. Allerede ved 12 km var jeg færdig! Jeg havde ikke mere at skyde med, men takket være PowerGel med koffein, kunne jeg holde tempoet nogenlunde oppe. Det blev en frygtelig kamp og dermed slet ikke den konkurrence, som jeg havde håbet på det skulle være! Bakkerne på ruten var modbydelige og det eneste som virkelig gav mig energi på dagen var frygten i Pro'ernes øjne, når de så en amatør lige bag dem eller lige foran dem. På den måde holdt jeg den gående frem til ca. km 31. Her faldt min puls med 30 pulsslag og jeg var tæt på at gå i panik. Takket være min rutine og det faktum at jeg havde været i lignende situationer før gik jeg ikke i panik, men fortsatte i samme tempo! Jeg har før vist at kroppen kan presses meget længere end det den giver udtryk for. Smerte, pulsudsving, kropstemperatur og alle de andre fysiske indikationer er ikke nødvendigvis lig med sandheden (kids don't try this at home without adult supervision) Ups det er vist ikke god latin... Men det understreget at det er vigtigt at kende sin egen krop og ikke en gennemsnitskrop!!!! På et tidspunkt var jeg oppe på 6. pladsen, men på trods af et 3.01 maraton måtte jeg vige pladsen og tage til takke med en 8. plads, hvilket jeg så med (stor) glæde gjorde. (Jeg har en mistanke om at løberuten måske kun var 21,1 km lang). Det blev til en amatør rekord på 16 minutter i min klasse og endnu en amatør sejr. Faktisk siger statistikken, siden 2001, at jeg vinder ca. 50 % af de Ironman konkurrencer, som jeg deltager i og så kan jeg kun håbe på at den holder stik i oktober, hvor jeg deltager i Ironman Hawaii for 8. gang. Aloha.

P.S. Jeg fatter det stadig ikke helt...

22.08.2007 - Ups

UPS! Det var ikke meningen. Jeg var den hurtigste amatør i Ironman UK og er klar til endnu en Ironman Hawaii konkurrence. Mon ikke jeg finder tid til at skrive lidt mere om det, når det rigtig går op for mig, at jeg lavede en overall top 10 placering i (ja jeg er nødt til at skrive det som det er) en halvdårlig form!

15.08.2007 - Afrejse Ironman UK

Flyet afgår kl. 17.00 i dag og så er der ingen vej tilbage! Det bliver 20. gang jeg gennemfører en ironman konkurrence. Jeg er spændt på at se selve ruten, som ser kuperet ud. Forhåbentlig er stigningerne ikke alt for stejle, da jeg er et par kg fra min konkurrencevægt. Dertil kommer at forberedelsen frem mod IMUK ikke har været optimale. Omvendt har det heller ikke været en katastrofe og grundformen er OK. I mandags blev det til en 1500 m test i Almind Sø på 18.49 og det er godkendt. Weekenden bød på to runder på tri ruten til Silkeborg Triathlon med en puls 5 ps under min IM puls. Den hurtigste runde blev kørt på 1.11 og den anden var lidt langsommere. I alt 91 km. Udholdenheden mangler, men til gengæld er rutinen på plads. Måske bliver det starten på et nyt Ironman Hawaii eventyr? We'll see.

02.08.2007 - Ironman UK

Der er ikke lang tid til IM UK. Jeg ligger pt. i sengen pga. forkølelse og feber, men mon ikke jeg snart er på højkant igen. Træningen er ikke forløbet specielt godt siden Roth. Jeg havde med vilje planlagt en stille opstart efter Roth. Da træningen skulle igang igen begyndte problemerne at melde sig. Først fik jeg lidt problemer med mit højre ben, som jeg dog i begyndelsen ignorerede. Nu giver benet for alvor problemer og jeg kan knapt løbetræne. Dertil kommer lidt uheld i forbindelse med cykeltræningen, hvor jeg har været hårdt ramt af punkteringer. Det har ikke været muligt at cykle mere end ca. 100 km ad gangen og det er for lidt, når man skal gennemføre en ironman. Det er blevet til 2-4 punkteringer pr. tur og det har lappegrejet ikke rakt til! Jeg tager dog til IM UK alligevel og prøver at få en god oplevelse uanset hvordan formen så er. Det kan jo nå at blive til 1 til 2 uger med god træning endnu:-)

25.06.2007 - Traumfabrik Roth

Sådan! Jeg havde på forhånd meldt hårdt ud omkring mine ambitioner i forhold til Roth. Min ambition var en tid omkring 8.35, så det kan næppe overraske at jeg var fantastisk glad for at løbe i mål i tiden 8.33.40. I modsætning til de sidste 5 år havde jeg i år valgt at satse på en anden konkurrence end Ironman Hawaii. Det kan ikke være nogen tvivl om at det sats har givet pote. Det blev til en ny personlig rekord og en forbedring på 10 minutter!

Der var ikke meget der tydede på at det skulle gå sådan efter en svømmetur på det jævne. Jeg var klar over at min svømmeform ikke var helt på plads, men alligevel havde jeg håbet på en tid omkring 50 minutter. Det blev til 51.20 i stedet for. Efter ganske kort tid på cyklen faldt min kæde af cyklen og rev min SRM sensor af. Jeg forsøgte forgæves at sætte den på igen de efterfølgende kilometre, men først efter knap 40 minutters kørsel lykkedes det at få den på plads igen. På det tidspunkt var Olaf Sabatschus, Heiko Tewes og Chris Mcdonnald kørt fra mig igen, efter at jeg havde overhalet dem i begyndelsen af cykelturen. Jeg så dem desværre ikke igen. På toppen af bakken i Greding blev jeg indhentet af Luke Dragstra og Markus Forster samt to andre. Jeg forsøgte flere gange på de falde stykker at sætte dem af, men jeg havde ikke overskuddet til at sætte dem. Dertil kom at de kørte svinestærkt på bakkerne (modsat min taktik) og derfor kom jeg til at køre elastik med den gruppe de efterfølgende 70 km. I bunden af Greding bakken på anden runde satte jeg en acceleration ind og sprængte gruppe. Det lykkedes kun Luke og Markus at køre med. Det gav mig en meget bedre rytme og jeg kunne bedre køre mit eget ræs herfra. De sidste 40 km kørte jeg på under 1 time. Cykeltiden blev 4.35 og jeg havde kørt mig frem som nummer 13 i feltet.

Jeg følte mig skidt tilpas i begyndelsen af maratonet, men på trods af det løb jeg den første km på 3.47. Helt frem til km 22 løbe jeg mellem 3.55 og 4.10 pr. km med en fornuftig puls. Derefter kom hammeren! Mit pace faldt til 4.20 og det blev en hård kamp resten af vejen. Takket være min rutine kunne jeg holde den gående indtil de sidste 5 km. Her blev jeg ramt af en kraftig krampe i venstre lægmuskel og jeg måtte konstant strække ud. Efterhånden kunne jeg kun løb 4.45 til 4.50 pr. km. Jeg havde overhalet Andreas Niedrig og var dermed på en 12. plads. Jeg blev ikke overhalet på løb en eneste gang og kunne notere mig en ny personlig rekord for løbedelen på 3.02.59. NICE:-)

Det blev til et par interviews i mål og sjovt nok var jeg med i det tyske fjernsyns dækning af konkurrencen. Det var lidt underligt. Det var også lidt underligt, men vildt fedt, at der var så mange danskere med i konkurrencen og blandt tilskuerne. Der blev heppet helt fantastisk meget. Det var rigtig fedt.

Stemningen i Roth var helt fantastisk og med knap 140.000 tilskuere var deltagelsen som en drøm hele vejen igennem.

Fik jeg sagt: Prost, zum wohl?

22.06.2007 - Ein Weltenburger Dunkel, bitte!

Det har været en afslappende dag. Det blev til en tur til Kloster Weltenburg, som ligger ved Donau. Klostret er utrolig flot og en lille perle midt i den Frankiske natur. Dertil kommer at min favorit øl bliver brygget netop her. Øllen blev faktisk kåret til verdens bedste øl tilbage i 2004, men den har siden 1998 hørt til mine humle favoritter. Intet andet kloster i verden har brygget øl så længe som det er tilfældet her. De første øl blev brygget tilbage i år 1040, så de ved hvad de laver, de munke.

Rejsen hertil gik fint og til al held er det lykkedes at komme til at bo samme sted som Niels-Otto og Jesper. Vi bor i Hilpoltstein, lige ved svømmestarten, på Hotel Zur Krone. Det er et fedt sted og atmosfæren er virkelig god. I forbindelse med svømningen i morges mødtes vi med et par atleter fra Århus, bl.a. Laurits Betjent, som jeg svømmede lidt med. Det blev til ca. 20 minutter i den ikke helt rene kanal...

Jeg trænede lidt på ruten i går og det gik forbavsende godt. Cyklen kom let op over bakken i Greding og i det hele taget gik det meget stærkt, selvom jeg trådte meget beskedne watt og havde en lav puls. Jeg kørte 40 km i modvind, men vinden i Tyskland er altså noget anderledes end i Danmark og farten indikerede slet ikke at jeg kørte i modvind!