 |
Sponsors
|
        |
|
Ironman Hawaii 2005 20-10-2005 Ironman Hawaii 2005 efterskrift Det er rart at være tilbage i Danmark igen. Det har været en fantastisk god tur til Hawaii og denne gang blev resultatet rigtig godt. Selvom min placering denne gang var en smule dårligere end min hidtil bedste placering på Hawaii som nummer 48 samlet, så var konkurrencen denne gang min klart bedste nogensinde. Dels udførte jeg min taktik 100 % iht. planen både i forhold til pace og ernæring og dels fik jeg 110 % ud af mit niveau inden konkurrencen. Det er ingen hemmelighed at min form var på et lavere niveau før Ironman Hawaii end op til VM i Fredericia, men i modsætning til VM havde jeg ingen problemer i form at krampe eller problemer med ernæringen i selve konkurrencen. Det var en stor tilfredsstillelse at se, hvordan den rutine som jeg havde opbygget over de tidligere 5 gange jeg har deltaget i Ironman Hawaii, denne gang gav pote. Jeg har aldrig haft så stort overskud på det afsluttende maraton, som det var tilfældet denne gang. Jeg måtte i den grad holde mig selv tilbage på løbet, for jeg havde ualmindelige friske ben, og kunne uden problemer have løbet under 3.45 pr. km i begyndelsen. Ved at holde mit pace nede i begyndelsen, så lykkedes det at afværge en stor nedgang sidst på løbeturen og rent faktisk følte jeg overskud hele vejen. I de seneste dage har flere i min omgangskreds med en periferisk indgangsvinkel til triathlon tillagt det faktum at jeg var hurtigere end fx Luc van Lierde, Torbjørn Sindballe og Lothar Leder ret stor værdi. Hverken de nævnte (formoder jeg) eller jeg tillægger dog det faktum den mindste værdi. Jeg har i de seneste to år i den grad selv mærket hvordan skader, tekniske uheld og frem for alt kramper kan ødelægge en god forberedelse. Der var rigtig mange verdensstjerner, som i år ikke fik tingene til at fungere på Hawaii, men som alligevel valgte at gennemføre konkurrencen. Jeg har meget stor respekt for netop de atleter, som til enhver tid kan sætte os andre dødelige til vægs, og som på den dårlige dag stadigvæk sætter sig ud over at blive slået af almindelige amatører. Det viser respekt fra atleternes side overfor selve konkurrencen og dens deltagere. Forskellen på den gode og dårlige dag illustrerer Lukas Vrobel fra Tjekkiet nok bedst. Han var den suverænt hurtigste amatør ved VM i Fredericia, men på Hawaii (som MPRO) landede han på en 271. plads. Tydeligt billede på at det er vigtigt at fokusere på sin egen oplevelse og ikke vurderer den i forhold til andre deltagere! Efter en succesoplevelse af denne art er det nærliggende at komme med nye og mere ambitiøse mål, men lige nu ser jeg Ironman Hawaii som et afsluttet kapitel. Det står meget åben, hvad der skal ske fremover. Jeg har fået to tilbud om at køre i den tyske bundesliga til næste år, men jeg er i princippet ikke begejstret for drafting og jeg har lavet meget lidt kortdistance træning i de seneste år. I første omgang tager jeg en pause for at få bundet sløjfe på nogle af de andre projekter, som jeg i øjeblikket er involveret i og dermed give familien mere tid. Om min fremtid indeholder mere aktiv triathlon er endnu ikke afklaret. 15.10.2005 – RACE-DAY Lad det være
sagt med det samme. Jeg lavede den perfekte konkurrence i dag!
Vækkeuret ringede ikke! Det var ikke noget problem. Både
Niels-Otto og jeg var vågen kl. 04.00. En hurtig morgenmad
med 850 kalorier og så af sted til body marking ved startområde.
I forhold til min taktik skulle jeg køre meget roligt de første 60 km på cykel og som sagt, så gjort. Herefter øgede jeg lidt for blusset på cykel og ramte T2 med præcis de gennemsnitstal som jeg havde håbet på! Hhv. 240 watt, 82 rpm, 152,3 puls og 37,2 km/t for de 183 km cykling (ja den er god nok! På Hawaii cykler man 183 km efter ruten blev ændret i 2002)
Begyndelsen på løbeturen var en drøm. Jeg kunne overhovedet ikke mærke at jeg havde svømmet og cyklet. Jeg havde helt friske ben og jeg brugte utrolig megen energi på at holde tempoet nede. Jeg var 4 minutter efter Jens og jeg havde håbet på at han maksimalt ville være 8-10 minutter foran mig.
Til gengæld var Bent kun omkring 6 minutter bag mig og Finn var ca. 10 minutter efter mig. Forholdene på cykelturen var bedre end sædvanligt og tilsvarende tappede turen færre kræfter. Jeg var klar over at jeg ville få ualmindelig store problemer med at holde to så gode løbere bag mig, men slaget er som bekendt først tabt, når man har hejst det hvide flag.
Efter et par miles løb kom Torbjørn i modsatte retning på vej tilbage i retning at Queen K Highway. Han så lidt tung ud, men havde et fint forspring til de næste og Faris var ikke specielt langt foran. Jeg heppede på ham! Min puls svingede
mellem 158 og 160, hvilket var ok, når jeg er hydreret og
ellers for høj. Jeg havde fuldstændig styr på
min ernæring og kunne løbe ubesværet ud til
omkring 27-28 km. I mellemtiden havde jeg overhalet Jens. Jeg vil i øvrigt gerne her (igen) sige tillykke til både Finn og Bent. Deres resultater er helt utrolig flotte. Godt gået. Jeg kan se tilbage på en konkurrence, hvor alt gik perfekt. Jeg har lavet min hurtigste cykel og løbetid i år og en samlet tid omkring 9 timer og 7 minutter. Som forholdene var i dag kunne jeg ikke placere mig længere fremme end jeg gjorde. I dag var det først og fremmest en ”løberdag” blandt amatørerne. Jeg er meget glad og tilfreds :-)
14.10.2005 – Nu er det snart nu Dagen startede med en Equipment test af cykeludstyret og løbeskoene. Ca. 10 km cykling og 4 km løb inkl. nogle stigninger med lidt højere hastighed. Herefter måtte vi hurtigt klæde
om. Jeg havde igen i år fået en invitation til Powerbars
Team Elite Brunch og valgt at invitere Niels-Otto med. 13.10.2005 – Hviledag. Niels-Otto er ved at gå ud af sit gode skind. Han har det helt klart ikke godt ved ikke at træne eller i øvrigt bare slappe af. Jeg har tidligere selv haft det på samme måde, men når hvilen har et formål kan jeg godt leve med det :-) Derudover har vi endnu ikke set en eneste delfin og det var et af Niels-Ottos erklærede mål med at tage til Hawaii. Måske kommer de på lørdag i forbindelse med svømningen :-) Dagen er ellers blevet brugt på hvile og forberedelse af grejet til konkurrencen. Jeg har en god fornemmelse i forhold til konkurrencen og jeg har dagligt brugt 20-40 minutter på mentaltræning i de sidste 10 dage. Jeg håber fysikken kan følge med psyken på raceday :-) 12-10.2005 – Science of Speed Seminar Formiddag blev anvendt til lidt træning i alle tre discipliner. Dagens helt store oplevelse kom i forbindelse med svømmetræning hvor jeg så to rokker. Den ene, en lille rokke, måske en sømrokker, bevægede sig (relativt) hurtigt igennem vandet en meter over sandbunden. Den anden, en djævlerokke med et ”vingefang” på over 1 meter, måske også over 1,5 meter gled ligeså stille igennem vandet omkring 1 meter under mig. Det er et imponerende syn. Jeg har aldrig set en djævlerokke før og havde egentlig ikke regnet med at se en så tæt på land og så i den tidligere morgengryn. Djævlerokken er et nataktivt dyr (så vidt jeg husker). Ikke desto mindre en kæmpe oplevelse.
Senere på dagen deltog jeg i Science of Speed Seminar, hvor et par prominente pro’er deltog sammen med træneren Lance Watson. Et lille foredrag i mentaltræning og konkurrenceforberedelse. Det mest spændende var at høre historierne om Chris Legh og Marc Herremanns fra deres egen mund. Alt i alt var der ikke noget nyt at berette, men efterfølgende havde jeg en rigtig god dialog med indehaveren af HammerGel omkring ernæring og fik et par tip, som på et tidspunkt skal prøves af, men det bliver ikke i år! Efterfølgende stod den på en god gang massage. En lille notits til min cykeltræning i dag: Jeg var pisse stærk ! men holdt mig dog tilbage fra at fyre den for vildt af! 11.10.2005 – Rolig træning Niels-Otto og jeg cyklede godt 40 km sammen og løb bagefter 5 km. Et træningspas uden de helt store problemer eller udfordringer. Jeg havde en rigtig god fornemmelse og i dag cyklede Niels-Otto og jeg lige hurtigt, når vi kørte med IM intensitet. 10.10.2005 – Svømning med Bent Andersen Dagen startede med en svømmetur i friluftsbadet sammen med Bent. Vi svømmede bl.a. 10x100 i et pace svarende til 1.09-1.10 pr. 100 meter. Vi var under det meste af træningspasset under observation af Nina Eggert, som efterfølgende spurgte om det kunne være interessant for mig at starte i Bundesligaen næste år, meeen med den begrænsede kortdistance træning, som jeg har lavet de sidste 4-5 år er det vist skudt vel over målet!!!!
Resten af dagen har været afsat til afslapning og hvile på Lava Java. 09.10.2005 – Træning med Niels-Otto Efter en overvældende morgenmad med kanon udsigt over vandet gjorde Niels-Otto og jeg cyklerne klar til en 3 timers cykeltur på ruten. Vi cyklede lidt opvarmning efterfulgt af 2x30 minutter med konkurrenceintensitet plus 10 minutter sub-AT cykling. For mit eget vedkommende gik hele passet iht. planen og jeg var væsentlig stærkere end jeg havde forventet. Min puls er lavere end normalt på Hawaii og jeg kan sagtens holde mine forudbestemte watt tal! Niels-Otto var meget stærkt kørende de første 30 minutter og hentede hurtigt et forspring på godt 1 minut i forhold til mig. De efterfølgende 50 minutter kørte Niels-Otto mere konservativt for at få pulsen ned på et acceptabelt niveau og jeg tog teten hjemover.
Midt på eftermiddagen tog vi en shoppingtur rundt i Kailua med et enkelt kaffestop på Lava Java caféen. Det gælder om at få de mere turistprægede oplevelser ”afviklet” inden vi bevæger os ind i den sidste uge, hvor selv mindre udflugter kan belaste kroppen unødigt! 08.10.2005 – Ankomst Niels-Otto I aften kommer Niels-Otto og det bliver rart med lidt dansk selskab. Jeg har primært haft kontakt med de tyskere, som jeg kender fra tidligere år samt fra andre WTC konkurrencer. Desuden har jeg talt en del med Betina (Århus 1900), som også bor på hotellet og som rejse hertil samtidig med mig. Endelig er Bent A. og Lonnie også ankommet og jeg fik en god snak med dem i morges. Rent træningsmæssig svømmede jeg godt 4 km i havet. Jeg brugte knap 28 minutter på at svømme ud til vendepunktet i konkurrence fart og det er under omstændighederne godkendt! Efter svømningen stødte jeg igen på Jens og Finn samt Michael. De havde også været en tur i bølgen blå. Midt på eftermiddagen blev det til en rask løbetur på Alii Drive med meget lav puls og højt tempo. Akklimatiseringen begynder for alvor at slå igennem og jeg er fortsat helbredsmæssigt OK:-) 07.10.2005 – Rolig cykeltur Jeg har fået min cykel tilbage igen efter den har været hos den lokale cykelmekaniker. Det kostede 111$ og jeg ved ikke rigtigt hvad der er værst: 8 kr. for en banan eller 111$ 30 minutters arbejde med en cykel? Anyway, jeg fik cyklet omkring 120 km i dag. Vinden var meget kraftig på den midterste del af ruten og jeg valgte at stå af cyklen to gange og gå ned af bakkerne for at undgå styrt! Sidevinden var så stærk at to andre triathleter uafhængig af hinanden var styrtet på cyklen og jeg ville ikke risikere noget. På et tidspunkt holdt jeg 70-78 km/t i medvind over 7 miles omkring Anaehoomalu (nedenfor Waikoloa) Selvom det er fedt at køre så stærkt, så er det samtidig ubehageligt når vinden fra tid til anden skifter retning eller en stor lastbil suger dig med! På trods af en meget ujævn tur holdt jeg godt 33 i snit og havde godt 1200 højdemeter og en gennemsnitspuls på 121. Det står fast at jeg rent helbredsmæssigt er klar til min sjette Ironman Hawaii og 16 ironman i alt. For første gang siden 3. august har jeg ingen smerter i mine led og min rygsøjle. Det er perfekt timing forudsat fremgangen fortsætter eller situationen bare forbliver status quo. 06.10.2005 – En dag i paradis :-) Når hårene rejser sig, først på underarmen og siden hen over hele kroppen, mens du sidder og nyder din aftensmad med udsigt ud over Kailua bugten midt i en solnedgang, som maler omgivelserne i pastelfarver, så ved du at du er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Oplevelser af den art bliver hængende meget længe og er svære at glemme. Stedet var, det i triathlon kredse legendariske, Lava Java, hvor alle triathleter med respekt for sig selv hænger ud mindst en gang inden konkurrencen. I dag var Lothar Leder og Nicole Leder samt Norman Stadtler (midt i et interview) på caféen samtidig med mig. Tidligt i morges hamrede jeg baner i det lokale friluftsbad. Hovedserien var 5x400 yards pace 4.34-4.36 (omregnet 5.01-5.03 min./400m) start 5.00. Det gik fornuftigt og jeg fik igen bekræftet at jeg er på rette vej rent formmæssigt i forhold til svømningen. Umiddelbart efter svømningen løb jeg ud til Natural Energy Lab. Jeg løb langsomt for at holde pulsen under 135. Det var en udfordring, bl.a. fordi det var 34 grader varmt og næsten vindstille. Jeg holdt 4.49 min./km og havde en gennemsnitspuls på 137 på de 22 km. Jeg følte et stort overskud hele vejen og det var svært at modstå fristelsen for at løbe stærkere. Jeg begynder at se frem til at Niels-Otto tjekker ind på Royal Kona Resort. Han ankommer på søndag og vi skal dele værelse. Han viste kanonform i Danmark inden min afrejse, så det bliver interessant at se om han får pakket formen ned sammen med din bagage og bragt den med til Hawaii:-) 05.10.2005 – Hviledag Dagen startede med en rolig svømmetur i Kailua bugten, hvor jeg igen stødte på ”Royal Sea Cliff banden” (Torbjørn, Jens, Finn, Ole og Michael) Herefter valgte jeg at tage cyklen til en af byens to cykelbutikker for at få repareret skaderne på cyklen fra turen til Hawaii. På den måde håber jeg at undgå mekaniske problemer på dagen og et bittert tidstab lignende der jeg havde sidste år. Det var helt rart at have en dag, hvor jeg kunne ligge lidt på ryggen og nyde at jeg trods alt har ferie. Samtidig har jeg fået ladet lidt op til morgendagens træning som kommer til at bestå af lidt svømning og en lang løbetur til legendariske Energy Lab. 04.10.2005 – Super træningsdag! Når jeg tænker tilbage på dagens træning må jeg sige af det gik over al forventning! Dagen startede med svømning i det lokale friluftsbad. Her stødte Torbjørn, Jens og Finn til sammen med Michael Krüger og Ole Nikolajsen. Jeg hægtede mig på det program, som Torbjørn og Jens skulle svømme. Der var lagt op til 5000 yards (ca. 4500 meter) og dermed et program, som er væsentlig længere end det jeg har været i stand til at svømme længe. Som afslutning på svømningen svømmede vi 20 x 50, hvor jeg holdt et tempo som svarer til 31-33 sek./50 m. Det var meget tilfredsstillende for mig. Endelig svømmede vi en 400 i rimeligt højt tempo og her svømmede jeg omregnet lidt over 4.50 for 400 meter. Jeg er superglad for det træningspas, fordi jeg nu føler mig sikker på, at jeg kan gennemføre konkurrencen den 15. oktober.
Direkte efter svømningen kravlede jeg op på Joulen for at cykle knap 3 timer i IM tempo. Det gik godt. Jeg cyklede med 259 watt i gennemsnit og holdt over 38 km/t. Af en eller anden grund var vinden overraskende blid eller også havde jeg medvind hele vejen? Jeg holdt en gennemsnitspuls på 141. Efter cykelturen foretog jeg et hurtigt skifte og begav mig ud på en 13 km løbetur på ruten. Jeg ville løbe ca. 4.30 pr. km og / eller holde en puls omkring 150 ps/min. Af en eller anden grund kunne jeg ikke få tempoet til at passe med 4.30 og i stedet for løb jeg 4.09 min. pr. km. Jeg holdt min puls lige omkring 150. Efter den træning er det svært at få armene ned igen, for resultatet af træningen i dag er niveauer højere end jeg havde håbet på og langt højere end det jeg har præsteret i Danmark de seneste to måneder. Jeg er meget spændt på om det fortsætter de næste dage. I morgen er det hviledag, hvilket er velfortjent efter godt 5 timers hård træning. 03.10.2005 – Den første træning i Kailua, Kona Min plan holdte desværre ikke! Jeg vågnede allerede kl. 04.00 og kunne ikke sove mere. I stedet fik jeg samlet min cykel og gjort mig klar til det første træningspas. Traditionen tro kastede jeg mig i vandet ved svømmestarten sammen med en masse andre triathleter for at teste svømmeruten. Jeg havde en relativ god svømning og var stort set ikke generet af mine rygproblemer. Jeg svømmede godt 2 km. Efter diverse indkøb (bl.a. bananer til 8 kr. stykket!) tog jeg en kort løbetur på ruten. Det gik forholdsvist godt. Jeg løb 11 km med 3.57 min./km og havde en gennemsnitspuls på 144. Min puls er overraskende lav denne gang og væsentlig lavere end normalt. Jeg kan ikke helt forklare hvad det skyldes, men måske er min biorytme ikke helt rettet ind endnu. Jeg træner jo i princippet midt om natten pga. de 12 timers tidsforskel. 02.10.2005 – Ankomst til Hawaii På en eller anden måde føltes det lidt som at komme hjem igen, da jeg trådte ud af flyet i Kailua Konas lufthavn. Varmen og den høje fugtighed var ikke til at tage fejl af. Inden jeg kom så langt havde jeg været igennem en 24 timer lang og udmarvende flyrejse. Af en eller anden grund havde jeg det meget dårligt under hele turen. En stor del af vejen havde jeg kvalme og hovedpine. Dertil kom problemerne med ryggen. Det kommer til at tage et par dage at komme ovenpå igen efter den tur. Som sædvanlig skal jeg bo på Royal Kona Resort og jeg ser allerede frem til den overdådige morgenmad på det yderste af lavaklipperne med fantastisk udsigt udover bugten. Min cykel er kommet frem i nogenlunde stand. Isaac Joule har to ”gearkabelfører” igennem kronrøret og den ene er desværre blevet bøjet. I morgen vil jeg se om det kan repareres. Jeg har bevist holdt mig vågen frem til kl. 22.30 selv om jeg havde lyst til at gå i seng allerede kl. 20.00. Jeg håber at jeg på den måde kan sove indtil kl. 06.00 i morgen. Vi får se :-) 01.10.2005 – Afrejse til Hawaii Det er med en underlig fornemmelse i maven at jeg rejser til Hawaii i år. Jeg har godt nok gjort store fremskridt i forhold til min svømning i den sidste uge, men jeg kan ikke sige mig helt fri for symptomer fra min sygdom. Desuden har jeg fået indikeret en alvorlig diagnose i forhold til de problemer, som jeg har haft siden VM. Den endelige diagnose får jeg dog først, når jeg kommer hjem igen. Af samme grund forsøger at ikke at bruge for megen energi på at tænke på hvad konsekvensen af sygdommen kan være. I stedet bruger jeg min energi på at komme videre nu og her. Den første udfordring bliver en meget lang flyvetur til Hawaii og jeg er meget spændt på hvordan min ryg kommer til rette med United Airlines flysæder. Jeg skal flyve fra Hamburg til Frankfurt, hvor jeg overnatter, for at fortsætte til Chicago i morgen. Arkiv: |
||
   |
