 |
Sponsors
|
        |
|
½ Ironman Florida 2004 13.05.2005 Afrejse Afrejsen til Florida blev mere dramatisk end forventet. Turen gik via Billund til Amsterdam. Kort efter ankomsten til Amsterdam blev hele lufthavnen evakueret. Ingen blev informeret om hvad evakueringen skyldtes, men alle Exits blev åbnet og høje hyletoner lød igennem hele lufthavnen. Der var på intet tidspunkt optræk til panik og alle forlod lufthavnen stille og roligt. Min søn, Scott, var meget stille mens det hele stod på. Han kunne tydeligt mærke at tingene ikke var som de burde være. Det viste sig efterfølgende at evakueringen skyldtes en brand, som hurtigt blev bragt under kontrol. Derfor kunne vi hurtigt fortsætte videre til afgangshallen, hvor vi derefter planmæssigt kunne fortsætte til Miami. Grunden til at Miami blev valgt som brohoved til Florida var ganske simpel den, at jeg skulle deltage i et løbeseminar, workshop og trænerkursus under ledelse af Dr. N. Romanov. Jeg er meget spændt på dagen i morgen. 14.05.2005 Pose Running Mens familien kunne tage en slapper ved hotellets pool i Miami Beachs berømte ArtDeco distrikt, tog jeg af sted til seminar på det aftalte hotel. Efter ankomsten til det hotel fik jeg en ubehagelig overraskelse. Ingen på hotellet var informeret omkring afholdelsen af et seminar mv. I mere end to timer ventede jeg inden jeg tog tilbage til mit eget hotel igen, ret opbragt… Via mobiltelefonen fik jeg sendt et par e-mail af sted til Dr. N. Romanov og sidst på eftermiddagen fik jeg besked tilbage. Seminaret var blevet flyttet dagen inden afholdelsen og jeg havde ikke fået besked, da jeg havde været undervejs! Irriterende måde at starte på. Resten af dagen forløb dog godt og jeg blev videooptaget flere gange, både på standen med strandløb og på atletikstadion bl.a. barfodet. Sidst på dagen fulgte Dr. N. Romanov op på dagens øvelser med at udvide vores mentale horisont. Det medførte flere oplevelser, som jeg ikke vil nævne her, da de umiddelbart virkede meget uvirkelige og overmenneskelige! Jeg vil dog nævne én ting fra undervisningen. I første forsøg fik jeg, stående på mit venstre ben, mit højre ben og fod krænget om bag nakken og lignede nærmest noget fra en cirkusforestilling. Bemærk jeg er ikke normal hypermobil!!!! Ideen med alle øvelserne var at fjerne flest mulige mentale barriere. Lad os nu se om det virker, i morgen.
15.05.2005 Pose Running II Undervisningen startede tidligere end planlagt for mig, idet jeg skulle hente den tabte tid fra dagen før. I nat brugte jeg meget tid på at bearbejde oplevelserne fra i går. Jeg tror ikke meget på hokuspokus i almindelighed, men erkender rationalet i argumenterne fra Dr. N. Romanov. Derfor valgte jeg i morges at imødegå dagen med et åbent sind. Efter den teoretiske gennemgang fortsatte dagen for mig med personlig analyse af min løbestil. I forhold til ideel Pose Running har jeg en del at arbejde med, men underligt nok slet ikke så meget som forventet. Vinterens arbejde havde bestemt hjulpet og nu er det mere et spørgsmål om styrke og tiden til at udføre tekniske øvelser, som holder mig tilbage fra at løbe Pose Running konsekvent! Først på aftenen blev der tid til at cykle en lille tur rundt i Miami. Det var en speciel oplevelse pga. trafikken, men jeg fandt et sted med en strækning på omkring 8 km, hvor jeg kunne cykle i fred. Cykelturen gik fornuftig, men jeg havde svært ved at få pulsen op og cyklede i alt 40 km med 37,5 km/t og en gennemsnitspuls på 126. 16.05.2005 Sygdom :-( Det var skiftedag i dag. Jeg arbejdede lidt med Pose Running i morges og fik en god svømmetur i havet. Vandet var vildt dejligt og det var svært at løsrive sig fra stranden. Dels pga. vandet og dels fordi Scott og jeg fandt en masse spændende muslinger, koraler mm
Herefter gik turen nordpå til Orlando. Turen var ulidelig lang (selvom det kun er omkring 400 km) Efter ankomsten til Orlando var det blevet sent og der var ikke rigtig tid til at se det hus vi skal bo i. Det bliver nok den første opgave i morgen? Nåh ja og så selvfølge en tur i SeaWorld. Scott er helt vild med Spækhuggere, delfiner, fisk, hajer og rokker. Jeg tror hans appetit bliver stillet i morgen… I øvrigt jeg er blevet forkølet! Det er det sædvanlige, når man bevæger sig ud og ind af områder med Aircon og så meget varmt vejr. Jeg håber det går væk i løbet af et par dage. 17.05.2005 Seaworld Forkølelsen har sat sig i halsen og jeg har haft problemer med at trække vejret i nat. Det er blevet til 3 timers søvn. Det er lige i underkanten, selvom jeg ikke træner ret meget. Det er ikke blevet til megen træning herover indtil nu og det mærkes. Jeg er meget nedtrappet. Her til aften cyklede jeg 35 km i letkuperet terræn med 42,3 km/t, uden at anstrenge mig synderligt. Jeg mærkede ikke noget til forkølelsen, men intensiteten var også lav. Enten bliver det en kanonkonkurrence på søndag eller også topper jeg for tidligt, vi får se. Forskellen på at træne i halvkoldvejr i Danmark og så i godt vejr i Florida er markant og det ses af forskellen på træningstempo på cyklen. Når jeg siger, at jeg ikke træner ret meget er det måske ikke helt rigtigt, idet 5 timers gåtur i Seaworld bliver ret anstrengende i 33 graders varme og skyfrit vejr. Jeg frygter vores udflugt i morgen, Disney World… 18.05.2005 ”Magic Kingdom” Stadig forkølet. Jeg kan ikke tage 10 skridt uden papir til næsen! Magic Kingdom var et mareridt i enhver henseende og mere er der ikke at sige til det. Jeg fik desuden svømmet 2,5 km i svømmehal. Jeg er blevet rådet til at holde mig fra søerne pga. alligatorer og ved selvsyn har jeg set flere af dem i de mangfoldige søer området har at byde på. De ser i øvrigt ikke særlig rene ud… I morges startede jeg med 8 km løb inkl. 3x1000 m på 3.10, hvilket er tilfredsstillende. 19.05.2005 Syg, syg, syg!!! Dagen har været præget af passiv adfærd! Bortset fra 20 km stille og rolig cykling har jeg ikke lavet noget. Jeg har ikke kunnet lave noget kvad min forkølelse. Cykelturen var et forsøg på at træne sygdommen væk (!), men det hjalp hverken fra eller til. Jeg er ved at være meget nervøs for om jeg overhovedet kan stille til start på søndag. 20.05.2005 Hviledag
Jeg havde planlagt en hviledag i morgen og der har næppe været muligt at hvile sig mere end jeg gjorde i dag. Broderparten af dagen blev tilbragt i sengen. Jeg har meget svært ved at trække vejret og dermed er det praktisk umuligt at sove om natten. Jeg har ikke fået mere end 3 timers sammenhængende søvn siden søndag og flere nætter er det blevet til mindre end 5 timers søvn i alt. Det normalt ikke et problem, når træningsmængden er lav, og der samtidig er tale om enkelte dage, men nu har det stået på i 6 dage og jeg er ved at være rigtig godt træt. 21.05.2005 Registrering Jeg har valgt at hente mine papirer og optimistisk tro på en start i morgen. Oven i købet benyttede jeg mig at muligheden for at svømme i søen, hvor svømning ellers er forbudt (muligvis pga. fare for aligatorangreb??) Svømningen gik fint, men jeg havde store problemer med at få vejret. Det føles som om mine lunger er halvt så store som normalt. Vandet var ufattelig varmt. Det var faktisk ret ulækkert. Jeg vil tro temperaturen var knap 30 grader!
Hele seancen omkring registreringen var i øvrigt en farce og en ustilling i inkompetence. Det er tydeligt at organisatorerne ikke har helt styr på tingene og kvaliteten af konkurrencen ligger langt under det normale M-dot niveau. Skiftezonen er ufattelig lang, hvilket er naturligt nok, når knap 2200 atleter skal have plads til deres cykler, men værre er det lange løb (700m) i grus fra skiftezonen til asfaltvejen. Det kommer til at tage op mod 4 minutter for de hurtigste at komme igennem skiftezonen. Alt er gjort klar til konkurrencen i morgen og natten kommer til at afgøre om jeg stille op. Jeg har feber og hostet blod op, men alligevel virker det som om forkølelsen er på retur. Vækkeuret er stillet til kl. 04.15 og jeg har besluttet mig for at stille op uanset resultatet efterfølgende, såfremt jeg er rimelig klar og har fået mindst 7 timers søvn. 22.05.2005
Det er mørkt. Det er koldt. Det har regnet kraftigt i nat og luften er fugtig. Jeg er oppe og har sovet godt 8 timer uden afbrydelser. Næsen er ikke stoppet og jeg har ingen hovedpine. Halsen er ru og jeg kan næsten ikke sige et ord. Jeg har ingen feber, men hvilepulsen er 7 pulsslag højere end normal. Jeg har en fornemmelse af at jeg kan gennemføre konkurrencen, men jeg er i tvivl om hvorvidt jeg kan give den fuld gas. Logikken siger at det er umuligt, men hjertet ønsker at prøve det. 800 kalorier til morgenmad og så af sted mod Disney World Fort Wilderness og Clementine Beach.
Køreturen foregår uden problemer og bilen bliver parkeret 3,5 km fra startområdet. Herfra skal busser køre os ned til starten. Jeg sætter mig ned og venter sammen med 30-40 andre. Efter 35 minutters ventetid mister jeg tålmodigheden og begiver mig i rask gang ned til starten. Jeg er sen på den og min ryg er øm af gåturen(!!) Jeg får lynhurtig gjort min cykel klar og når lige ud af skiftezonen samtidig med at den lukkes. Jeg skal starte i fjerde startgruppe sammen med de andre i M30 og det giver mig 9 minutter til at få svømmetøjet på og nå over til startområdet. Det burde være tid nok. Våddragt er i sagens natur ikke tilladt. Først kommer en amerikaner, som jeg mødte sidste år i Brasilien forbi og skal lige fortælle om hele sin forårssæson. Jeg når knap at få ham bragt under kontrol før en anden, for mig, komplet ukendt amerikaner går i dialog med mig og ønsker mig tillykke med sejret sidste år i Brasilien for at bringe det videre i et spørgsmål om, hvorvidt han skal bruge svømmebriller mørkt eller lyst glas! Jeg har ret travlt og virker givet lidt arrogant, da jeg foreslår ham at bruge de briller han plejer at bruge i åbent vand. Jeg træder ind i startboksen som en af de sidste i min aldersgruppe og presser mig frem i forreste række. Starten går og jeg får en skidt start, men jeg har stort overskud i forhold til de andre i min gruppe og svømmer mig hurtigt op til de to forreste. De har er pænt hul til resten. Jeg vurderer tempoet i forhold til min egen situation og kræfter, Jeg beslutter mig for at bliver bagved og lade de to andre bruge kræfterne på at finde vej og manøvrere igennem de andre startgrupper. På den måde slipper jeg for at presse min vejrtrækning og kan bare glide med stille og roligt. Det rolige tempo ses af tiden, som er 27 minutter.
Jeg forlader skiftezonen som den første i min aldersgruppe og de første 10 km går flyvende. De er helt flade og ligger i læ af store grantræer. I samme øjeblik jeg drejer ud af Disneys område får jeg vinden i ansigtet. De sidste 24 timer har bragt et vejrskifte og det mærkes. Dels er luften meget fugtig og dels er vinden pludselig blevet en faktor. Jeg begynder at indhente nogle af atleterne fra startgrupperne før mig, men jeg må hele tiden begrænse mig selv. Benene vil gerne arbejde, men lungerne kan ikke følge med. Jeg kan ikke se nogen bag mig og jeg vælge at køre konservativt på cyklen for at spare på lungerne og have lidt til løbet. Ruten er præget af mange sving, vejbump og vendepunkter (5 i alt), men til min overraskelse er selve ruten mere kuperet end forventet. Selvom jeg har kørt ruten på Computrainer 4 gange inden afgangen til Florida, så virker bakkerne på en eller anden måde visuelt mere markante. Bag mig har en gruppe på 9 konkurrenter etableret et samarbejde som ikke ser helt lovligt ud. Afstanden mellem dem er meget lille, men de har nok også bemærket at der IKKE ER EN ENESTE OFFICIAL ude på cykelruten og alle kan ligge lige så meget på hjul som de ønsker. Imidlertid har inddelingen i startgrupper spredt atleterne meget og dermed ser drafting kun ud til at foregå sporadisk.
Jeg er ikke blevet overhalet på cykelruten og jeg stiller dermed cyklen tilbage i skiftezonen som den første i M30. Jeg bevæger mig hurtigt ud på løbet med en god fornemmelse. Det går godt og benene er meget friske. Tempoet holder ca. 800 m! Jeg kigger på uret og pulsen er 175. Den burde være omkring 155. Jeg er stakåndet og hyperventilere. Det føles som om temperaturen er 35 grader varm, men det er kun godt 30 grader varmt (og 97 % luftfugtighed) Jeg sænker tempoet væsentlig, men pulsen falder ikke. Jeg prøver at gå, men pulsen er fortsat over 170. Jeg har et problem!
Jeg kan se enden på det første stykke løb i sandet på stranden og løber igen. Det går ikke hurtigt, men jeg håber på at tingene vender. Jeg kan se det første væskedepot og råber på is. Der er ikke noget og jeg løber tomhændet videre ? Forude er 3 miles skiltet og jeg tjekker mit ur. Tiden er ikke god og pulsen er på 172. Jeg ignorer pulsen og fortsætter i samme tempo. Jeg må dog sande at førstepladsen er ved at glide ud af hænderne på mig. Jeg bliver overhalet af Patrick Bless, som jeg kender fra min tid i Tyskland. Vi taler lidt sammen inden han sætter mig. Til min overraskelse drejer ruten ind over en græsmark. Underlaget er ujævnt og meget svært at løbe på. Flere er begyndt at gå og jeg overhaler dem (M25’er og MPRO’er), mens jeg prøver at holde balancen på græsset. Pulsen er begyndt at falde og jeg genvinder lidt af min løberytme. Jeg har ikke længere tal på hvor langt jeg er røget tilbage i min aldersgruppe, men da jeg løber over målstregen bliver det annonceret at jeg er blevet nummer 4 i tiden 4.23.05. Det betyder en tur på podiet, men skuffende at det ikke bliver på førstepladsen. Omvendt skal jeg også være realistisk at sige at jeg under omstændighederne med sygdom ikke havde skyggen af en chance for at gøre det bedre end jeg gjorde. Set i det lys bør jeg være tilfreds.
Efterskrift: Arkiv: |
||
   |
