Ironman Hawaii 2007

25.10.2007 - Efterskrift

Det er 10 dage siden og jeg er kommet tilbage til Danmark. Det var en fed tur til Hawaii og en lykkelig afslutning på et langt forløb. Jeg har forsøgt at vinde Ironman Hawaii i min klasse siden 2002 og det har været en turbulent rejse for mig med op og nedture. Faktisk var jeg fast besluttet på ikke at vende tilbage til Lavaøen efter oplevelsen sidste år, hvor de hurtigste amatører i den grad kørte på hjul og spolerede konkurrencen. Alligevel fandt jeg motivationen og troen på at det kunne lade sig gøre at vinde med fair kørsel og valgte derfor at give det endnu en chance. Som jeg skrev nedenfor, så så min skade i ballen længe ud til at spolere muligheden for at nå målet. Imidlertid kunne et respektabelt maraton afgøre tingene til min fordel. Når jeg nu ikke kunne føre konkurrencen fra start til mål, så er den bedste måde at vinde på, at komme bagfra og afgøre det på løbet. Især når jeg selv så ofte før er blevet hentet på løbet. Et genialt punktum for et langt forløb, hvor vedholdenhed konstant fokus på optimering og udvikling blev kronet med en sejr.

Det spørgsmål, som jeg har fået oftest efter jeg er kommet tilbage til Danmark er: "Hva' nu? Nu må du jo enten helt stoppe med sporten eller blive professionel" Med henvisning til at jeg har nået det mål, som jeg satte mig for mange år siden og at det bliver svært at opnå meget mere som amatør. Jeg bruger helt ærligt ikke megen energi på det spørgsmål, dels fordi det ikke er en enten eller situation og dels fordi jeg i øjeblikket kobler af fra triathlon. Det er jo off season! Så svaret til det spørgsmål, hvis det kommer, kommer ikke i den nærmeste fremtid!

Der har været utrolig mange positive tilkendegivelser, som jeg er meget glade for. Jeg tror jeg har fået svaret alle tilbage, som har skrevet til mig. Hvis det skulle være glippet for en enkel eller to, pga. problemer med e-mail, så vil jeg bare sige tak for støtten og på gensyn i det nye år til en ny sæson.

15.10.2007 - Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen i går gik fint og jeg har opdateret journalen nedenfor med nogle billeder. Det var fedt endelig at komme øverst på skamlen og den følelse skal jeg sent glemme. Vi var i alt 3 danskere på podiet i år. Herligt.

Det er ved at være tid til at pakke sammen og forlade lavaøen for denne gang. Måske kommer der en ny oplevelse herovre i fremtiden, uden dermed at have sagt at jeg deltager næste år. Mit mål herovre er nået og min motivation for at komme tilbage vil aldrig være den samme, som den har været de sidste år.

Når jeg kommer tilbage til Danmark igen vil jeg opdatere hjemmesiden med et efterskrift.

Vi ses

Aloha:-)

14.10.2007 - IRONMAN WORLD CHAMPION

Så lykkedes det! Det har været et mål at vinde på Hawaii siden 2002 og nu er det en kendsgerning. Fedt! Nu har jeg været verdensmester for amatører i såvel ITU regi som WTC regi. Sejren er naturligvis i sig selv fed, men hele processen op til og oplevelsen i selve konkurrencen betyder mindst lige så meget for mig. Jeg har sagt, at jeg ville vinde på Hawaii og nu har jeg sat handling bag ordene.

Inden konkurrencen skrev jeg at det var tid til at få det mentale på plads. Med det mente jeg at når en Ironman bliver modbydelig hård, typisk omkring km 32, så har 99 % af deltagerne en tendens til at overgive sig og sige til sig selv: "Nu gælder det bare om at holde den gående og komme i mål" Det er på det tidspunkt konkurrencen tipper, hvem har modet og overskuddet til at tilvælge konkurrencen og ikke bare gennemføre? Jeg havde på forhånd valgt, at jeg ville være blandt den ene procent, som på det afgørende tidspunkt stadig konkurrerede og fokuserede på at hente de foranliggende. Da der var 4 km til mål vidste jeg ikke med sikkerhed om jeg var nummer et eller to. Jeg vidste at jeg havde 6 amatører foran mig og de var over 1 minut foran mig. Jeg var presset, men alligevel forsøgte jeg at øge tempoet og op af den sidste stejle bakker fik jeg indhentet to af de foranliggende. På det efterfølgende nedløb mod mål fik jeg overhalet yderligere to amatører. Dermed blev jeg den tredjehurtigste amatør overall, men vigtigst af alt jeg vandt min klasse! Min samlede placering blev nummer 34.

Svømningen forløb ikke efter planen. Jeg blev klemt i starten og kæmpede alt for meget de første 600m. Dermed missede jeg den gruppe, som jeg burde have været med i. Da jeg forlod vandet havde jeg en puls på 158, hvilket var alt for lavt. Den burde have været lige under 170. Det stod klart at jeg havde lavet alt for lidt i vandet. Mit skifte var OK. I løbet af den første del af cykelturen fik jeg kørt mig pænt frem og på toppen af Kuakini Highway var jeg under 1,5 minutter efter mine nærmeste konkurrenter. Det var iht. min plan. Efter 40 km cykling indhentede og overhalede jeg en gruppe, hvor alle favoritterne i min klasse var samlet. Jeg kørte hårdt på for at få skabt afstand til gruppen, men jeg havde store problemer med min ballemuskulatur og kunne ikke træde med den sædvanlige styrke. Det var dog nok til at få skabt et pænt hul til gruppen. Vinden blæste meget op mod vendepunktet i Hawi. Jeg havde 38 km/t inden opkørslen til Hawi, men da jeg vendte i Hawi var snittet kun 35 km/t. Det blæste så meget at jeg kun kunne køre 20 km/t. Alligevel overhalede jeg mange PRO'er på vejen op mod Hawi. Efter vendepunktet i Hawi blev jeg overhalet flere gange af andre amatører. De kørte ufattelig hurtigt. Jeg vil tro de trådte knap 300 watt. Det var vildt. Min vurdering var at de kørte for stærkt og ville komme til at betale prisen på løb. Jeg var nummer 101 efter svømningen og da jeg kom tilbage til T2 var jeg nummer 50, så selvom det ikke rigtig kørte på cyklen, så var det godt nok til at køre mig i top 50. Til min store glæde skabte ballen ikke problemer på løbet. Jeg løb meget fornuftigt, men kunne ved første vendepunkt se at jeg var et godt stykke fra en podieplacering. Det var ikke særlig opmuntrende, når løbet nu engang er min svage disciplin. Jeg holdte fokus på min rytme og på det operationelle uden at bruge energi på de andre eller varmen. Det var meget varmt, en af de varmeste dage i Ironman Hawaii's historie. På vej ud mod Natural Energy Lab begyndte jeg at overhale de andre konkurrenter. Min tese holdt. De havde kørt for stærkt på cykel og var ikke forberedt på en varm dag. Ned i NEL overhalede jeg den førende i min klasse og overtog føringen. Det har tidligere været netop på det stykke tilbage til mål at jeg har tabt terræn til konkurrenterne, men denne gang var det payback time og jeg øgede mit forspring på de sidste 12 km til nummer to.

Alt i alt må man sige at det var en rigtig god rød / hvid dag på lavaøen. Stort tillykke til Torbjørn for et enestående godt resultat. Det bedste danske resultat nogensinde.

11.10.2007 - Favorit?

Der kan godt gå lidt tid inden den næste up-date kommer. Det tid til at koble lidt af og få det mentale på plads.

I dagens hvem er hvem kigger vi lidt nærmere på nogle af de andre danskere, nemlig de danskere som bor på samme hotel som jeg. Vi er 5 danske deltagere, som bor på Royal Kona Resort. Det er John Hvass Møller, Betina Schmidt, Carsten Jørgensen, Lars Faber og undertegnede. Vi ser alle ud til at være klar til konkurrencen og glæder os til at fyre den af i lava områderne på lørdag:-) John håber på en placering i feltets bedste halvdel, mens Betinas mål er at forbedre sig i forhold til sidste optræden her og bygge på den gode form hun har vist hele året. Carsten sigter efter en top 10-20 placering i sin aldersgruppe.

Jeg har i denne omgang flere gange hørt Mark Allen sige at amatør konkurrencen har udviklet sig eksplosivt i de sidste 6-7 år og konkurrencen i den afdeling er ufattelig hård. I samme moment benytter han lejligheden til at udtrykke sit misbehag med den måde pro atleterne kører / træner på! Han hævder at pro'erne i dag slet ikke konkurrerer på samme måde som amatørerne. De er bange for at udfordre skæbnen og kører alt for henholdende, fordi de vil undgå smerten så lang tid som muligt. Både Dave og Mark har flere gange hævdet, at når de trænede frem mod Ironman Hawaii, trænede de for at komme i "7.45 form" og slutte af med at løbe et 2.30 maraton!!! (Han løb 2.38, som det hurtigste, hvis man trækker omklædningen fra, som dengang var med i maraton tiden) Virkeligheden er naturligvis meget mere nuanceret end det bliver fremstillet her, men når man ser felterne blandt PRO'erne på Hawaii, kan man godt forstå, hvor Marks synspunkt kommer fra!

Jeg har selv oplevet udviklingen i amatør konkurrencen. I 2002 kunne jeg placere mig i top 50 med et afsluttende 3.21 maraton. Sidste år var jeg igen i top 50 med et afsluttende 3.10 maraton og en samlet tid lige omkring 9 timer.

I forhold til forventningerne til mig selv, så kan Ironman.com's syn på den sag læses på deres hjemmeside. Se under nyheder tirsdag og find artiklen: "Men's age group preview", hvor de skriver:

"Tim Hola has been relatively quite on the Ironman front this year, but took his age group at Wildflower and the Ford Ironman 70.3 California. An 8:58 in last year’s race is testament to this athlete’s speed. However, standing in his way will be Denmark’s Tommy “Torpedo” Nielsen. Tommy Nielsen’s performances this year, not to mention his third place in Kona in 2006, make him the leading contender for the overall. Nielsen started the Ironman season with an 8:33 at Quelle Challenge Roth and followed that up at Ironman UK with an eighth place overall finish in 8:56."

Jeg ved ikke hvor de har fået informationerne omkring mig fra, men der er et par hotshots i min klasse, som de har overset i deres preview, bl.a. Uwe Kappelhoff fra Tyskland. Anyway, det bliver spændende på lørdag og hvis det bliver et fair ræs (modsat sidste år), så tror jeg på, at jeg har en god chance for at leve op til favoritværdigheden. Min målsætning er minimum at leve op til min seedning, som nummer 50. Så følg startnummer 50 på lørdag og hep lidt med - det hjælper måske:-)

Jeg fik min næstsidste ART behandling i dag og behandlingerne har hjulpet mig meget, men jeg når ikke at få mit problem løst helt inden lørdag. Omvendt var problemet meget større i Ironman UK og det gik jo egentlig meget godt. Min ART behandler er lige blevet ansat af det Canadiske Olympiske Forbund og jeg kommer til at fortsætte et samarbejde med ham, når jeg kommer tilbage til Danmark!

P.S. Bentoboxen er pillet af cyklen, så nu spiller det hele MAX.

10.10.2007 - The Man

Lad mig starte med hvem er hvem! I dag deltog jeg i et seminar planlagt af Triathlete Mag, som havde et ekspert panel med bl.a. Dave Scott, Mark Allen, PNF, Chris Legh og et par andre bigshots. Desværre gav seminaret mig ikke nogen ny viden, men The Man annoncerede at han vil deltage i Ironman Hawaii igen næste år! Ufatteligt at han stadig har lyst og lur mig om han ikke laver et top resultat igen. Seminaret var yderst underholdende. Dave Scott og Mark Allen benyttede enhver lejlighed til at gøre grin med hinanden. Det var rent Stand-up Comedy.

Jeg fik endnu en ART behandling og det går i den rigtige retning. Jeg håber jeg bliver helt klar til raceday. Træningen gik også godt i dag og jeg havde fuldstændig styr på pulsen på min løbetur i dag. Det går i den rigtige retning.

Det er efterhånden et mareridt at komme rundt i Kailua. Byen er fyldt med mennesker og det er svært at komme frem og tilbage! Svømningen er et helvede med sammenstød med andre atleter i ét væk! 1800 deltagere er bare alt for mange! Det burde være 1300-1500 deltagere i stedet for. Jeg ved godt at det ville gøre det svære at kvalificere sig, men hvad er der ved at kvalle sig til en konkurrence, som ikke lever op den forestilling man har om, hvordan et 'verdensmesterskab' skal være?

09.10.2007 - Gigantisk træning

Min hofte og balle var øm som bare ******, da jeg stod op i morges pga. behandlingen i går. Til gengæld havde behandlingen hjulpet min læn, som har været blokeret siden flyturen til Hawaii. Dermed var et ud af to problemer væk. Jeg tog til Aquatic Center for at få lidt fart i armene. Jeg svømmede sammen med Mario Van Hoenacker og det bringer mig til dagen hvem er hvem! Ved siden af os svømmede Tim De Boom. Efter lidt tid kom Eneko Llanos og han sprang i vandet på samme bane som Tim. Det passede åbenbart ikke Tim, som 50m senere forlod banen og sprang i vandet igen helt ovre i den anden side af bassinet... hmmm...

Jeg svømmede godt og lavede nogle kanon tider. Efter svømning stod den på en ny omgang ART udstrækning. Den behandling var noget af det mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet og det får alt hvad jeg kommer til at møde på raceday til at blegne. Det var ufatteligt ubehageligt, men udbetalingen kom lidt senere på dagen. Jeg cyklede 40 km med 2x10 minutter IM puls og efterfulgt at 5 minutter AT. Jeg cyklede med meget, meget høje watt tal og havde et kæmpe overskud for første gang på denne tur. Efter cykelturen løb jeg 10 km og for første gang følte jeg at jeg havde rimelig kontrol over varmen. Det var vel og mærket den varmeste dag endnu! Fedt med lidt succesfuld træning. Det var som om den nerve har hæmmet min træning, mens jeg har været her. I hvert fald var min træning meget opløftende i dag, så nu håber jeg kun på at det holder på lørdag.

Sidst på dagen var jeg på besøg hos Torbjørn og landstræneren for at lave et billede til Craft. Det gælder om at få den slags forpligtelser overstået inden konkurrencen kommer for tæt på.

Busted! MIN cykel monteret med en "bento Box". Tænk at jeg skulle falde så dybt, men bare roligt den sidder der ikke på raceday:-)

08.10.2007 - Klemt nerve

Jeg har haft en nerve i klemme i højre balle igennem lang tid. Det har været mere eller mindre belastende i min træning og i dag byd muligheden sig for at få gjort noget ved det. I forbindelse med konkurrencen gennemføres adskillige konferencer bl.a. for læger og kiropraktorer. Netop ART kiropraktorerne stiller sig til rådighed for deltagerne hvert år og derfor har jeg lavet en aftale om behandling hver dag i denne uge frem til torsdag. Det var en hård og smertefuld, men også en lærerig omgang. Jeg har fået en bunke hofteøvelser, som jeg skal lave hver dag. Jeg har svage hoftestrækkere og det er med til at give mig problemerne.

I forbindelse med morgensvømningen stod jeg længe og ventede på, at en hurtig svømmer skulle kaste dig i bølgen blå, men det forblev forgæves. I stedet valgte jeg at svømme efter Jan Raphael og Normann Stadler. Desværre havde de valgt at svømme roligt i dag og efter 15 minutter valgte jeg at hæve tempoet og få lidt konkurrencetræning. Det gik godt, men igen var vandet meget roligt og det er en fordel for mig.

Der blev også tid til at tage et par billeder til avisen af John Hvass Møller og jeg:-)

07.10.2007 - Byen forvandles

Det er tæt på nu og byen forandre sit ansigt. Der kommer plakater, banner og reklameskilte op over alt. Nye butikker med det sidste nye inden for triathlon slår dørene op og lokker med tidsbesparelser i den ene eller anden form. Efterhånden begynder Kailua også at blive overrendt af triathleter fra hele verden. Det giver en anden stemning. På en måde er det lidt som om byen vågner op fra 12 måneders dvale og gør klar til den helt store eksplosion.

Jeg cyklede godt 60 km i dag med flere intervaller. Overraskende nok var min puls lav, men det var mine watt tal desværre også. Hviledagen i går har ikke givet det forventede skub eller også er min form pt. bare ikke på niveau... Det har været en lang sæson og det er ikke længe siden jeg kørt IM UK, så det er forståeligt hvis formen halter lidt. Det får mig nu ikke til at ændre min målsætning og jeg er stadig ret fortrøstningsfuld. Her er det i lige så høj grad rutine og evnen til at æde sig selv, som afgør placeringerne på race-day. Det er to områder, hvor jeg ikke uden videre kommer ud af form:-)

I dagens hvem er hvem kom jeg til at tænke lidt på Natascha Badmann. Hun ser ud til at være i fantastisk god form og husk på hun er 40 år gammel, men stadig favorit til at vinde sammen med Michelli Jones. I de dage jeg har været på øen, har jeg (igen i år) truffet de samme mennesker sammen igen og igen. Det er Greg Welch, Michelli Jones, Roch Frey, Paul Huddle, Paula Newby-Fraser, Jimmi R. og i reglen også Ben Fertic. Ben er som bekendt præsident for WTC og bor som den eneste i Florida (tæt på den familie, som ejer WTC) De andre er nærmest naboer til hinanden i S.D. og udover at have været triathlon ikoner i deres tid, så er de i dag meget tæt knyttet til WTC. Jimmi R. er bla. ansvarlig for regler og cykelruten, mens Greg Welch er Race Director. Paul Huddle er sammen med Bob Babbit (Competitor Radio) kommentatorer på Ironmanlive.com. Sammen med Paul er Roch det sjove indslag både til Pasta Party og Awards. Hvorfor så nævne det her? Jeg kom til at tænke på, hvor svært det må være at hedde Natascha Badmann og vide at den gruppe mennesker, som jeg nævnte oven (også kaldet San Diego mafiaen) er så tæt involveret i Ironman Hawaii og deres store Darling er Michelli Jones.

Der er ingen tvivl om at Michellis sejr sidste år var reel og meget flot, men når jeg tænker yderligere et år tilbage bliver jeg lidt i tvivl... Natascha blev tildelt en advarsel for at ligge på hjul! Har I nogen sinde prøvet at cykle ved siden af hende. Hun er et monster på en cykel og på det tidspunkt hun kommer ud af vandet, er det fuldstændig urealistisk at der er nogen hun kan drafte bagved. Et par år længere tilbage i tiden kan jeg huske en vis Nina Kraft få en advarsel for drafting, selvom hun cyklede helt alene..!? Uanset hvad tror jeg Natascha er under en del pres i år og derfor håber jeg hun vinder.

Det er tid til at tage løbeskoene på og tjekke Alii Drive lidt ud.

Saucony Tangent...

06.10.2007 - Hviledag

Egentlig har jeg ikke en hel hviledag i dag. Sammen med Claus og Carsten tog jeg ned til svømmestarten. Jeg svømmede 3,8 km i morges sammen med Ken Glah, bedre kendt som "The Beast From The East". Han arrangerede min tur til Ironman Brasilien tilbage i 2004. Han stiller op som amatør for første gang i de godt 20 år han har deltaget i Ironman Hawaii. I hans storhedstid var fast mand i top 10. Vi svømmede meget roligt de første 1000m. Herefter satte jeg tempoet op og Ken blev efterladt alene. Det gik godt med svømningen, men det skyldes måske nok at vandet var meget roligt.

Efter svømmeturen spiste Carsten, Claus og jeg morgenmad sammen med udsigt til springende delfiner. Det var en udsøgt fornøjelse. Carsten mener at hans ben har fået det bedre, så mon ikke han snart kan komme ud og løbe lidt igen?

Hvis alt former sig som det skal, kan jeg se frem til et kanont træningspas i morgen. Dels vil jeg være udhvilet og dels begynder akklimatiseringen i følge teorien at kunne mærkes positivt.

05.10.2007 - Hård træning

Efter en fantastisk morgenmad med en enestående udsigt til havet, var humøret højt og maven fuld. John og Helle er ankommet til hotellet efter en god rejse og de spiste morgenmad samme med mig. Efter morgenmaden var jeg klar til dagens træning, et dobbeltpas med 110 km cykling og 10 km løb. Efter en rolig opvarmning kørte jeg 2x40 minutter med ironman intensitet. Farten var hhv. lige over og lige under 40 km/t for hver af de 40 minutter. Til gengæld var min puls lidt lav i forhold til de watt som jeg trådte. Måske en positiv indikation? Cykelturen tog 3 timer og jeg var klar til en 10 km løbetur på Alii Drive i middagssolen. Her kunne jeg godt mærke at jeg ikke er helt akklimatiseret endnu. Pulsen holdt sig på det rigtige niveau de første 20 minutter, men på anden halvdel af turen blev pulsen meget høj og jeg trak tempoet helt ud for ikke at overbelaste systemet. Alt i alt var det en succesfuld træning og igen må jeg sige at cyklen kører fantastisk let.

Efter træningen talte jeg med Carsten Jørgensen fra KTK86, som også bor her på hotellet. Han er her med sine forældre og sin bror. Carsten har deltaget i Ironman Hawaii før og er rutineret på ironman distancen. På turen til Hawaii har Carsten pådraget sig en skade i venstre underben, så han pt. ikke kan løbe. I stedet bruger han energien på at svømme og cykle. Forhåbentlig kommer han snart på højkant igen, når nu han er rejst så langt for at konkurrere.

Under "Dagens hvem er hvem?" kan jeg ikke lade være med at tænke på den træning, som jeg så et par af de andre af bejlere til kvindernes top 10 lave! Først kom Joanna Zieger løbende i et tempo mellem 3.30 og 3.45 pr. km og 250 m efter hende kom Heather Gollnick løbende om muligt endnu hurtigere. 15 minutter senere kom begge, nu løbende sammen, tilbage igen i samme høje tempo! Godt nok er Joanna en god løber, men det tempo virker meget højt set i forhold til de marathon tider hun ellers laver (for slet ikke at tale om Heather Gollnick).

I morgen tager jeg en semi hviledag, hvor jeg tager en svømmetur i havet og ellers holder dagen fri.

04.10.2007 - Aquatic Center

Dagens træning tog sit udgangspunkt i den lokale pool. Jeg startede tidligt ud og fik en bane alene. På banen ved siden af mig svømmede en af mine store konkurrenter i år, nemlig sidste års nummer 2 i 30-34 år, Tim Hola. Han svømmer normalt med de bedste amatører og jeg var ret godt tilpas med at han svømmede en del langsommere end mig. Det kan skyldes hans program, men det gav alligevel en god fornemmelse. Da jeg manglede en halv time af mit program hoppede Tim De boom og (tror jeg) hans kone Nicole De Boom i vandet på samme bane som mig. Han er ikke dobbelt champion på Hawaii uden grund. Han svømmer ufattelig godt og jeg havde i perioder svært ved at følge hans pace. Når det er sagt, så vil jeg sige, at han ikke ser ud til at være i topform...

Efter svømning fortsatte jeg med 16 km løb på Queen K Highway. Selvom det ikke var specielt varmt, så fik jeg pulsen så langt op og valgte af reducere mit tempo af hensyn til min træning i morgen, hvor jeg skal tæne tæt på 4 timer. Jeg løb med kompressionsstrømper og det virkede lidt varmt i begyndelsen, men til sidst mærkede jeg det slet ikke mere.

Dagens "who's who"! Jeg mødte en del af favoritterne til kvindernes titel under min løbetur i dag. Først kom Sam Mcglone på sin Aragon, derefter fulgte Michelle Jones på sin nye Felt i lyserøde og lyseblå farver sammen med hendes kæreste. Lidt efter kom Natascha Badmann på hendes Cheeta.

I dag ankommer min klubkammerat John Hvass Møller. Han skal også bo på det samme hotel som jeg. Bettina fra Århus 1900 bor ligeledes på hotellet. Hun kom i lørdags og hun virkede i godt humør, da jeg talte med hende i går. Mon ikke det er et godt tegn for hende?

03.10.2007 - Aloha fra Hawaii

Jeg ankom til Kailua i går aftes efter en problemfri flyvetur. Det er rart at være tilbage og det føles på en eller anden måde som at komme hjem igen. Dagen startede med en rolig svømmetur i havet for at løsne kroppen lidt op efter 21 timers flyvning. Havet var meget roligt og perfekt at svømme i. Den eneste modstand kom fra lidt understrøm. Jeg brugte svømmeturen til at forsøge at overføre den fart jeg har haft i bassinet i den sidste tid til havsvømning. Der er en stor forskel på bassin og hav, men jeg føler faktisk at jeg slap godt fra indsatsen i dag. Da jeg var færdig med svømningen hilste jeg på Jimmy og Torbjørn, som var ved at gøre sig klar til en tur i havet.

Jeg bor på det samme hotel, som jeg har gjort alle 8 gange, jeg har været her. Hotellet er blevet renoveret, men ligner ellers sig selv. I løbet af kort tid samlede jeg cyklen og gjorde mig klar til dagens andet træningspas, nemlig 50 km cykling. Cyklen kørte optimalt og i dag kunne jeg i dén grad mærke hvor fantastisk CeramicSpeed lejrene er. Jeg har hidtil været lidt tilbageholdende med at bedømme lejrene. De træningsture, som jeg havde i Danmark, gav ikke med en entydig konklusion på lejrene. Det skyldes nok en kombination af træthed pga. hård træning, det kolde vejr, som giver en større vindmodstand og det faktum at lejrene først skal køres til! Alt kører simpelthen så let og cyklen ruller helt fantastisk. Cykeltuen var rolig og pulsen var meget lav.

På vej hjem fra cykelturne så jeg Macca, som var ved at blive kørt ned at en blond kvinde i en 4x4, der bakkede lige ud i ham. Han undveg i sidste øjeblik og reddede vel dermed sit ræs om 10 dage (og sin nye røde Spezialized bike).

Ain-Alar er også ankommet til Kailua og man får en naturlig respekt for manden, når man møder ham. Jeg mener, han er virkelig stor og de fleste i hans kategori opdager normalt efter 2 eller 3 forsøg i Ironman Hawaii, at de ikke er bygget til den konkurrence. Det gælder dog ikke Ain-Alar, nej han fortsætter med at komme tilbage med en ambition om at blande sig i topstriden - hver gang med en ny opskrift på hvordan det skal lykkes. Vi får se hvordan det kommer til at gå med ham i år!

Langt det meste ligner ellers sig selv her omkring og de næste dage vil jeg bruge på at akklimatisere mig så meget som muligt.

30.09.2007 - Kona klar for 8. gang

Der er kun et par dage til jeg drager til den magiske lavaø for 8. gang. Afrejsen er på tirsdag og jeg ser frem til at berette lidt om begivenhederne fra Kailua Kona og lur mig om ikke der også kommer et par billeder fra det sagnomspundne sted:-) Vi ses.

Hvis du vil se lidt fra de tidligere år kan du kigge i arkivet.

Arkiv:
Ironman Hawaii 2008
Ironman Hawaii 2006
Ironman Hawaii 2005
½Ironman Florida 2004
Ironman Hawaii 2004
Ironman Brazil 2004